Sara Maria skriver:
Jeg er i uge 32 plus 4 og var igår til lægen, til mit sidste lægebesøg.
Hun var ikke så tilfreds med at han ikke har vendt sig endnu og sagde at hvis ikke han vender sig så vil hun anbefale kejsersnit, da der oftes er en grund til de ikke vender sig.
Jeg ønsker ikke kejsersnit, så jeg ringede til min jordemoder, hun sagde at hvis han ikke vender sig 3-4 uger før termin, så vil de prøve at vende ham.
Jeg vil bare gerne høre jer piger, hvornår jeres barn vendte sig, og satte sig fast, hvilken uge?
Hvis i selv har prøvet at få vendt jeres bare, kunne jeg også godt tænke mig at høre hvordan det gik og hvad uge i var i?
Mange tak
Hilsen Sara
Laurits vendte sig aldrig - hverken af sig selv eller ved ihærdigt vendingsforsøg.
Jeg var omkring uge 37 da de forsøgte at vende ham. De vil nemlig heller ikke gøre det for tidligt, for hvis barnet ikke er stort nok, kan det smutte tilbage med numsen nedaf (eller hvordan det nu vender) igen.
Jeg blev tilbudt to vendingsforsøg. Succesraten for vendingsforsøg er ikke imponerende, men jeg tog alligevel imod tilbuddene. Jeg ville nemlig også meget nødigt have kejsersnit, så jeg ville gerne føle, at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne for at få muligheden for at føde selv.
Da vendingsforsøgene ikke virkede blev min kæreste og jeg enige om et kejsersnit, og vi havde den bedste oplevelse med det. Operationen gik super godt, og jeg var minimalt generet af det bagefter. En uge efter kunne jeg sove på maven igen.
Sidst vil jeg lige nævne, at du godt kan få lov til at føde hvis dit barn ligger i UK. Du kan få nogle papirer på sygehuset der fortæller om det. Dem ville jeg da lige kigge lidt i før jeg tog stilling til kejsersnit, hvis jeg var dig.
OG! Så kan den lille saaaagtens nå at vende sig endnu
(sætter lige et link i til min fb, hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om forløbet med et planlagt kejsersnit - det var virkelig en fantastisk oplevelse! https://www.baby.dk/debat/83145pi1/foedsel/min-fb--billeder.aspx