Bange

hej allesammen.

jeg har idag været til scanning på syghuset pga. at min jordmord ikke var sikker på hvordan lille manden ligger og hvor stor han er

det viser sig så, ved scanningen at lillebror ligger med numsen ned af og langt ned i mit bækken. og at han er en stor dreng på 4kg

jeg skal så ind og snakke med en læge omkring hvad der skal ske nu når de har fundet ud af de ting ved scanningen

lægen mærker på mig og siger så at hun godt kan prøve og vende ham, men at det vil komme til at gøre MEGET ondt så det vil hun ikke anbefalde mig og vælge men derimod et kejsersnit. 

jeg siger okay vi tager et kejsersnit og nu er der så bleven sat dato på til hvornår lillebror kommer til verden

men hold da op hvor er jeg bange nu, hvor jeg sidder her hjemme og begynder at tænke over alt det der er bleven sagt idag.

og at der faktis er nogen der skal skære i mig

 

ups det blev lidt langt men jeg kom ud med nogen af mine tanker.

håber der er nogen af jer skønne kvinder der måske vil dele jeres kejsernit oplevelse med mig... 

hilsen en mor til 2 snart

Jeg var skrækslagen både ved tanken om alm. fødsel og kejsersnit, men var da indstillet på at føde normalt.

Det viste sig så, at han reagerede rigtig dårligt på veerne, hjertelyden dykkede, og det blev besluttet at han skulle tages ved kejsersnit.

De var allesammen meget søde, selvom det var lidt overvældende med alle de mennesker på operationsstuen
Fra de begynder at skære til den lille kommer ud, går der ganske kort tid, og han blev hurtigt pakket ind, fordi der er koldt på stuen. De (og faren) bar ham ind i et lille rum ved siden af, hvor de tjekkede ham, og tørrede ham af, og gav ham tøj på.

Derefter kom de ind med ham, så vi kunne ligge/sidde lidt med ham, mens jeg blev syet færdig.

Så blev jeg kørt på opvågningen, og de tog Daniel med op på børneafd. for at få ham målt og vejet, og hvad de nu ellers gør ved sådan en lille én

Endelig kan Daniel og far ned til mig, og vi blev kørt ned på barselsgangen.
Det gjorde ondt i såret de første timer efter at bedøvelsen havde fortaget sig. Men ellers var jeg egentlig lidt overrasket, for troede at det ville være meget værre. Man bliver godt dækket ind med smertestillende, som man skal tage på bestemte tidspunkter de første dage, og så var det ikke så slemt

Nessie skriver:

Jeg var skrækslagen både ved tanken om alm. fødsel og kejsersnit, men var da indstillet på at føde normalt.

Det viste sig så, at han reagerede rigtig dårligt på veerne, hjertelyden dykkede, og det blev besluttet at han skulle tages ved kejsersnit.

De var allesammen meget søde, selvom det var lidt overvældende med alle de mennesker på operationsstuen
Fra de begynder at skære til den lille kommer ud, går der ganske kort tid, og han blev hurtigt pakket ind, fordi der er koldt på stuen. De (og faren) bar ham ind i et lille rum ved siden af, hvor de tjekkede ham, og tørrede ham af, og gav ham tøj på.

Derefter kom de ind med ham, så vi kunne ligge/sidde lidt med ham, mens jeg blev syet færdig.

Så blev jeg kørt på opvågningen, og de tog Daniel med op på børneafd. for at få ham målt og vejet, og hvad de nu ellers gør ved sådan en lille én

Endelig kan Daniel og far ned til mig, og vi blev kørt ned på barselsgangen.
Det gjorde ondt i såret de første timer efter at bedøvelsen havde fortaget sig. Men ellers var jeg egentlig lidt overrasket, for troede at det ville være meget værre. Man bliver godt dækket ind med smertestillende, som man skal tage på bestemte tidspunkter de første dage, og så var det ikke så slemt

kunne du mærke da de skar i dig... 

jeg havde jo faktis ikke trode jeg skulle have pks. før idag

Fam. Madsen skriver:

kunne du mærke da de skar i dig... 

jeg havde jo faktis ikke trode jeg skulle have pks. før idag

Nej, overhovedet ikke

Jg kunne mærke at de rykkede lidt rundt med min krop, men det var bare underligt, ikke ubehageligt.
Og ret hurtigt får man jo noget andet at tænke på

Fam. Madsen skriver:

hej allesammen.

