Hej tøsepiger

ivfmarie skriver:

Hej sødeste BM!
Hvor har jeg dog savnet dig - du har bare været helt væk! Men nu forstår jeg dit fravær. Der er selvfølgelig ikke overskud til andet end simpel overlevelse, når ens verden ramler.
Jeg er enormt shokket, og heldigvis også lettet over at læse dit indlæg - godt at det ser lysere ud nu! Måske er det rigitgt at man skal gå så gruelig meget ondt i gennem for at finde ægte lykke? Jeg håber, og tror at I nu er kommet tættere på lykken.

Og så skal I også tættere på storbyen - nice!! Som Linemusen skriver, så er der skønt i skoven, men også noget isoleret - og selvom du har svært ved det pulserende liv i byens gader, så tror jeg nu at det er godt at have mulighed for at mingle lidt med andre mennesker, eller i det mindste bare at belure tilfælige forbipasserende .

Har du set at Malte inviterer alle juli(og juni og august)-ungerne til juletræf i sit nye hus den 21 december?? Du og lillepølsen er hjertelig velkomne. Michael er også velkommen, der er godt nok ikke andre fædre med - men hvis det er Michael der skal køre, så er det da synd hvis han skal sidde og kukkelure i bilen mens vi andre hygger!!

Anyways... fedt at høre fra dig igen søde skat - jeg har savnet dig, og tænkt meget på dig!

Marie

Kæreste Mariesen

Hvor har jeg også savnet dig og hvor har det kriblet i fingrene for at skrive noget til dit juletræf, men jeg har slet ikke kunnet overskue det.

Jeg håber og tror, du har ret i, at man somme tider skal ned og ramme bunden og få tømt en masse gammelt affald ud - i dette tilfælde desværre i mit ansigt - for at få renset luften, så man kan blive lykkelig igen.
Nårh ja, det var måske ikke præcis det, du skrev, men det var så min viderebygning på det.

Du har helt ret i, at der måske nok er skønt i skoven, men at her sørme er ensomt. Også fordi at de få, der bor her på vores alder, synes at have boet her altid og have venner nok, så det er ikke så nemt at komme i snak med nogen her. Ebeltoft er et pensionistmekka, for her er folk over 60 fra alle hjørner af landet og de hygger sig mægtigt og holder alle mulige arrangementer, men er man ung, er her sgutte så meget at give sig til.
Og det med at belure tilfældige forbipasserende savner jeg virkelig! Jeg bliver fuldstændigt euforisk, når vores genbo (som er en ældre herre af vores fædrende generation ved navn Ib, som er i gang med at bygge hus overfor os og kun er at forefinde sporadisk på parcellen) kommer og lejlighedsvis er at skue på sin gårdsplads. Så skal jeg love for, at her klistres øjne til vinduet og vi drøner rundt og råber IB! IB!

Så det skal blive ikke så lidt ophidsende at komme ind og stirre på folk igen. Og nu har jeg også fået det så godt mht. min folkefobi, at jeg kan nyde at være blandt mange mennesker igen, så jeg er sikker på, at det nok skal blive en stor succes.

Men d. 21. Åh, hvor ville jeg gerne med til juletræf i jeres nye hus, men jeg er altså bange for, at jeg er nødt til at melde pas. Jeg kan simpelthen ikke nå at blive færdig til jul, hvis jeg river en dag ud af kalenderen der, hvor gerne jeg end vil.

Stort knus fra Birgitte

ka li ja skriver:

Hej BM!!!
hvor har jeg savnet dig!!
sikke da en lorte omgang at komme igennem. man er helt færdig imen, og hold kæft det er synd for ungerne!!
men dejligt at hører i finder ud af det igen
vi har også lige været inde i en lorte periode, men er også ved at finde ud af tingene igen
kommer du op til marolle d 21??

kæmpe knus fra mig

Hej bedste Kalahaleluja!

ØV, jeg er ked af at høre, at I også har haft en lortetid! Så er det måske også derfor, at du ikke har været her så meget? For jeg har godt nok også tænkt en del på dig og hvorfor du mon ikke var her. Godt at høre, at I er ved at have det godt igen også. Det er da mærkeligt, som mange af os, har haft problemer i den samme periode... Jeg læste også, at Hyner er ved at flytte hjemmefra. Det er da noget frygteligt noget!

Hvor har du ret i, at det er synd for de små! Nøj, hvor var jeg en luse-mor i de dage, hvor det var værst her! Ikke at jeg som sådan bebrejder mig selv det, for jeg kunne ikke gøre andet end græde som pisket, men jeg ærgrer mig gul og grøn over, at hun skulle se mig sådan og at Michael bare skred, for det havde jeg fandeme forsvoret, at hun nogensinde skulle opleve og jeg havde heller aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at noget sådant kunne ske.

Noget godt, der er kommet ud af det her, er, at jeg har lagt en handlingsplan, så det i hvert fald kommer til at gå så lidt som muligt ud over NM, hvis Michael nogensinde får sådan et melt-down igen...
For det første vil jeg nu få taget mig et kørekort. Så kører jeg hende ind til bedsterne. Og så kan jeg få hylet og regeret af, før hun skal se mig igen. For ved Gud i Himlen, det må have sat små ar på lille barnesjæl at se sin mor gå sådan i gulvet. ØV!

Og så ikke flere dommedagsplanlægninger herfra

Stort knus fra Birgitte