3 uger til fødsel og jeg er ved at dø af skræk

jeg var ellers så klar til den fødsel

men efter at have læst om at sprække og klipning på nettet så er jeg ved at skide i mine bukser af skræk

tanken om at min skede sprækker eller at de skal klippe den op, gør at jeg er ved at overveje kejsersnit. hver gang jeg prøver at snakke med min kæreste om det, er hans eneste svar at det nok skal gå. jeg bliver bare så frustreret for det kan han da sagtens sige - det er da ikke ham der skal ligge der og have sprækket sin tissemand op

jeg er ikke bange for veerne eller at skulle have ondt. men det er mere tanken om at mit underliv aldrig bliver normalt igen

jeg vil bare så gerne have den her graviditet overstået og alligevel vil jeg ønske at jeg aldrig skulle føde

hjælp mig

 

Har du ikke været til fødsel-info på hospitalet? Der fik vi og en masse andre selvfølgelig, af vide at klipning udelukkende sker i nødstilfælde ligeså vel som akut kejsersnit under fødsel. Tror man er ret ligeglad når man ligger der og barnet SKAL ud og det er den eneste mulighed.

Jeg var selv meget forskrækket og nervøs inden vi kom til det info møde pga alverdens skræk-historier man har hørt eller læst om. Det fortalte JM også om til mødet.

Det er ikke alle der får bristninger under fødslen, men ca 80 % får en form for det, men det er fra helt små til de store.

Min kæreste siger noget lig det din kæreste fortæller dig og tror faktisk at det er en god ting - ingen grund til at male fanden på væggen før han er der  Jeg synes i hvert fald det er rart, at han er mere afslappet omkring det, for det gør at jeg ikke bliver helt hysterisk hehe

Er sikker på at du nok skal klare det hele også selvom du skulle briste.

Pøj pøj med det hele

/Fenja (33+2)

Først og fremmest vil jeg sige fødsel frem for kejsersnit.. Har prøvet begge dele.. 

Jeg var meget nervøs da jeg sku føde ( har født for 5 måneder siden) Jeg fik 5 steng efter fødslen, det var næsten ingenting det var lidt hudafskabning... Og det gjorde ikk ondt og blive syet... 

Tror man ska lade vær med at tænke så meget over det og ta det som det kommer..
Det er jo ikk sikkert det er som man tror..  

Og held og lykke med den kommende fødsel.. 

Jeg bristede en anelse ved min første fødsel og mærkede overhovedet ingenting. Jeg blev faktisk helt overrasket, da jordemoderen sagde, at jeg skulle sys.

Ved den anden fødsel bristede jeg ikke.

Det er ikke sikkert, du brister, og hvis du gør, er det nok ikke noget, du lægger mærke til under fødslen.

Bagefter kan det godt gøre nas at tisse, men så hjælper det, hvis man hælder lidt vand ned over, mens man tisser. Jeg tror, det er meget sjældent, at kvinder får mén efter at have bristet.

Jeg gik og var lige så bange som du er nu!! Men når det hele er i gang er det det sidste man tænker på.. Jeg fik kun en lille rift.. Og det var ikke pc'er og sige noget til!!!

Rolig rolig... Det er langt fra alle der sprækker. Jeg selv har ikke fået en eneste rift nogle af gangene. Og jeg vil vove at påstå at når først du ligger der så er du ligeglad :-)

Rolig rolig... Det er langt fra alle der sprækker. Jeg selv har ikke fået en eneste rift nogle af gangene. Og jeg vil vove at påstå at når først du ligger der så er du ligeglad :-)

jeg var ellers så klar til den fødsel

men efter at have læst om at sprække og klipning på nettet så er jeg ved at skide i mine bukser af skræk

tanken om at min skede sprækker eller at de skal klippe den op, gør at jeg er ved at overveje kejsersnit. hver gang jeg prøver at snakke med min kæreste om det, er hans eneste svar at det nok skal gå. jeg bliver bare så frustreret for det kan han da sagtens sige - det er da ikke ham der skal ligge der og have sprækket sin tissemand op

jeg er ikke bange for veerne eller at skulle have ondt. men det er mere tanken om at mit underliv aldrig bliver normalt igen

jeg vil bare så gerne have den her graviditet overstået og alligevel vil jeg ønske at jeg aldrig skulle føde

hjælp mig

 

jeg var lige så bange som du beskriver at du er. Men alt min frygt kom virkelig til skamme! Jeg var faktisk så bange at jeg i forvejen havde bedt min jordemoder om at give mig en pudendus blokade (lokal bedøvelse i "det område&quot nåf den tid var inde.... Så da presseveerne kom så fik jeg lige sådan en skøn bedøvelse! Og det var lige hvad jeg behøvede for jeg havde ingen fornemmelse af at min hud den var strukket og jeg følte mig mere tryg i at jeg ikke ville kunne mørke hvis det skete!

HELDIGVIS skete der intet!!!!det eneste var en lille hudafskrabning -men det skal man jo ikke syes for. Det gjorde ikke engang ondt da jeg skulle tisse!!!!

Du kan læse hele min FB her hvis du vil:

 

Held og lykke

Ditte

Vores søn er 15 dage i dag, og jeg fik et stort klip, en rift og 2 hudafskrapninger.

For det første så nåede JM at bedøve mig 20 sekunder inden hun klippede. Jeg mærkede ikke klippet OVERHOVEDET! Efter fødslen blev jeg bedøvet yderligere og syet i klippet. Klippet var i mellemkødet. Den første dag mærkede jeg ikke ret meget til det og det var først dagen efter de begyndte småt svie når jeg tissede. Hurra for skylleflasken.
Efter jeg kom hjem tissede jeg faktisk i en plastikkop. Så kom der nemlig ikke urin ned til klippet.

I dag er stingene næsten helt væk og der er ingen forskel at se fra før.

Der sker SÅ mange ændre ting under din fødsel at et evt klip eller lign. virkelig ikke behøver fylde noget nu. Det ér ikke så slemt!

Rigtig mange gange held og lykke

Jeg har det så meget lige som dig!! Det er det ENESTE jeg frygtet, er bange for og hader at tænke på!!! Troede jeg var mere eller mindre alene med den følelse og frygt men, jeg abstrahere fra det nu (ska også først føde i December), og jeg vil tale med min jordemoder om det, så hun notere med at jeg IKKE vil underrettes om det MENS jeg er i fødsel, dvs jeg føder, og bagefter nå de sige "du skal syes da du sprækkede", men de må absolut ikk fortælle mig "du er sprækket" agtigt, mens jeg er igang jeg tænket om du kan nå at lave samme aftale? Så rammer det psyken mindre undr fødslen, sådan tænker jeg lidt?