jeg har idag været til scanning på syghuset pga. at min jordmord ikke var sikker på hvordan lille manden ligger og hvor stor han er

det viser sig så, ved scanningen at lillebror ligger med numsen ned af og langt ned i mit bækken. og at han er en stor dreng på 4kg

jeg skal så ind og snakke med en læge omkring hvad der skal ske nu når de har fundet ud af de ting ved scanningen

lægen mærker på mig og siger så at hun godt kan prøve og vende ham, men at det vil komme til at gøre MEGET ondt så det vil hun ikke anbefalde mig og vælge men derimod et kejsersnit. 

jeg siger okay vi tager et kejsersnit og nu er der så bleven sat dato på til hvornår lillebror kommer til verden

men hold da op hvor er jeg bange nu, hvor jeg sidder her hjemme og begynder at tænke over alt det der er bleven sagt idag.

og at der faktis er nogen der skal skære i mig

 

ups det blev lidt langt men jeg kom ud med nogen af mine tanker.

håber der er nogen af jer skønne kvinder der måske vil dele jeres kejsernit oplevelse med mig... 

hilsen en mor til 2 snart

Jeg fik også et planlagt kejsersnit, traumatiserende barndom gjorde jeg ikke følte jeg havde overskuddet til at skulle samarbejde så tæt med et fremmede menneske, nøgen

Det eneste jeg mærkede til det var da de lagde min epiduralblokade, et splitsekunds intens jag i ryggen og det er overstået. Mørkede hverken de skar, trak ham ud eller hæftede mig sammen igen.

Da bedøvelsen havde foretaget sig, en 12 timers tid efter kejsersnittet fik jeg nogen smertestillende af sygeplejerskerne, mærkede sådan set intet til mit sår før flere dage senere - der var det mere en kløen, lille irritation i huden det føltes som.

Idag kan man næsten ikke se mit ar, jeg har holdt mig helt ude af solen med området, smurte det grundig med en fed fugtighedscreme efter hæfteklammerne var kommet ud. KÆresten siger jeg ligner mig selv 100% og man virkeligt skal vide at det er der, før man fæstner blikket på det.

Held og lykke herfra, jeg var tæt på et totalt nervesammenbrud på vej ind på operationsstuen men det gik over alt forventning 

Fam. Madsen skriver:

hej allesammen.

jeg har idag været til scanning på syghuset pga. at min jordmord ikke var sikker på hvordan lille manden ligger og hvor stor han er

det viser sig så, ved scanningen at lillebror ligger med numsen ned af og langt ned i mit bækken. og at han er en stor dreng på 4kg

jeg skal så ind og snakke med en læge omkring hvad der skal ske nu når de har fundet ud af de ting ved scanningen

lægen mærker på mig og siger så at hun godt kan prøve og vende ham, men at det vil komme til at gøre MEGET ondt så det vil hun ikke anbefalde mig og vælge men derimod et kejsersnit. 

jeg siger okay vi tager et kejsersnit og nu er der så bleven sat dato på til hvornår lillebror kommer til verden

men hold da op hvor er jeg bange nu, hvor jeg sidder her hjemme og begynder at tænke over alt det der er bleven sagt idag.

og at der faktis er nogen der skal skære i mig

 

ups det blev lidt langt men jeg kom ud med nogen af mine tanker.

håber der er nogen af jer skønne kvinder der måske vil dele jeres kejsernit oplevelse med mig... 

hilsen en mor til 2 snart

Jeg fik AKS efter 19 timer i fødsel - og jeg havde under hele graviditeten haft et stærkt ønske om at føde selv.

Men det kunne ikke lade sig gøre, og ved næste evt. graviditet/fødsel, skal jeg have PKS. Jeg er nemlig ikke stor nok ik bækkenet til at føde

MEN mit AKS gik så godt!
Hele operationsteamet var så søde, og jeg havde en svensk mandlig anæstesi-sygeplejeske til at sidde og ae mig, mens han holdte min brækpose for mig. Jeg var rigtigt skidt til sidst og jeg var i så gode hænder. 
Og efterfølgende var de meget obs på såret/arret - som helede fint!
Jeg havde ikke usædvanlige smerter bagefter, men fik smertestillende til at slå dem ned

Jeg forstår godt, at du er bange. For det er noget ukendt, du går ind til. Og det er lidt abstrakt at tænke på, for det er jo normalt ikke sådan børn bliver forløst... (eller jo, nu er det jo ikke unormalt ) 

Min dreng vendte lige som din - de prøvede så at vende ham, men det kunne ikke lade sig gøre.. Jeg fik osse kejsersnit - og var selvfølgelig osse bange. Men var i SÅ gode hænder og man tænker slet ikke over hvad der sker, kun at man lige om lidt bliver mor.. Synes mit kejsersnit var en god oplevelse.. Du mærker måske at de krop bevæger sig, men ellers mærker du intet.. Så intet at være bange for søde Og når man så hører det lille skrig, glemmer man helt hvor man ligger henne Krams Rikke p.s hvis du gern vil vide mere, så skriv endelig en privat besked til mig

Jeg fik også pks med min dreng, da han også lå omvendt - og ikke ville vende sig efter to vendingsforsøg.

