Kris89 skriver:
Det ER super super hårdt... og ved ikke med din kæreste, men min forstod det ikke rigtigt... (vi var ikke nået til scanning inden, så så aldrig hjerteblink)
jeg følte mig i hvert fald alene med sorgen... man kan finde mange "lyse" sider ved at miste naturligt... men de hjælper ikke. de gør det ikke mindre smertefuldt. selvom man prøver at sige til sig selv at det var for det bedste hjælper det ikke... Jeg drømmer stadig om at miste om natten... Det sidder dybt i mig, at hvis jeg er gravid nu er det min 2. graviditet... dog kun første barn 
men som sagt, hvis du har brug for at snakke er jeg online stort set hele tiden (når ikk jeg lige er på job
)



Jeg tror måske også det er svært for min kæreste helt at forholde sig til det, han har jo ikke mærket det på egen krop på samme måde...
Min kæreste er generelt meget positiv og lige meget hvad, så ser han altid fremad.
For ham kan det være den letteste måde at bearbejde det hele på... jeg får nok brug for at tude lidt, men så er han der også for mig 
Det er sødt af dig at stå til rådighed, kan sagtens være jeg benytter mig af det 
Anmeld