Har lyst til at skrige det ud til hele verden!

Tillykke, jeg ville også sige det, netop fordi folk så ved hvis der gik noget galt og kunne være der for en  Og selvfølgelig går det jo ikke galt, så ud med det 

Hvem er du? Hehe

Mor-til-asta-09 skriver:

 

nej jeg ville ikke.. ville fortælle min familie det, og det var det

yep, sådan har jeg det også:-) For HVIS det går galt, så vil man jo skulle fortælle dét til ligeså mange som man har fortalt at man var gravid, og det må ikke være sjovt...

Jeg ville fortælle det til mine familie (forældre, svigerforældre og søskende) og de venner som jeg syntes virkelig bare må vide det.

Vi fandt lige ud af i sidste uge at nogle af vores venner ikke viste vi ventede os igen. Så dem har vi vist ikke set så meget på det sidste

Jeg fortalte det til ALLE, da jeg var 6 uger henne, selvom jeg egntlig havde bestemt mig for at vente. Min kæreste var ligeglad, altså med hvornår, vi fortalte det, og jeg var bare glad =) Jeg tabte desværre barnet i 12. uge, og da var jeg da glad for, at både min familie og venner vidste det, for jeg havde det jo elendigt og havde brug for, at mine omgivelser vidste hvorfor og kunne skåne mig lidt, så at sige.

Tænker bare.. hvorfor skulle det gå galt ?... Du skal gøre hvad du føler for, og hvis du ikke føler at du kan holde miraklet for dig selv, så del det da endeligt med dem du syntes skal vide det.. Det er da en enorm glæde at være blevet gravid, og et kæmpe tillykke herfra

nej

kun de nærmeste skal have det afvide, dem som du vil søge trøst hos hvis det går galt.... det var sådan jeg tænkte, for jeg gad ikke skulle ud og fortælle hele verden at det var gået galt mens man så også havde det a h t....

heldigvis gik det fint

og lige et.... TILLYKKE

Anonym skriver:

JEG ER GRAVID!Men jeg er ikke langt henne. (6-7 uge)Hvad hvis det går galt og andre HV spørgsmål  

Hvad ville du gøre hvis du var mig 

nej nej nej, vi gjorde den fejl at fortælle det, vi var lidt nød til det, da vi skulle på ferie med svigerforældrene, og jeg led meget af kvalme, og så måtte mine forældre jo også få det at vide, og min biologiske far havde svært ved at tie stille, så pludselig var vi nødsaget til at fortælle de nærmeste om graviditeten, så de ikke pludselig læste om det på feks facebook, og endte med ubehagelige kommentarer osv. bla fra noget nærmere familie, at nu måtte vi jo se om det blev til noget, og en kunne ikke være glad på mine vegne før jeg var 14 uger henne, så næste gang vil vi ikke sige noget før jeg er de 3 mdr henne og været til nakkefold (jo måske herinde, og nok også min mor, hun kan nemlig godt holde på hemmelighed )

Anasmor skriver:

Tænker bare.. hvorfor skulle det gå galt ?... Du skal gøre hvad du føler for, og hvis du ikke føler at du kan holde miraklet for dig selv, så del det da endeligt med dem du syntes skal vide det.. Det er da en enorm glæde at være blevet gravid, og et kæmpe tillykke herfra

For det første:

 STORT TILLYKKE MED BEBS 

Jeg har stemt ja

du er glad, du er gravid, du har lyst til at skrige det ud til hele verden...

.... så det syntes jeg da bare at du skal gøre

hvorfor ikke nyde at du er gravid og dele din glæde med dem du har lyst til, i stedet for at tænke "jamen hva nu hvis det går galt"

Ja det ville være frygteligt hvis du mistede, men så har du jo en masse der kan støtte og bakke dig op 

og du bliver nødt til at tro på at self. går det godt, ellers bliver tiden meegggeeettt lang...............  (ved jeg af bitter erfaring)

og ja, vi har selv prøvet at fortælle det tidligt, vi kunne nemlig slet ikke lade være men desværre mistede vi i uge 12.  

Jeg blev gravid meget kort efter igen, og der fortalte vi ikke noget, da der jo var mange der sagde at det var nemmere, hvis man ikke skulle ringe rundt og fortælle at man havde mistet...... og desværre mistede jeg igen...

Og vel var det da ej nemmere, at der ikke var nogen der vidste at jeg var gravid...det var jo et lille ønskebarn vi havde mistet, og familien kunne da sagtens se at vi var i sorg, så det endte jo med at vi måtte fortælle at jeg havde været gravid men at vi havde mistet igen, og flere i familien blev faktisk lidt kede af at de ikke havde vidst at jeg var gravid igen...

...og jeg var meget ked af at jeg ikke havde deres støtte og opbakning

og jeg syntes faktisk at det var rigtigt slemt at skulle fortælle at man havde været gravid og så mistet, fremfor ´bare´ at skulle fortælle at man havde mistet...

Nu er jeg gravid igen, og denne gang fortalte vi det til vores nærmeste, næsten inden testtiden på graviditetstesten var udløbet 

Nå... lang smøre.. men summasumarum er at jeg ikke mener der er nogen idé i at vente med at fortælle det Men du skal self. gøre det som du føler er detr rigtige

- Held og lykke med graviditeten

Lotte Ø.