Anonym skriver:
Jeg er i vildrede.. Nogen mener det er godt grundet den støtte man ville få,andre mener det er bedst at holde det for sig selv til man er helt sikker. Jeg ved ikke hvad jeg. Det piner mig! Hvis det ender galt skal jeg fortælle alle at vores baby så gik til,på den anden side så behøvede jeg ikke at lyve om evt depressiv tilstand hvis alt skulel gå galt. Tankemylder
Tak piger..Jeg er ked af at være ano men det bliver jeg nødt til indtil jeg er afklaret med hvad jeg skal gøre 
Hej,,
vi valgte at fortælle det til vores forældre i uge 5, da vi skulle ud og rejse i 16 dage, og hvis det var noget der gik galt ville vi gerne have de vidste det.
Jeg fortalte det på mit arbejde til en person den dag jeg fandt ud af det og havde været ved lægen, da der var nogen ting jeg ikke måtte på arbejdet når jeg er gravid.
min chef fik det at vide da jeg var i uge 6. men ledelsen fik det at vide i uge 10, pga. julefrokost og gad ikke finde på undskyldninger.
Venner og resten af familien fik det at vide i uge 11, hvor jeg røg til en akut scanning, da jeg havde smerter i underlivet. men alt var godt.
Jeg var faktisk glad for at jeg havde snakket med nogen om det, hvis det nu var gået galt, så jeg kunne snakke med nogen om det.
håber du finder ud af hvad du skal gøre.
og mange gange tillykke
Anmeld