Nu er alle fødsler jo forskellige, men jeg vil sige at hvis det forløber ligesom mit, så er der intet at være nervøs for. Man kunne INGENTING mærke da de skar et meget fint og lille snit under bikini-linjen, kunne ikke engang mærke mine fødder. Det der for mig var mest overvældende, var at der var så mange forskellige mennesker på stuen, hvilket i og for sig jo er fint, men det var lidt overvældende. Nu her, 15 mdr. efter - har jeg et fint ar, og har kun ros tilovers for forløbet.

Nu skal det jo ikke forståes som om det var nemt, der var da nogle timer med kateter, og en måned med begrænsede muligheder for at løfte (og støvsuge - sjovt nok ) men jeg kom op og gå nogle timer efter, og havde ikke flere smerter end pillerne kunne tage.

Jeg håber at du får en fantastisk fødsel, min var nær perfekt, og min lille dreng ankom under trygge omgivelser... 

Fam. Madsen skriver:

hej allesammen.

jeg har idag været til scanning på syghuset pga. at min jordmord ikke var sikker på hvordan lille manden ligger og hvor stor han er

det viser sig så, ved scanningen at lillebror ligger med numsen ned af og langt ned i mit bækken. og at han er en stor dreng på 4kg

jeg skal så ind og snakke med en læge omkring hvad der skal ske nu når de har fundet ud af de ting ved scanningen

lægen mærker på mig og siger så at hun godt kan prøve og vende ham, men at det vil komme til at gøre MEGET ondt så det vil hun ikke anbefalde mig og vælge men derimod et kejsersnit. 

jeg siger okay vi tager et kejsersnit og nu er der så bleven sat dato på til hvornår lillebror kommer til verden

men hold da op hvor er jeg bange nu, hvor jeg sidder her hjemme og begynder at tænke over alt det der er bleven sagt idag.

og at der faktis er nogen der skal skære i mig

 

ups det blev lidt langt men jeg kom ud med nogen af mine tanker.

håber der er nogen af jer skønne kvinder der måske vil dele jeres kejsernit oplevelse med mig... 

hilsen en mor til 2 snart

Jeg fik et akut kejsersnit, da min datter sad fast i mit bækken  Jeg var egentlig indstillet på at føde normalt - og var skrækslagen for det! 

Jeg blev sat i gang 4 dage før termin, da jeg ikke måtte gå terminen ud (pga. graviditetsbetinget sukkersyge). Kl. 17.30 skulle vi møde, hvor de tog vandet med det samme. Kl 23. havde jeg så stærke veer, at jeg ingen steder kunne være, så jeg fik en epiduralblokade. Timerne er herefter gået rigtig stærkt, og kl. 8 om morgenen var jeg 9-10 cm udvidet, så jeg skulle presse med, men jeg fik aldrig rigtig de store presseveer, og hun kom aldrig helt ned i mit bækken. Pludselig står der 6-7 læger, jordemødre på stuen og beslutter sig for at give mig et akut kejsersnit. 

Jeg var ikke bange for at få et kejsersnit, for hun skulle jo ud på en eller anden måde  Jeg var godt bedøvet af epidiralen, så de gav mig lidt ekstra og spurgte om jeg kunne mærke noget. Det kunne jeg ikke.

Under forløbet var jeg godt bedøvet, men kunne da stadig mærke, at de rodede noget rundt inde i mig - en meget mærkelig fornemmelse, men det gør ikke ondt  Min kæreste var med inde til operationen, og fik lov til at holde vores datter først - det er han lidt stolt af, den dag i dag 

Jo, jeg havde da ondt de første par dage - og kunne da heller ikke selv rejse mig op fra sengen de første par uger, men efterhånden som ugerne gik, jo bedre blev det  

hej allesammen 

hvor er det skønt og læse om alle de posetive oplevelser der har været med jeres kejsersnit, det giver mig en helt anden ro over det.

jeg har jo født en søn ved "normal" fødsel så det er jo noget helt andet jeg skal igennem den her gang. så jeg tror det er det ukende jeg er bange for også det at de skal skære i mig.

men i skriver jo alle at i intet mærket, så det håber jeg er det samme ved mig