Kofoed33 skriver:
Dette er nok noget af det sværeste indlæg jeg har skrevet. Synes det var her den passede bedst ind.
Vi skulle idag til en helt almindelig vækst og se om tvillingerne tager ordenlig på og sådan. Er 23+4.
Scannings lægen ligger scanneren på maven og det aller første vi ser, er a med sprede ben lige nede fra, så der er ingen tvivl, hun er en pige. Derefter scanner han skillevæggen mellem tøserne og den er super fin. Han scanner så længe på b og siger ikke noget, så går han tilbage til a og laver hovedmål og gøre det derefter ved b. Derefter scanner han igen b mave og siger så "det ser ud til at b er gået til, jeg kan hverken finde hjerteaktivitet, hun er meget mindre af a og så har hun næsten intet fostervand". De næste 5 minutter bliver han ved med, at scanne a's hjerte og bevægelser, så vi med sikkerhed kan se, at der er masser af liv i hende.
Han laver en meget omfattede gennemscanning af a og vi se alt hvad man kan se på en ultralydsscanning. Alt var så fint og hun drillede ham med, at dreje sig, så han måtte vise hende fra alle vinkler. Hendes hoved ligge allerede godt nede i bæknet, så hun vil nok snart sætte sig helt fast.
Da gennemscanningen af a er overstået, scanner han b for, at bedømme, hvornår hun gik til. Til MD blev de begge skydt til ca 250 g og hans udregning siger, at hun vejer nu 233 g, så hun er gået til kort tid efter MD, dog hørt vi hjertelyd på hende 4 dage efter MD (ved jordmoder). Så hun er gået til mellem 20+2 og aller max 21+0.
A vejer 550 g.
Da ingen vil risikere der sker a noget, så skal b blive i maven uberørt, men det vil desværre betyde hun går stille og roligt i opløsning, hvilket jeg synes lyder meget ubehageligt. Da de er tveæggende skulle det helst ikke påvirke a, men af alle tænklige grunde, skal vi fremover til scanning hver 14. dag.
Aller sidst scanner han lige a hoved, så laver han et 3D billed, men da hun ligger med ansigtet mod min ryg, bliver billedet ikke så godt, at han synes vi skal have det, så vil han heller prøve igen senere.
Den bedste scanning læge vi har haft indtil nu.
Et meget blandet indlæg fra en meget forvirret gravid, som nu (desværre) har haft minimum 1 SA, 1 MA og for et død født barn engang når den raske vil/skal ud.
Men ved nogen hvordan resten vil forløbe sig? Altså med hensyn til fødsel og sådan? (Min jordmoder har først tid på tirsdag, men savner svar nu)
Hvordan glæder man sig over den ene, når den anden nu er væk?
Åååååhhhh nej søde - hvor gør det ondt i mit hjerte at læse dit indlæg.
Mine tårer triller ned af kinderne, og jeg sidder med den største klump i halsen. Du sidder uden tvivl med den mest uretfærdige og hårdeste følelse man kan tilbyde et mennekse.
Jeg har selv været gravid med tvillingerne, og gået med glæden og lykken over at være så heldig at få hele to på en gang.
Alt lykke og glæde blev dog hurtig forvandlet til sorg, da vi efter MD scanning fik konstateret fire hjertefejl hos vores lille dreng.
Jeg fik derfor foretaget en fosterreduktion i uge 21.
Ligesom du nu skal, bar jeg også rundt på et et levende barn, men også min døde søn.
Det er en tanke, der er rigtig svær at vende sig til. Jeg ved det er svært nu, men jeg prøvede at fokuserer på det positive over at vi fortsat havde vores lille pige at glæde os til (hun er i dag 9 mdr. og 100 % rask).
Hvis du har de mindste spørgsmål vedr. resten af forløbet, det at gå med et levende foster, men også et dødt foster, fødslen eller andet - så skriv endelig.
Du må endelig ikke holde dig tilbage
Kæmpe 
