Min alt for lille tvilling b :'(

E.J.mor. skriver:

hej

puha,det er hårdt at læse,det bringer li en selv engang tilbage.

du har min dybeste medfølse,da jeg kender til at miste i 22 uge.

jeg har ik erfaring med tvillinger og hva der vil ske.

ville bare ik forlade tråden uden at skrive noget.

jeg ønsker så meget for dig at de kan støtte og hjælpe dig, så du får dit levende barn ud,kender følsen.

kærlig hilsen charlotte.

Mange tak for støtten. Ja alt for hun kommer ud som en helt perfekt pige.

Min lille pige kom også ud så perfekt

det der er så forfærdeligt for dig, er at b er gået til og de ik bare kan tage den ud,bare man dog havde sådan en metode.

glæde og så stor sorg puha altså

jeg er tom for ord li nu

E.J.mor. skriver:

Min lille pige kom også ud så perfekt

det der er så forfærdeligt for dig, er at b er gået til og de ik bare kan tage den ud,bare man dog havde sådan en metode.

glæde og så stor sorg puha altså

jeg er tom for ord li nu

det kunne være rigtig dejligt i hvert fald. Savner en ordenlig afsked.

Min allerdybeste medfølelse sender jeg dig og din mand. Jeg håber i giver jer selv lov til at sørge, for selv om i stadig har jeres skønne a i maven, så giver det ikke mindre ret til at føle et uendeligt stort tab. Og din lille pige i maven skal nok klare at mor er ked af det, for hun vil føle din kæmpe store glæde over hende når hun kommer ud i dine arme.

Og bliv endelig hos os tvillingemødre, for en sådant vil du ALTID være.

De varmeste tanker

Mia

det utrolig vigtigt at når du engang skal føde at du får jælp til din sorg søde, ellers sker der måske det for dig, som skete for mig at jeg fik en voldsom fødsels depression da jeg så fik mit andet barn.

nu tænker jeg, du får et levende barn ud og så et dødt barn.

og siger det her kun for at hjælpe dig.

ja det meget svært at skrive om det her uden det måske kommer til at lyde forkert,men det er kun godt ment det jeg prøver at sige.

fordi det både er en glæde og en stor sorg.

2xlykke skriver:

Min allerdybeste medfølelse sender jeg dig og din mand. Jeg håber i giver jer selv lov til at sørge, for selv om i stadig har jeres skønne a i maven, så giver det ikke mindre ret til at føle et uendeligt stort tab. Og din lille pige i maven skal nok klare at mor er ked af det, for hun vil føle din kæmpe store glæde over hende når hun kommer ud i dine arme.

Og bliv endelig hos os tvillingemødre, for en sådant vil du ALTID være.

De varmeste tanker

Mia

Mange tak. Både for ordne og pladsen.

Kofoed33 skriver:

Dejligt der er nogen der kender føleserne. Jeg synes det er forfærdeligt, at hun skal ligge derinde i 3-4 måneder mere og allerede nu har lagt død i 2 uger, synes ikke det er humant og stakkels a, at hun ligge og sparker sin døde søster, armen, jeg synes hele det her forløb efter, kun gøre alt værre.

Hun fortjener fred.

Der er i hvert fald nogen der passer på hende deroppe, så det er da et lille lys.

Tak for de søde og kærlige ord.

Syntes det lyder ekstrem væmmeligt at hun skal være indeni i dig i så lang tid. Jeg var ved gå i opløsning af sorg ved tanken om hvordan et barn der er i forråddenlse så ud efter 2 dage. Mit barn. Det var så virkeligt og urealitisk på samme tid  Det var 2 dage..Du har 3-4 mdr foran dig. Jeg kan slet ikk forestille mig det!

Jeg ved at en her på baby har prøvet nøjagtig det samme for ikke så længe siden igen. Men hvad hendes brugernavn er kan jeg desværre ikke huske

Jeg håber at dig og peter passer ekstra godt på hinanden nu. I kan reagere forskelligt. Hvor kvinden (oftest set)bliver ulykkelig og indelukket kan manden (oftest set) begrave sig i arbejde eller med andre ting for at holde hjernen beskæftiget for at tage afstand fra det der gør ondt nu.

-Men for alt i verden,-så ønsker jeg at dig og peters kærlighed kun vil blive stærkere og at i er der for hinanden- i både medgang,og denne forfærdelige modgang!

I er klart i mine tanker,jeg har virkelig ondt af jeres situation,men jeg lover dig,at selvom det gør ondt nu,(og jeg ved det gør rigtig ondt og at det vil gøre ondt i langt tid fremover),så kommer der en dag hvor du finder indre fred igen.

Du venter nu en fighter,og jeg sender dig,peter & jeres lille fighter de allerbedste tanker i fremtiden

Dit scanningsforløb burde ligge hver uge,ikke hver anden. Om ikke andet burde du kunne komme til jordemoder for at få tjekket hjertelyden da dette med stor sandsynlighed vil give dig en angst og uro gennem de næste måneder,-hvilket din lille fighter ikke har brug for.

Dine døtre er ying & yang nu. Et lys i mørket og et mørke i lyset,liv og død-og du bære lige nu de to dele som hele verdens ekstistens drejer sig om. Samtidig med at jeg syntes symbolikken er utrolig smuk,så syntes jeg også at det er pishamrene uretfærdigt at du skal gennemleve det her!

Sammen,-vender i strømmen,og husk at kærligheden er tidsløs

E.J.mor. skriver:

det utrolig vigtigt at når du engang skal føde at du får jælp til din sorg søde, ellers sker der måske det for dig, som skete for mig at jeg fik en voldsom fødsels depression da jeg så fik mit andet barn.

nu tænker jeg, du får et levende barn ud og så et dødt barn.

og siger det her kun for at hjælpe dig.

ja det meget svært at skrive om det her uden det måske kommer til at lyde forkert,men det er kun godt ment det jeg prøver at sige.

fordi det både er en glæde og en stor sorg.

 

Det er allerede under planlægging. Skulle helt tilfærdigt til læge bagefter, så vi snakkede om, hvad der var af hjælp nu og hvad vi vil kunne få ved fødsel. Hun kontanter min sundhedssplejeske som så kommer på besøg flere gange inden fødslen, så hun også kan aflæse mig, inden det går galt.

Derudover skal jeg også snakke med min jordmoder om det på tirsdag, så er sikker på, at der nok skal blive taget hånd om så alle herhjemme. Og som en bonus, så er vi med i et "program" for unge familier, hvor vi har en familieterapuet, så hun vil også stå ved vores side, hele forløbet igennem (så er det også gratis).

Jeg er helt tom for ord, jeg ved slet ikke hbvbad jeg skal sige.

Jeg føler så meget med dig...

KÆMPE kram herfra..

Kofoed33 skriver:

Mange tak. Det er rigtig hårdt, at vi ikke kan afslutte derher endnu, ville være dejligt, hvis vi kunne for lagt låg på, ville det hjælpe lidt. Men nu må vi se.

Ja for selvom det er rigtig hårdt, ville det nok være nemmere at føde den lille pige og leve videre med den sunde raske i maven - det må være psykisk hårdt at vide man har noget i sig som ikke lever, samtidig med man skal gå og glædes over den lille raske pige...

stakkels stakkels jer... ville ønske jeg kunne sige eller gøre noget som lettede lidt på jeres smerte...

skal du føde dem begge ? for hun forsvinder vel ikke helt der inde ? (undskyld min uvidenhed) - du må sige fra hvis jeg kommer for tæt på og du ikke vil svare så har jeg fuld forståelse for det...