At fortryde barnets navn.

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

Jeg er så bange for at komme til at fortryde vores piges navn. Kan slet ikke beslutte mig for et, for tænker hele tiden, om det nu også er det rigtige. Er i hvert fald nødt til at se hende, inden jeg kan give hende et navn Men spørgsmålet er, hvor længe der går efter fødslen, til hun får et navn - nu når jeg sleeet ikke kan bestemme mig, af frygt for at fortryde det

Har aldrig prøvet det, men vi besluttede også først da Nicklas blev født hvad han skulle hedde, for hvis han nu hvade bestem os for et navn og han så bare ikke var en lille .... ville jeg blive ked af det.

Det samme denne her gang vi snakker navne, men vi beslutter ikke noget før hun kommer til verden

Jeg synes ikek du skal tage sorgerne på forskud... lad dog være at tænk på det før hun er ude...! Vent og se hvad hun ligner..!

Kan jo være hun er præcis det når hun kommer ud... kan også være hun ikke er men så kan din kæreste jo nok også se og fornemme det... vent vent vent

mamiolvi skriver:

MAn skulle tro det var mit indlæg , har gået de sidste uger og kommet i tvivl om navnet vi har valgt om det nu er også der del rigtige navn ... Vi har valgt simone ...

Smiler..jeg synes faktisk at du ligner én som godt kunne have en datter der hed Simone - Eller Maria eller Caroline.

Mut skriver:

Smiler..jeg synes faktisk at du ligner én som godt kunne have en datter der hed Simone - Eller Maria eller Caroline.

mamiolvi skriver:

Smiler så må jeg hellere holde fast ved simone , har bare gået og tænkt om nynne eller Freja var bedre ... har i forvejen en Mikkel , Oliver og Victor

Synes Simone er det bedste valg så

mamiolvi skriver:

Smiler så må jeg hellere holde fast ved simone , har bare gået og tænkt om nynne eller Freja var bedre ... har i forvejen en Mikkel , Oliver og Victor

så er jeg helt klart til Freja 

Ditte_Marie skriver:

Ved godt at nogle først ved hvad deres barn skal hedde når de har dem i armene - men før jeg blev gravid, bestemte vi os for børnenavne.

Jeg var også rigtig glad for det navn vi fandt til pigen, og det var egentlig mine forslag...

Men nu noget tid efter vi har fundet ud af at det er en pige - så kan jeg ikke helt forholde mig til den første del af hendes fornavn. Jeg ved ikke hvorfor, men har haft det sådan i nogle uger, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har også snakket med kæresten om det, men han VIL beholde det - hvilket nok skræmmer mig lidt.. At hvis jeg VIRKELIG fortryder, så er der ikke rigtig noget at gøre. Håber virkelig at det ændrer sig snart Håber at det bare er hormonerne der raser (som med så meget andet) .

Har i oplevet at fortryde navnet? Og hvor "sent" fortrød i?

Det er jo trods alt nemmere at skifte navnet under graviditeten, end når baby er kommet til verden.

Her har vi valgt navnet Laura. 

Jeg har siden jeg var 16 sagt at hvis jeg fik en pige skulle hun hedde Laura - manden var heldigvis også vild med navnet, så det var ingen problem. Og hun er bare en lille laura 

Vi kendte dog ikke kønnet inden fødslen så vi var også blevet enige om Silas som drengenavn - men ud kom lille Laura