Update på skilsmisserodet

AAAARGH!!!! Har været oppe at skændes med SF BIG TIME over skype her til middag. I aftes havde jeg en fuldstændig rædderlig nat.

Jeg måtte, på SF's ønske, sige til en gammel ven at vi ikke længere kunne ses på tomandshånd da SF var begyndt at få paranoide ideer. Han blev selvfølgelig overrasket og såret, da han har været min ven i 14 år og var med til vores bryllup og polterabend.

 Derefter forsøger jeg at få tiden til at gå til søndag ved at tage med til en koncert med to venner, men tænker konstant på lille J som ligger syg oppe i SE, med feber og opkast mens jeg render rundt herhjemme og laver INGENTING af værdi!!! Jeg er hans MOR, det er sgu MIG der skal passe ham når han er syg!!! For så at føje spot til skade ender jeg med at tabe min iPhone 4 i toilettet mens jeg sidder og tisser. WTF???!!!!!!!

Mine to kammerater følger mig hjem og køber mad til mig og den ene, også en ven tilbage fra folkeskolen, bliver og sover på sofaen, da jeg var ret opløst.

Her til morgen forsøger jeg så at få fat i SF som bare er som et isbjerg fordi min ven gennem 14 år har overnattet på sofaen! Han svarer mig først timer efter at jeg har skrevet, og er simpelthen så kold og led og påstår at jeg overhovedet ikke har villet skype med J fordi jeg har haft så "travlt med mig selv" og alverdens råddenskab.

Jeg råbte og skreg ad ham til sidst, det er SÅ tydeligt at Svigermor har slået sine kløer i ham nu og min gamle SF er ved at forsvinde. Han var SÅ tarvelig i sine ræssonnementer og sin argumentation og jeg blev fuldstændigt hylet ud af den. Han skulle SKAMME sig. SKAMME SIG!!! Sidder nu og hyler af raseri og chok over hans opførsel som jeg aldrig ville have tillagt ham! Fik 30 sek skype med J, men begyndte at græde, så vi var nødt itl at stoppe. De kommer hjem i morgen og pludselig har jeg ikke skyggen af dårlig samvittighed over at have kontaktet statsamtet for info og have søgt lejligheder uden at sige noget!!!! Hvis der var skyggen af tvivl om hvad jeg ville så er den væk nu, og det ser ud til at han bruger beskidte tricks allerede nu. Suk.  

AAAARGH!!!! Har været oppe at skændes med SF BIG TIME over skype her til middag. I aftes havde jeg en fuldstændig rædderlig nat.

Jeg måtte, på SF's ønske, sige til en gammel ven at vi ikke længere kunne ses på tomandshånd da SF var begyndt at få paranoide ideer. Han blev selvfølgelig overrasket og såret, da han har været min ven i 14 år og var med til vores bryllup og polterabend.

 Derefter forsøger jeg at få tiden til at gå til søndag ved at tage med til en koncert med to venner, men tænker konstant på lille J som ligger syg oppe i SE, med feber og opkast mens jeg render rundt herhjemme og laver INGENTING af værdi!!! Jeg er hans MOR, det er sgu MIG der skal passe ham når han er syg!!! For så at føje spot til skade ender jeg med at tabe min iPhone 4 i toilettet mens jeg sidder og tisser. WTF???!!!!!!!

Mine to kammerater følger mig hjem og køber mad til mig og den ene, også en ven tilbage fra folkeskolen, bliver og sover på sofaen, da jeg var ret opløst.

Her til morgen forsøger jeg så at få fat i SF som bare er som et isbjerg fordi min ven gennem 14 år har overnattet på sofaen! Han svarer mig først timer efter at jeg har skrevet, og er simpelthen så kold og led og påstår at jeg overhovedet ikke har villet skype med J fordi jeg har haft så "travlt med mig selv" og alverdens råddenskab.

Jeg råbte og skreg ad ham til sidst, det er SÅ tydeligt at Svigermor har slået sine kløer i ham nu og min gamle SF er ved at forsvinde. Han var SÅ tarvelig i sine ræssonnementer og sin argumentation og jeg blev fuldstændigt hylet ud af den. Han skulle SKAMME sig. SKAMME SIG!!! Sidder nu og hyler af raseri og chok over hans opførsel som jeg aldrig ville have tillagt ham! Fik 30 sek skype med J, men begyndte at græde, så vi var nødt itl at stoppe. De kommer hjem i morgen og pludselig har jeg ikke skyggen af dårlig samvittighed over at have kontaktet statsamtet for info og have søgt lejligheder uden at sige noget!!!! Hvis der var skyggen af tvivl om hvad jeg ville så er den væk nu, og det ser ud til at han bruger beskidte tricks allerede nu. Suk.  

