hjemmepasning

Det er en meget sjov debat, det her.
Det kommer til at lyde som om man enten står i det ene eller det andet hjørne

Ja, det er egl. skægt nok - jeg står nemlig ikke i nogle af hjørnerne, jeg synes begge dele er ok, så jeg er helt neutral i forhold til selve arbejde vs. hjemmegående-problematikken

(så længe vi ikke snakker om folk der udnytter eller "nasser" på samfundet)

Wimmie skriver:

Ja, det er egl. skægt nok - jeg står nemlig ikke i nogle af hjørnerne, jeg synes begge dele er ok, så jeg er helt neutral i forhold til selve arbejde vs. hjemmegående-problematikken

(så længe vi ikke snakker om folk der udnytter eller "nasser" på samfundet)

Jeg synes også begge dele er fint, man skal gøre som man har lyst og mulighed for, bare man lige er opmærksom på, hvad barnet gerne vil.
Og herhjemme var det helt tydeligt, at han var SÅ klar til at være sammen med andre børn, hver dag.
Så afsted med ham, og han elsker det

Nej men jeg mener at børn bliver skøre af stress!!! Og det mener jeg da ihvertfald er det vi byder dem, når vi rykker dem ud af sengen kl 5.30, så skynder på dem får at de kan nå at få spist, hurtigt i tøjet (hvor de voksne tit hjælper, fordi der er travlt), ud i kulden. Alt er planlagt i dagpleje mv(måske derfor de færreste børn kan underholde dem selv!) Ved afhenyning er der stress igen, for der skal handles, laves mad, og vi skal nå til fordbold og forældremøder...........Det er altså ikke sundt for 1 under 3 år, tror jeg ikke.

Jeg kan ikke forstå du oprettet er indlæg hvor du tager afstand fra alle dem der generaliserer omkring børn der bliver passet hjemme og så gør du præcis det samme om dp eller vs/bh.

Jeg hiver da ikke mine børn op kl 05.30 for at de kan komme afsted. De vågner selv kvart i 7 og det giver os god tid inden vi skal afsted en time senere. Og når jeg henter halv 4 så er det faktisk over halvdelen af alle børnene i bh som af afhentet.

Jeg kan ikke altid forstå den diskusion der er mellem hj.pasning og instution. Nogle gange virker det på mig, som om dem som går hjemme ofte tror de har fundet kimet til den hellige grav. Ikke at misforstå, for jeg synes helt sikkert at det kan være rigtig dejligt for barnet indtil de når en vis alder, hvor jeg derefter faktisk har den overbevisning, at de vil have godt at at komme ud (efter min mening omkring de 3 år) Jeg synes ikke den ene ting er bedre end den anden. Man må kigge på sit liv, sit barn og se hvad der passer en bedst. Men jeg ser ingen grund til at nogle af partnerne synes at DERES valg er bedre end andres. For vi gør jo alle hvad vi synes er bedst for vores børn og hvad der passer ind i vores liv.

Nessie skriver:

Jeg synes også begge dele er fint, man skal gøre som man har lyst og mulighed for, bare man lige er opmærksom på, hvad barnet gerne vil.
Og herhjemme var det helt tydeligt, at han var SÅ klar til at være sammen med andre børn, hver dag.
Så afsted med ham, og han elsker det

Nu husker jeg af gode grunde ikke så meget fra før jeg kom i børnehave som 3-årig, men jeg eeeelskede at komme i børnehave og ville ikke undvære den tid - har så mange dejlige minder derfra

Wimmie skriver:

Nu husker jeg af gode grunde ikke så meget fra før jeg kom i børnehave som 3-årig, men jeg eeeelskede at komme i børnehave og ville ikke undvære den tid - har så mange dejlige minder derfra

 

Det har jeg også.

Og kan faktisk også huske en lille bitte smule fra småbørnsstuen(Siger min mor det hed dengang ). Jeg kan huske at vi fik varm mad til frokost, og det var bare lækkert

tinasmor skriver:

Jeg kan ikke forstå du oprettet er indlæg hvor du tager afstand fra alle dem der generaliserer omkring børn der bliver passet hjemme og så gør du præcis det samme om dp eller vs/bh.

Jeg hiver da ikke mine børn op kl 05.30 for at de kan komme afsted. De vågner selv kvart i 7 og det giver os god tid inden vi skal afsted en time senere. Og når jeg henter halv 4 så er det faktisk over halvdelen af alle børnene i bh som af afhentet.

Jeg kan ikke altid forstå den diskusion der er mellem hj.pasning og instution. Nogle gange virker det på mig, som om dem som går hjemme ofte tror de har fundet kimet til den hellige grav. Ikke at misforstå, for jeg synes helt sikkert at det kan være rigtig dejligt for barnet indtil de når en vis alder, hvor jeg derefter faktisk har den overbevisning, at de vil have godt at at komme ud (efter min mening omkring de 3 år) Jeg synes ikke den ene ting er bedre end den anden. Man må kigge på sit liv, sit barn og se hvad der passer en bedst. Men jeg ser ingen grund til at nogle af partnerne synes at DERES valg er bedre end andres. For vi gør jo alle hvad vi synes er bedst for vores børn og hvad der passer ind i vores liv.

Altså jeg tager ikke afstand til noget som helst!! Jeg har nemlig selv prøvet begge dele, og kunne se en stor forvanling på mine børn, da jeg kvittede mit elskede job og valgte børnene til.....ja det var det jeg gjore i mit eksempel.....for andre vil det være et afsavn at kvitte jobbet, men jeg mener stadig at børnene SKAL have første prioritet uanset hvordan man indretter sig.

Jeg vil dertil gerne tilføje, at det altså ikke er i alle erhverv, at man først kan møde op af formiddagen, og jeg mener stadig at man stresser ungerne unødigt, hvis de skal vækkes hver hverdag. Det er ikke sundt for så små børn.

Men jeg vil gerne give ret i at børn der er ældre end 3 år godt kan have stor glæde i en børnehave, men jeg mener bare ikke at det nødvendigvis er godt at placerer barnet der i over 6 timer om dagen!