DK skriver:
SÅ blev det vores tur til at vågne så veludhvilede at vi er helt rundt på gulvet.
Efter at have fulgt Anna Wahlgrens metode i bogen "de kære børn", så sover Richard nu fra præcist kl 20 til kl. ca 7.15-7.45 hver morgen! Uden at vågne, uden at græde, uden at få mad! 


Det går ud på flg:
Vælg en start dag. Den dag må barnet højest sove i 3-5 timer ialt fra kl. 8 om morgenen af.
Barnet skal have MASSER af social kontakt, især i de sidste to timer før kl 20/sovetid. Derudover skal barnet proppes med grød/vælling/mælk. Det skal nødes til det bare overhovedet ikke kan mere.
Kl 20 ligger man så barnet ind i et stille, helt mørkt og køligt rum. Hvis barnet græder så kan man trille det frem og tilbage i en armstrækning med bestemte monotone ryk indtil barnet sover.
Når barnet så vågner om natten og vil op/have mad/over i sengen så giver man i mørket og uden at snakke barnet sutten/bamse uden at røre barnet, og triller igen barnet frem og tilbage i det faste "ryk/tril" indtil barnet sover igen. Først kl 7 eller 8 må man tage barnet op (alt efter om man ønsker barnet skal sove 11 eller 12 timer om natten).
Dette gør man i 3 nætter og 4. nat sover barnet hele natten uden at vågne.
Jeg troede det var lyv, og Richard vågnede mange gange de første tre dage, men mindsanten om ikke Mikkel og jeg vågnede den 4. morgen og var helt rundt på gulvet kl. 7.30 af at høre Richard ligge tilfreds og glad og pludre i babyalarmen!
Anna Wahlgren siger at alle babyer der ikke er syge/fejler noget, kan sove fra 12 timer i træk! Man kan jo "nøjes med 11 eller 10 timer hvis man hellere vil have at barnet sover længere i løbet af dagen. Men ialt har baby brug for 14-16 timers søvn om dagen!
Prøv det, hvis i som jeg havde en baby der vågnede aaaalt for mange gange hver nat og morgenstund. For morgenstund har skisme ikke guld i mund når kl er 4!
Knus og dejlig sommer fra Ditte, der tager i sommerhus i morgen!
Hejsa..
Faldt lige over dit indlæg, da jeg søgte efter noget om Anna Wahlgren.
Håber du lige har tid til, at dele dine erfaringer 
Jeg har en datter på lidt over 5 mdr. og hun vil gerne spise 2 gange pr. nat (Fra hun bliver lagt. kl. 19 og står op kl. 6) Men det giver en meget træt mor i dagtimerne, og min SP mener ikke, at hun har brug for mad om natten, så hun sagde, at jeg bare skulle give sutten i stedet. Har forsøgt nogle gange nu, men givet op hver gang, og givet hende bryst, for at kunne sove videre. Men i nat havde jeg sagt til mig selv, at NU var det slut, og det lykkedes at få hende til at sove efter en lille time, hvor hun vågnede op og sov videre, uden at amme hende, og hun vågnede først kl. 7
Fantastisk!
Hvordan gjorde du med sutten? Bruger din søn stadig sut, eller har du valgt den fra, som AW jo mener, kan lade sig gøre - altså at barnet skal kunne falde i søvn selv, uden hjælp ffra hverken sut eller mor, men evt. en klud eller bamse... Har svært ved at se at det kan lade sig gøre..
Bruger du det der sove/spise-skema..? Førhen sov min datter ikke 2 lure om formiddagen, men kun en enkelt, og kun 3 lure pr. dag. Men ifølge et skema jeg har fået tilsendt af en"AW-sovecoach" skal hun have 2 formiddagslure, en middagslur og en eftermiddagslur, og så i seng kl. 20 - har du fulgt et "skema", da du prøveede metoden, eller hvad er din erfaring..? 
Ja, det blev lidt langt
Men håber du kan hjælpe 
Venlig hilsen,
Sille 