Har svaret dig andersted.

Men herinde skal du i hvert lige ha en millon kram mere

AAAARGH!!!! Har været oppe at skændes med SF BIG TIME over skype her til middag. I aftes havde jeg en fuldstændig rædderlig nat.

Jeg måtte, på SF's ønske, sige til en gammel ven at vi ikke længere kunne ses på tomandshånd da SF var begyndt at få paranoide ideer. Han blev selvfølgelig overrasket og såret, da han har været min ven i 14 år og var med til vores bryllup og polterabend.

 Derefter forsøger jeg at få tiden til at gå til søndag ved at tage med til en koncert med to venner, men tænker konstant på lille J som ligger syg oppe i SE, med feber og opkast mens jeg render rundt herhjemme og laver INGENTING af værdi!!! Jeg er hans MOR, det er sgu MIG der skal passe ham når han er syg!!! For så at føje spot til skade ender jeg med at tabe min iPhone 4 i toilettet mens jeg sidder og tisser. WTF???!!!!!!!

Mine to kammerater følger mig hjem og køber mad til mig og den ene, også en ven tilbage fra folkeskolen, bliver og sover på sofaen, da jeg var ret opløst.

Her til morgen forsøger jeg så at få fat i SF som bare er som et isbjerg fordi min ven gennem 14 år har overnattet på sofaen! Han svarer mig først timer efter at jeg har skrevet, og er simpelthen så kold og led og påstår at jeg overhovedet ikke har villet skype med J fordi jeg har haft så "travlt med mig selv" og alverdens råddenskab.

Jeg råbte og skreg ad ham til sidst, det er SÅ tydeligt at Svigermor har slået sine kløer i ham nu og min gamle SF er ved at forsvinde. Han var SÅ tarvelig i sine ræssonnementer og sin argumentation og jeg blev fuldstændigt hylet ud af den. Han skulle SKAMME sig. SKAMME SIG!!! Sidder nu og hyler af raseri og chok over hans opførsel som jeg aldrig ville have tillagt ham! Fik 30 sek skype med J, men begyndte at græde, så vi var nødt itl at stoppe. De kommer hjem i morgen og pludselig har jeg ikke skyggen af dårlig samvittighed over at have kontaktet statsamtet for info og have søgt lejligheder uden at sige noget!!!! Hvis der var skyggen af tvivl om hvad jeg ville så er den væk nu, og det ser ud til at han bruger beskidte tricks allerede nu. Suk.  

Hej søde!

Og lige et undskyld til dig og de andre NS´ere over at jeg "braser" ind her!

Jeg har tænkt så meget på dig, de sidste par dage, og kan slet ikke forstå, hvordan han pludselig kan ændre sig sådan.

Jeg synes slet ikke, at han er fair - At du skal afskrive årelange venskaber, som kunne hjælpe dig i din nok hidtil sværeste periode, imens han sidder i sit land, med sin familie omkring sig, og sammen med jeres barn! Selvfølgelig har du brug for at være sammen med dine venner.. Hvad havde han tænkt sig? At du fremover skulle sidde og være alene? Ej den går altså ikke, han må fandeme forstå, at du har brug for støtte, ligesom ham! At han så vælger sin mor er hans egen sag - undskyld, men er sgu gal på dine vegne..

Søde dig, jeg håber så meget at I finder ud af det sammen som venner, når I begge har fået ro på - Især for jeres smukke barn og så må han sgu tage sig lidt sammen og forstå, at han ikke er det eneste offer her..

Jeg synes det er godt du har kontaktet statsamtet, hellere få styr på alt det praktiske med jeres barn, og så kan I efterfølgende få styr på jer som venner.. Jeg håber og ber til at det hele lykkedes for jer..

Er der ikke mulighed for, at du kan klarer lejligheden alene? Eller er den for dyr?

Sikken en masse pludder, men ville bare sige, at jeg er her for dig -  ville ønske vi boede tættere på hinanden, så ville du få jordens største kram, som du har behov for! Indtil videre må du nøjes med denne  Du er altid velkommen til at kontakte mig her, på fjæs eller at bede om mit nummer!

Knus B

Som flere andre vil jeg også undskylde, at jeg trænger mig på. Men jeg har virkeligt tænkt meget på jer siden jeg så dit første indlæg om alt dette rod.

Det gør simpelthent ondt i mit hjerte, at høre hvordan han reagerer nu. Jeg havde sådan håbet, at han ikke lod sin mor påvirke sig, og at hans tur hjem blot var en hurtig pause med J fra virkelighedens realitet. 

