Tanja84 skriver:
Åååååhhhh nej søde - hvor gør det ondt i mit hjerte at læse dit indlæg.
Mine tårer triller ned af kinderne, og jeg sidder med den største klump i halsen. Du sidder uden tvivl med den mest uretfærdige og hårdeste følelse man kan tilbyde et mennekse.
Jeg har selv været gravid med tvillingerne, og gået med glæden og lykken over at være så heldig at få hele to på en gang.
Alt lykke og glæde blev dog hurtig forvandlet til sorg, da vi efter MD scanning fik konstateret fire hjertefejl hos vores lille dreng.
Jeg fik derfor foretaget en fosterreduktion i uge 21.
Ligesom du nu skal, bar jeg også rundt på et et levende barn, men også min døde søn.
Det er en tanke, der er rigtig svær at vende sig til. Jeg ved det er svært nu, men jeg prøvede at fokuserer på det positive over at vi fortsat havde vores lille pige at glæde os til (hun er i dag 9 mdr. og 100 % rask).
Hvis du har de mindste spørgsmål vedr. resten af forløbet, det at gå med et levende foster, men også et dødt foster, fødslen eller andet - så skriv endelig.
Du må endelig ikke holde dig tilbage
Kæmpe 
Jeg tænker rigtig meget på fødsel osv, bl.a. hvor stor jeg skal antage a bliver, må man gå over tid, er der stadig øget risiko for en tidlig fødsel, kan b påvirke a negativ (vækst), armen alt. Skal til jordmoder på tirsdag, men nøj hvor er der lang tid til tirsdag.
Synes også kun det bliver værre af, at vi ikke har kunne sige farvel til b, hun er jo bare blever "revet" ud af vores tilværelse.
Men ingenting bliver bedre af, at det også viste sig, at a har en foranliggende moderkage. Hvilket forklare rigtig meget.
Mange tak.
