og synes du at han har dem nok, eller ville I gerne have han havde dem mere, eller mindre?
Her har faderen fået en dag mere, bare på prøve. Så det er torsdag til søndag, men jeg synes det er en dag for meget, så vil gøre alt for det skal sættes ned igen.
Min x mener dog han har dem for lidt og ville gerne have dem halvdelen af tiden, men det kommer aldrig på tale. Heldigvis går sf ikke ind for denne ordning, så der har han ikke en chance.
Hvordan er det hos jer.
Skriver som ano da jeg ikke ønsker at han skal læse det her.
Jeg synes, det trist at man kan tænke sådan.
Tænk på alle de fædre, der bare ikke gider være der, når man går hvert til sit.
Jeg synes du skal være glad for, at faren til jeres børn vil være der på lige fod med dig selv. Giv ham lov, og hvis ham den tillid. Ville du selv behandles sådan, hvis det var ham. Jeg synes, det vigtigt, at der blance i at begge forældre får lov at se de "fælles" børn så meget som muligt og ud fra de muligheder der er og børnenes ve og vel og aldre. Man skal naturligvis huske på, at barnet s behov kommer først, og det skal kunne tåle den omvæltning det giver, at mor og far ikke længere bor sammen. Men lad være med og fratage ham hans ret til og se hans børn, og så lær at give slip, for det lige så hårdt for den far, som vil være der, som det er for dig ikke at se kunne se sine børn, så meget som man gerne vil.
Blev jeg skilt ville, jeg aldrig stå i forvejen for en dele ordning, men jeg vil lytte til min mands behov også. Hvad ville han gerne, og jeg ved, at jeg ikke skulle spidse ham af med, at du kan få dem hveranden weekend eller lidt mere. Han elsker vores piger lige så meget som jeg gør, og det kan være fuldstændig ligegyldigt, hvem der har taget "ansvaret" mens man var sammen. Der mange kvinder, som gerne vil tage ansvaret i et parforhold, men skulle det give os mere ret til at have børnene, og far må bare nøjes med, hvad reglerne siger. Sådan spiller klaveret efter min mening bare ikke.
Det børn vi taler om ikke roboter, man kan sige du skal og ikke skal.
Men jeg kan blive harm på de mange kvinder, som kun ser på, hvad de ikke kan undværre, men hvad med far, skal så sidde og græde, når det ham, som ikke få sine børn. Nej vi har lavet dem sammen, og så må vi også lære som kvinder, at de er fælles og at far også har sin ret og hvorfor tage det fra ham, når det hele kan løses på mange mange andre måder så både barnet/børnene, mor og far er glade og trives, for det må sku da være, det som burde tælle mest, og ikke, hvad forældreansvarsloven siger, at det har far kun ret til. Den er til for, at blive brugt som en vejledning til, hvordan tingene kan løses mellem forældre som ikke selv kan, og i se socialsager, hvor det bedst barnet ikke har så meget samværd med endte mor eller far, men ikke som et stykke redskab til at håne med. Man bør kun fra tage en far eller mor sin ret, hvis er gyldige grunden herfor der taler for, at det bedst far ikke ser barnet mere eller mor.
Ja det lyder måske hårdt, men jeg håber at mine ord giver stof til eftertanke.
Susanne
Socialrådgiverstuderende.
