At fortryde barnets navn.

Lunae skriver:

Jeg har ikke fortrudt Camilles navn, men synes hun ligner en Frida! Jeg har haft svært ved at vænne mig til det, også selvom at jeg bragte det på banen i begyndelsen!

Altså jeg har ikke fortrudt for nu kan hun jo selvfølgelig ikke hedde andet

Superdansker skriver:

Jeg har før været inde på, at jeg i perioder har været i tvivl om min datters navn. Hun er nu 17 måneder gammel, og tanken strejfer mig desværre stadig. Jeg selv elsker hendes navn, men jeg har været bange for, at det vil være til gene for hende. Min mand synes, det er noget pjat, og jeg har endda opsøgt og snakket med én, der hedder det samme, og hun har ingen problemer haft med det.

Min datter er i øvrigt født i udlandet, hvor vi stadig bor, og herovre er der MANGE specielle og sære navne i omløb, og derfor vækker hendes navn ikke særlig opmærksomhed. Jeg tænker mere på, at vi en dag flytter tilbage til Danmark, og der håber jeg, at hendes navn også vil falde ind i mængden af specielle navne.

Maja84 skriver:

Hm i skal selvfølgelig begge kunne lide navnet, og det kan jo også være barnet ikke passer sammen med det navn i har snakket om, men uanset, så tror jeg de fleste kan nikke genkendede til, at man lige skal vænne sig til at det er dte barnet hedder, for det kunne måske ligeså godt hedde noget andet, men det kommer når man har nogle minder og ting at forbinde barnet med, sammen med navnet, og inden ret længe kan barnet ikke hedde andet.

Men håber da i bliver enige, og i skal da selvfølgelig begge have det godt med det navn der bliver valgt men som skrevet tror jeg det er meget normalt at man kan være i tvivl om dte nu er dte rigtige, for er jo en stor beslutning

lhn89 skriver:

Vi havde besluttet at vores lille datter skulle hedde Ella eller Ellen, vi skulle bare lige blive enige om det først. Men ca. en uge inden hun blev født kom vi på navnet Luna og da hun blev født var vi helt sikker på det var det hun skulle hedde. 

Vi fik dog fortalt stort set alle, at navnet enten skulle være Ella eller Ellen, inden vi kom frem til Luna 

 

Venlig hilsen Louise

louisehartmann.dk

mamiolvi skriver:

MAn skulle tro det var mit indlæg , har gået de sidste uger og kommet i tvivl om navnet vi har valgt om det nu er også der del rigtige navn ... Vi har valgt simone ...

1012lmp skriver:

Jeg synes ikek du skal tage sorgerne på forskud... lad dog være at tænk på det før hun er ude...! Vent og se hvad hun ligner..!

 

Kan jo være hun er præcis det når hun kommer ud... kan også være hun ikke er men så kan din kæreste jo nok også se og fornemme det... vent vent vent

Lukasmor skriver:

Jeg har altid ønsket mig en dreng og derfor har jeg også altid vidst hvad han skulle hedde. Det er det Han er kommet vi at hedde trods jeg besluttede det da jeg var 11 min kæreste kunne heldigvis også lide det og vi har slet slet ikke fortrudt! Han ER bare en Lukas

Ditte_Marie skriver:

Jeg har også altid ønsket en dreng og var sikker på at sådan en fik jeg..

det er nok også derfor jeg har haft det lidt svært med pigenavnet

Ditte_Marie skriver:

Det er jo lige præcis en rigtig vigtig beslutning som man ikke kan lave om..

Og jeg har haft en tendens til at "miste interesse for tingene når man har fået det" - så var endnu mere bange for at det bare var en spøjs ide og ikke gennemtænkt. Men bliver efterhånden mere og mere sikker, heldigvis

tja tror altid man skal vænne sig, og tager lidt tid at blive sikker, men håber da i finder NAVNET

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.