Min alt for lille tvilling b :'(

- skriver:

Kender intet til det, men et stort kram skal du have.... 

Tak.

Puslingen skriver:

Tak .

Åh....det lyder godt nok som en hel uvirkelig oplevelse. Kan godt forstå at din splittelse mellem at sørge og gerne ville glæde sig over a. Men det er vel helt naturligt at man sørger når  man mister et barn, også selvom man er gravid med et andet barn. Giv dig selv lov og plads til at sørge!

Den seneste forskning for babyer tyder på at vores sindstilstand, sorg, glæde, vrede osv. kan måles i blodet i form af homoner der suser gennem kroppen. Når man er gravid får barnet alle de 'humør' homoner man selv har, og de hormoner bruger babyen til at lære at tackle følelser med. Det ligger og har det godt inde i maven, men oplever de følelser som moren har, men oplever også hvordan man (læs: moren) kommer videre fra de følelse af f.eks. sorg hun oplever. Påstanden er at børn der i forster tilstanden har oplevet 'sorg' skulle være bedre til at takle det senere i livet end børn der ikke har oplevet det i forstertilstand. (det forudsætter selvfølgelig en hel masse ting. Hvis moren f.eks. er i dyb sorg lige inden hun skal føde, og efterfølgende slet ikke er i stand til at tage sig af sit barn på grund af sorg, så er det selvføleglig ikke sundt for barnet at opleve!) Men det jeg vil sige med hele denne lange smørre er blot, at det at du sørger kan måske STYRKE tvilling A. Så du skal ikke sidde og slå dig selv oven i hovedet og tænke at nu må du kun være glad og positiv.

I forhold til tvilling b, har du så ikke fået at vide om der overhovedet  er noget tilbage af tvilling b, når du skal føde? Jeg mener nemlig at kroppen selv kan rense ud (afhænger selvfølgelig af hvor stort et barn vi taler om!!!) men hvis det er omkring de 225g, så er jeg ikke sikker på om kroppen ikke klare det selv.

Pyha...det er godt nok en svær situation I står i! Sender jer masser af varme tanker!!! -og undskyld hvis jeg har 'skrevet for meget'

Pyha - jeg sidder med tårer ned af kinderne. Kan slet ikke forestille mig hvordan du må have det

Håber i kan holde hovedet højt, og glæde jer over at tvilling A har det rigtig godt  Selvom det må være rigtig svært..

Føler virkelig med jer!

kitty skriver:

Det må være en splittet følelse.. Som du selv skriver, du kan glædes over den ene, men stadig sørge over den mistede.. Det gør mig virkelig ondt. Jeg mener en bruger herinde har oplevet det samme. Jeg husker ikke hvem, eller om hun stadig er aktiv. Hvis hun er her, så håber jeg I kan tale sammen. Det vil måske være rart at tale med en, der ved lige hvordan det er?

Stort knus!

Ja det kunne være dejligt. For jeg var jo meget langt henne, så havde det været en normal/enkel graviditet ville det jo være nogle helt andre vilkår.

Ved der er et par stykker der har mistet en tvilling tidligt i graviditeten, men kender ikke nogen der har sent.

Tak igen.

Åh gud nej, søde! Hvor gør det mig dog bare ondt! Jeg ved jo slet ikke noget om sådan noget, men det må virkelig være noget af et chok. Jeg gør det eneste jeg kan og sende dig/jer en masse varme, kærlige tanker Du siger bare til, hvis du en gang får brug for at læsse af. Om ikke andet kan jeg lytte.

Honnie's Wife:) skriver:

Årh, det gør mig virkeig ondt at hører...!

Håber jeres lille A, klare sig godt inde i sin hule<3

Tak. Det gør jeg også, ellers bliver jeg hysterist. Heldigvis, så er overlevelses chancerne bedre og bedre for hver dag, så skulle det sket, at hun snart vil ud, så er det ikke det store problem fra på søndag. Forstå mig ret.

StephanieJ skriver:

 KÆMPE  til Jer!

Mange tak.

Chr-Hei skriver:

Årh det er jeg ked af at hører må bestemt ikke være rart få den besked...

Men er bare med at trøste sig med at den ene stadig har det super ogdt og vokser som hun skal ...

Kæmpe  herfra

Ja, det er også det vi prøver.

Tak.

Kofoed33 skriver:

Dette er nok noget af det sværeste indlæg jeg har skrevet. Synes det var her den passede bedst ind.

Vi skulle idag til en helt almindelig vækst og se om tvillingerne tager ordenlig på og sådan. Er 23+4.

Scannings lægen ligger scanneren på maven og det aller første vi ser, er a med sprede ben lige nede fra, så der er ingen tvivl, hun er en pige. Derefter scanner han skillevæggen mellem tøserne og den er super fin. Han scanner så længe på b og siger ikke noget, så går han tilbage til a og laver hovedmål og gøre det derefter ved b. Derefter scanner han igen b mave og siger så "det ser ud til at b er gået til, jeg kan hverken finde hjerteaktivitet, hun er meget mindre af a og så har hun næsten intet fostervand". De næste 5 minutter bliver han ved med, at scanne a's hjerte og bevægelser, så vi med sikkerhed kan se, at der er masser af liv i hende.

Han laver en meget omfattede gennemscanning af a og vi se alt hvad man kan se på en ultralydsscanning. Alt var så fint og hun drillede ham med, at dreje sig, så han måtte vise hende fra alle vinkler. Hendes hoved ligge allerede godt nede i bæknet, så hun vil nok snart sætte sig helt fast.

Da gennemscanningen af a er overstået, scanner han b for, at bedømme, hvornår hun gik til. Til MD blev de begge skydt til ca 250 g og hans udregning siger, at hun vejer nu 233 g, så hun er gået til kort tid efter MD, dog hørt vi hjertelyd på hende 4 dage efter MD (ved jordmoder). Så hun er gået til mellem 20+2 og aller max 21+0.

A vejer 550 g.

Da ingen vil risikere der sker a noget, så skal b blive i maven uberørt, men det vil desværre betyde hun går stille og roligt i opløsning, hvilket jeg synes lyder meget ubehageligt. Da de er tveæggende skulle det helst ikke påvirke a, men af alle tænklige grunde, skal vi fremover til scanning hver 14. dag.

Aller sidst scanner han lige a hoved, så laver han et 3D billed, men da hun ligger med ansigtet mod min ryg, bliver billedet ikke så godt, at han synes vi skal have det, så vil han heller prøve igen senere.

Den bedste scanning læge vi har haft indtil nu.

Et meget blandet indlæg fra en meget forvirret gravid, som nu (desværre) har haft minimum 1 SA, 1 MA og for et død født barn engang når den raske vil/skal ud.

Men ved nogen hvordan resten vil forløbe sig? Altså med hensyn til fødsel og sådan? (Min jordmoder har først tid på tirsdag, men savner svar nu)

Hvordan glæder man sig over den ene, når den anden nu er væk?

Sender jer min dybeste medfølelse...