Hej hej!
Leslie var halvt om halvt planlagt. Jeg har aldrig været god til at huske mine p-piller, og slet ikke efter jeg mødte kenneth og vi flyttede sammen. (skal have dem liggende foran mig for at huske dem, men sys ikke ligefrem at stuebordet var et passende sted, nu har jeg accepteret at sådan er det bare og hvis folk ikke vil se dem må de kigge den anden vej). 2 år gik hurtigt, uden jeg blev gravid (heller ikke at vi prøvede), og var begyndt at overveje om vi egentlig ville kunne få børn. Vi havde snakket om det flere gange og var hver gang blevet enige om at vente pga. min unge alder. Men en dag omkring september 2006 spurgte kenneth for sjov om vi ikke kunne prøve, og jeg sagde ja (vi kunne jo nok ikke alligevel). Det resulterede i at jeg 3 aftner lå med benene oppe 5 min. efter sex... Min menstration udeblev og jeg tænkte den kommer nok snart (den har aldrig været særlig regelmæssig og er tit kommet for sent). Men til sidst besluttede jeg nig for at tage en test, som selvfølgelig var positiv. Ringede til min veninde helt i panik og spurgte hvad jeg skulle gøre. :'( Hun sagde jeg selvfølgelig skulle gå til lægen og få taget en test der, så jeg var sikker. Ringede til lægen straks og fik en tid med det samme. Min kære veninde var så sød at gå med skrækslagne jeg, og testen der viste sig sselvfølgelig også at være positiv. Fik nogle foldene og en tid til første graviditets undersøgelse og vandrede hjem i chok. I mellemtiden var kenneth kommet hjem fra arbejde, og da jeg kom ind smed jeg folderne i skødet på ham og kiggede på ham med øjne der kunne dræbe (stakkels mand). Kenneth var ellevild og ville fortælle familien det med det samme (der herskede aldrig nogen tvivl om at vi skulle beholde det, fik en abort som 14 årig, og skal aldrig igennem det frivilligt igen). Vi kørte rundt til det forskellige famile og ringede lidt rundt, og alle var ellevilde på vores vegne. Og dagen efter da det værste chok havde lagt sig, var jeg også ellevild og glædede mig. Og i en alder af 19 (20 dagen efter) fødte jeg en sund og rask lille leslie ved hjælp af sugekop. (20/6-2007) Og det er blevet det bedste der er sket i hele mit liv, er overvældet af kærlighed til ham og ikke mindst til kenneth, som har været en kæmpe støtte lige fra starten.
mvh. kristina
Anmeld