At fortryde barnets navn.

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

vi bestemte os for navne rimelig tidligt i forløbet lige som jer. men da vi fik afvide det var en dreng blev jeg meget i tvivl om det virkelig var en lille Sebastian der gemte sig i maven. MEGET i tvivl! men jeg så tiden an. vænnede mig igen til tanken. men da han kom til verden blev jeg igen lidt i tvivl. men bestemte mig for at give det et par dage. og det var en Sebastian der var i maven. og han endte jo med aldrig at kunne have heddet andet.

Tænk over det. bliver din tanke og følelse stærkere om du under ingen omstændigheder kan kalde din datter det i har snakket om så må du snakke med manden igen og fortælle ham hvordan du har det. men det kan også (sagtens) gå den anden vej. det gjorde det med mig. så mit råd er: se tiden an og snak med manden om dine bekymringer  

min søn skulle hedde Mikkel - og det gjorde han i 2 dage - INDTIL en sygeplejerske sagde "nåhhhhh - en lille Mikkel ræv" og da hans far er rødhåret - valgte jeg at DET skulle han ikk hedde HVIS nu hans hår skiftede til rødt -

NU hedder han Casper

Jeg har ikke fortrudt navnet, da vi snakkede navne varderkunet drengenavn vi kunne blive enige om og så mente min kæreste at så skulle han hedde det¨, jeg holdt dog på at jeg først lige ville se barnet for at være 100% sikker... da jeg så fikham kunne han ikke hedde andet, men jeg ventede 24 timer med at sige det til manden bare for at være sikker...

Hvis jeg var dig ville jeg snakke med din kæreste  om det igen og så vente med at tage den endelige beslutning til hun er født.

Vi havde bestemt os for ét drengenavn, da jeg blev gravid. Det klamrede vi os til og syntes, at det var det helt rigtige... indtil vi til MD-skanningen fik at vide at det var en dreng. Så var navnet pludselig ikke rigtigt længere. Det er svært at forklare hvad der var galt - det var bare ikke hans navn. Så vi gik i tænkeboks, fandt to måske-navne og tog først den endelige beslutning et par uger efter han blev født.

Altså, hvis du ikke kan lide navnet, er der ikke noget der hedder at din kæreste "vil beholde det". Ikke i min verden i hvert fald. Navnet skal man være enige om.

I må lægge hovederne i blød igen - men der er heldigvis lang tid til i SKAL have et navn klar

Du må prøve at snakke lidt mere med manden om det, for hvis hun bare SLET ikke ligner det, I har aftalt, og du ikke har den rigtige følelse med navnet, så duer det bare ikke... Så må han hoppe og trampe alt det han vil, men I har været 2 om at lave hende, og I er også 2 om at vælge navn til hende

Det er trods alt ikke bare et sæt tøj til hende I skal vælge, men et navn, som ALTID vil følge hende og være en del af hende, så det er vigtigt, at I begge har den rigtige følelse omkring det...

Men det kan jo også være, at hun bare ligner det navn I har aftalt, og så er det jo helt perfekt

Ellers må du, lige når hun kommer til verden, efter en laaang fødsel med smerter spørge ham, om hun ikke ligner en lille ******** i stedet for, og så tror jeg ikke din mand vil være andet bekendt end at sige jo

Ej, sådan skal det selvfølgelig ikke være, men få snakket med ham, for du skal have den rigtige følelse omkring det - ellers ender du med at fortryde det resten af dit liv...

Held og lykke med det hele

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

Jeg har ikke fortrudt Camilles navn, men synes hun ligner en Frida! Jeg har haft svært ved at vænne mig til det, også selvom at jeg bragte det på banen i begyndelsen!

Altså jeg har ikke fortrudt for nu kan hun jo selvfølgelig ikke hedde andet

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

Jeg har før været inde på, at jeg i perioder har været i tvivl om min datters navn. Hun er nu 17 måneder gammel, og tanken strejfer mig desværre stadig. Jeg selv elsker hendes navn, men jeg har været bange for, at det vil være til gene for hende. Min mand synes, det er noget pjat, og jeg har endda opsøgt og snakket med én, der hedder det samme, og hun har ingen problemer haft med det.

Min datter er i øvrigt født i udlandet, hvor vi stadig bor, og herovre er der MANGE specielle og sære navne i omløb, og derfor vækker hendes navn ikke særlig opmærksomhed. Jeg tænker mere på, at vi en dag flytter tilbage til Danmark, og der håber jeg, at hendes navn også vil falde ind i mængden af specielle navne.

Jeg har tit tænkt over, om det er det rigtige navn jeg har givet min datter. Vi har fra starten vidst, at hvis det blev en pige, skulle hun hedde isabella! Og sådan blev det 

Jeg blev faktisk lidt i tvivl inden navngivningen, fordi jeg så rundt omkring at alle hed Isabella 

Men nej, hun er en lille Isabella - og bare at se hende i øjnene når vi siger hendes navn, er det hele værd 

Babymor2010 skriver:

Jeg har tit tænkt over, om det er det rigtige navn jeg har givet min datter. Vi har fra starten vidst, at hvis det blev en pige, skulle hun hedde isabella! Og sådan blev det 

Jeg blev faktisk lidt i tvivl inden navngivningen, fordi jeg så rundt omkring at alle hed Isabella 

Men nej, hun er en lille Isabella - og bare at se hende i øjnene når vi siger hendes navn, er det hele værd 

Skide godt navne valg Har selv en Isabella på 10 mdr!!