Er glad for at høre, at du har talt med statsforvaltningen, for de er efter min erfaring gode til at rådgive. Håber også de har fortalt dig, at en 7-7 ordning til en så lille dreng som J ikke umiddeltbart er tilrådelig - også selvom det kun er en kort årrække/længere månedrække. De små har brug for baser. Og jeg er klar over at SF er en god og stabil far, så det er ikke derfor jeg skriver det.

Kan godt forstå at du er helt ødelagt - og det bliver nok ikke bedre med det samme. Men nu kommer J snart hjem og forhåbenligt kommer der afklaring på bolig situation inden for kort tid, så du kan ånde lidt igen.

Mange tanker

Hej søde!

Og lige et undskyld til dig og de andre NS´ere over at jeg "braser" ind her!

Jeg har tænkt så meget på dig, de sidste par dage, og kan slet ikke forstå, hvordan han pludselig kan ændre sig sådan.

Jeg synes slet ikke, at han er fair - At du skal afskrive årelange venskaber, som kunne hjælpe dig i din nok hidtil sværeste periode, imens han sidder i sit land, med sin familie omkring sig, og sammen med jeres barn! Selvfølgelig har du brug for at være sammen med dine venner.. Hvad havde han tænkt sig? At du fremover skulle sidde og være alene? Ej den går altså ikke, han må fandeme forstå, at du har brug for støtte, ligesom ham! At han så vælger sin mor er hans egen sag - undskyld, men er sgu gal på dine vegne..

Søde dig, jeg håber så meget at I finder ud af det sammen som venner, når I begge har fået ro på - Især for jeres smukke barn og så må han sgu tage sig lidt sammen og forstå, at han ikke er det eneste offer her..

Jeg synes det er godt du har kontaktet statsamtet, hellere få styr på alt det praktiske med jeres barn, og så kan I efterfølgende få styr på jer som venner.. Jeg håber og ber til at det hele lykkedes for jer..

Er der ikke mulighed for, at du kan klarer lejligheden alene? Eller er den for dyr?

Sikken en masse pludder, men ville bare sige, at jeg er her for dig -  ville ønske vi boede tættere på hinanden, så ville du få jordens største kram, som du har behov for! Indtil videre må du nøjes med denne  Du er altid velkommen til at kontakte mig her, på fjæs eller at bede om mit nummer!

Knus B

Tusind tak for dit svar - hvor ER det rart at det ikke kun er mig der kan se at han er DYBT urimeig!!!

Jeg føler virkelig at han har bundet mig på hænder og fødder. Han ved at jeg i min vennekreds er venner med flere ekskærester, dvs. teenagekærester som jeg ikke har været sammen med i 10 år og mere og som på ingen måde udgør en trussel mod ham. Vi taler fyre som jeg var "kærester" med 3 måneder som 14årig.  Han har altid accepteret det da jeg var åben om det fra starten, men nu hvor lokummet brænder SÅ er de pludselig ikke til at stole på, og han binder mig på hænder og fødder når han pludselig kræver at jeg ikke er sammen med dem på tomandshånd. 

Det synes jeg som udgangspunkt overhovedet ikke man kan bestemme over et andet menneske!!! Men det er jo en måde at bevare en vis kontrol over mig på. 

Det der er mest skræmmende er den måde han pludselig snakker til mig på (eller IKKE snakker til mig). Det sidste der blev sagt mellem os i går aftes var at jeg synes det var rigtig synd for ham at den lille var syg, og han sad deroppe, og jeg håbede at han alligevel fik tid og gode snakke med sin familie. Han håbede at jeg fik ro og tid til at tænke og ønskede mig en god tur i byen. Venskabeligt og præcis som det skal være. 12 timer senere skriver jeg over skype at min telefon jo er ødeagt og at jeg har haft en rigtig hård nat men heldigvis var min kammerat blevet og avde trøstet og sovet på sofaen og SÅ rullede lavinen ellers. Han blev iskold, ubehagelig, antyder de værste ting om mig som mor og jeg var chokeret. Jeg blev SÅ VRED som jeg på intet tidspunkt har været!!! Hans antydninger og beskyldninger fløj gennem luften og han lyttede ikke til fornuft overhovedet. Hver gang jeg svarede på en anklage eller antydning dukkede der 10 nye op, denene mere absurd en den næste indtil jeg bare brølede af ham og han smed på. So much for godt samarbejde

Men nu er jeg da HELT afklaret med at det var det bedste at være proaktiv! Selvom jeg virkelig skal passe på at min vrede ikke kommer i vejen for os, som hans gør.

Knus og tak igen 

millemai skriver:

Som flere andre vil jeg også undskylde, at jeg trænger mig på. Men jeg har virkeligt tænkt meget på jer siden jeg så dit første indlæg om alt dette rod.

