Ih, det var alligevel en svær en. Dels fordi begrebet 'ung mor' kan defineres på så mange måder; altså biologisk, mentalt, etc.... Dels fordi en kvinde på 21 år godt nok er ung, men en mor på 21 år er ikke nødvendigvis så ung igen.
Eller... Jeg har nogle eksempler på hvorfor jeg kan blive så forvirret over afstemningen. Jeg er selv 21 år og fik min datter som 17-årig. Så selvom jeg stadig falder under kategorien 'ung mor', fordi jeg fik mit barn tidligt, så har jeg alligevel været mor i en hel del år. Her igår falder jeg så over et indlæg i min gæstebog på et andet site fra en bruger på 21. Indlægget handler om, at hendes kollega hedder det samme som min datter og det betyder angiveligt pik på et sprog hun ikke husker. Jeg har aldrig før haft kontakt med denne bruger, men kan forestille mig, at hun sikkert selv syntes, at hun var voldsomt vittig. Jeg fandt det knap så morsomt. Men primært studsede jeg over at vi har samme alder og alligevel kommer hun med noget så tonsedumt. Det kan der være mange grunde til; det er på internettet, hun har ingen børn, hun ter sig som et barn, hun er måske ganske enkelt dum (lavere iq, ikke dum som i ubehagelig). Anyways. Hun var en meget, meget, meget ung 21-årig kvinde (jeg tænker faktisk pige, for det var meget umodent skrevet).
Andet eksempel er en mor på 25 år. Hun har et barn på knap 1 år, men drøner hver weekend i byen. Senest tog hun på roskilde i en uge. Barnet efterlader hun hos et familiemedlem, og omgivelserne ser oftere barnet med denne person end med moderen. Ligesom moderen selv oftest ses alene eller med venner/kærester. Selvom hun er 25 år og dermed ikke falder under den officielle kategori som ung mor, så er hendes opførsel alligevel ekstremt umoden og viser meget tydeligt, at hun ikke har været klar til at få barn. Generelt - ud over drukture og aldrig væren sammen med sit barn - er hendes opførsel mod andre barnlig og aggressiv.
Næste eksempel er positivt. Det er den 22-årige unge mor, der har fået to børn i rap. Hun lever sammen med sin forlovede og har et rigtig kerne-familie-liv. Både hun selv og faderen er unge og uden færdig uddannelse, men kæmper for at få arbejde/uddannelse og få en hverdag til at gå op. Hun er færdig med byliv, færdig med intriger, færdig med alt muligt. Det vigtigste for hende er at kunne være hjemme i sin egen seng og have sine børn lige i nærheden.
Den 22-årige er jo ikke ung i sin opførsel; hendes valg og prioriteter er meget modne. Men hun er ung mor, ovenikøbet med pseudo-tvillinger (undskyld hvis det er stavet forkert, det er sent...).
Den 25-årige er umoden og prioriterer fest og farver frem for sit barn. Personligt er jeg meget imod at forlade sit barn over længere tid før det fylder et år med mindre det er virkelig virkelig nødvendigt. Det er roskilde ikke.
Den 21-årige uden børn er umoden, men måske alligevel bare 21 år... og derfor ganske som hun skal være?
Den 21-årige med børn, altså jeg selv, havde en farverig periode på en sommerferie som 18-årig, og det var så det. Jeg havde et behov for at komme lidt i byen og fik mine forældre til at passe min datter nogle nætter fordelt over sommerferien. Det var ikke det vigtigste i mit liv, tværtimod, og jeg har i dag ikke det behov.
Det er et meget langt indlæg, men jeg kan nok summe den op til sidst. Under 20 = ung mor. Over 20 = bare mor.
Grunden til at jeg nu her til sidst alligevel kommer frem til dette, er at jeg ser på hvornår vi hver især har fået vores børn. Den 22-årige var 20 og havde haft sin party-tid. Hun har levet det ud. Den 25-årige er ganske enkelt en dårlig mor. Jeg selv var 17 og havde ikke fået levet party-livet ud og som følge deraf havde behov for en hurtig party-tid lige da vi flyttede fra mine forældre. En forsinket løb-hornene-af. Men til gengæld fik jeg det så også overstået og har i dag ikke lyst til at gå i byen.