Det gør simpelthent ondt i mit hjerte, at høre hvordan han reagerer nu. Jeg havde sådan håbet, at han ikke lod sin mor påvirke sig, og at hans tur hjem blot var en hurtig pause med J fra virkelighedens realitet. 

Er glad for at høre, at du har talt med statsforvaltningen, for de er efter min erfaring gode til at rådgive. Håber også de har fortalt dig, at en 7-7 ordning til en så lille dreng som J ikke umiddeltbart er tilrådelig - også selvom det kun er en kort årrække/længere månedrække. De små har brug for baser. Og jeg er klar over at SF er en god og stabil far, så det er ikke derfor jeg skriver det.

Kan godt forstå at du er helt ødelagt - og det bliver nok ikke bedre med det samme. Men nu kommer J snart hjem og forhåbenligt kommer der afklaring på bolig situation inden for kort tid, så du kan ånde lidt igen.

Mange tanker

Tusind tak, det var dejligt at høre. Jeg har svaret en lille update herover. Og ja, i telefonen sagde hun også at det var meget usansynligt at man ville tilråde en 7-7- ordning. 

Puha søde, jeg har ikke været så meget på på det seneste, og når jeg har været på har jeg været sådan lidt distræt, og ude af stand til at forstå og skrive ret meget her inde...

Derfor er det først nu gået op for mig hvem du er. Og hvor ER jeg bare virkeligt inderligt ked af det på jeres alles vegne... Jeg håber så meget at i finder den bedste løsning på det hele, for jer alle tre... Og jeg håber så meget at SF i dette tilfælde kan lære at have et godt forhold til en eks...

Jeg sad faktisk lige og forestillede mig jer, senere i livet, som bedste venner, med hver jeres udkårne, og diverse unger på kryds og tværs, sidde en aften på terrassen, og grille, og hygge i fællesskab, uden kurrer på tråden... 

Det ser jeg som den bedste løsning, men der er nok lang vej, det kunne ellers være fedt....

Bortset fra det, så synes jeg bare at det ser ud til i klare det fint, på trods af rodet.... Og det tager jegs gu hatten af for. I får raset ud det i har brug for, græder sammen, trøster hinanden, og virker til faktisk at være jøvnt enige om det hele, og det er altså et ret godr grundlag for samarbejde synes jeg....

Puha, jeg synes det lyder for tungt....

Knus og kram her fra du smukke kvinde....

Har også svaret dig andetsteds men du fortjener mange krammere til for ingen fortjener sådan en behandling. - klaphat!

Så er min mor lige stormet ud af døren ovenpå et kæmpe skænderi. Hun synes at jeg tackler det hele rigtig dårligt ved at ses med mennesker som SF er utryg ved, at jeg burde blive hjemme og ikke gå nogen steder så længe vi stadig er gift, da det er dårlig strategi ellers. Hun er komplet hovedrystende i forhold til mig, at jeg kunne finde på at gå ud to aftener i træk i stedet for at spille kortene rigtigt og sidde hjemme. Jeg er helt opløst - hvad fanden sker der??? Jeg har på så utroligt kort tid formået at blive uvenner med min mand, min mor og en af mine bedste venner... Så nu sidder jeg her, uden telefon, uden støtte fra de nærmeste og med en masse skyld og skam og vrede. Det er her skilsmissehalløj er ikke for sarte sjæle... Christ!!!

mariamiss6 skriver:

Puha søde, jeg har ikke været så meget på på det seneste, og når jeg har været på har jeg været sådan lidt distræt, og ude af stand til at forstå og skrive ret meget her inde...

Derfor er det først nu gået op for mig hvem du er. Og hvor ER jeg bare virkeligt inderligt ked af det på jeres alles vegne... Jeg håber så meget at i finder den bedste løsning på det hele, for jer alle tre... Og jeg håber så meget at SF i dette tilfælde kan lære at have et godt forhold til en eks...

Jeg sad faktisk lige og forestillede mig jer, senere i livet, som bedste venner, med hver jeres udkårne, og diverse unger på kryds og tværs, sidde en aften på terrassen, og grille, og hygge i fællesskab, uden kurrer på tråden... 

Det ser jeg som den bedste løsning, men der er nok lang vej, det kunne ellers være fedt....

Bortset fra det, så synes jeg bare at det ser ud til i klare det fint, på trods af rodet.... Og det tager jegs gu hatten af for. I får raset ud det i har brug for, græder sammen, trøster hinanden, og virker til faktisk at være jøvnt enige om det hele, og det er altså et ret godr grundlag for samarbejde synes jeg....

Puha, jeg synes det lyder for tungt....

Knus og kram her fra du smukke kvinde....

 Tusind tak!!!