Var jeres graviditet planlagt?

Vores søn var planlagt, men jeg blev gravid lidt hurtigere end vi lige havde forventet :D

Jeg var (er) studerende, og vi regnede os frem til at hvis p-pillerne blev droppet pr. 1/12 2006 så kunne der ikke komme et barn ud af det "for tidligt" - altså, så ville en evt. graviditet, med et normalt forløb, ikke forhindre mig i at afslutte min uddannelse; og samtidig ville det ikke blive "for sent" hvis nu der gik ½-1 år med at forsøge at blive gravid :D
Jeg blev gravid i første hug, og vores søn er undfanget omkring d. 15. januar 2007 - og født d. 2/10 2007.

Så nu håber vi bare at det går ligeså let med at blive og være gravid næste gang :D

Nej og lidt ja, nej og nej

Vi troede entligt ikke vi kunne få børn og havde affundet os med at det så var sådan vores liv skulle være (vi er af forskellige årsager meget imod kunstigbefrugtning og adoption så det forsøgte vi slet ikke, lige som at jeg ikke går ind for det der roden rundt med temeraturer æl teste og hvad har vi) men pludselig en dag (efter 3½ års venten) følte jeg at noget var helt galt, og et spinkelt håb fik mig til at teste, og sørme så, endnu bedre var at ventetiden blev forkortet, for jeg havde fået normal menses de første måneder, og var derfor noget længere henne end forventet.

Med nr 2, var vi sådan lidt... nu havde det jo taget os laaang tid, så vi forventede naturligvis at det ikke ville komme let, hvis vi da overhovedet var så heldige. Da den store var 6 måneder fik jeg en mistanke, fordi min menses havde ændret sig, nok tog jeg p-piller, men vi havde jo prøvet at blive overrasket en gang, så hvorfor ikke... og ja hvporfor ikke sagde min krop, og stillede med en datter.

Her 3, gang var vi noget mere påpaslige, en ting var at vi ikke ville have 3 meget tæt fødte børn, men vi var også yderst uenig omkring nr 3, på et tidspunkt blev jeg træt af at diskutrere og sagde at hvis han ikke ville have børn var det nu hans ansvar, slut prut... han sagde et og gjorde noget andet (eller rettere blev mere og mere sløset) og 1 år efter beskeden fra mig af var 3 barn i hus.

min lille søn var planlagt, selvom at mig og kæresten kun havde kendt hinanden i knap 6mdr.
men vi var begge sikker på at det skulle være os to(L), så vi blev ening om at smide p-pillerene.

men det vi ikke viste var at der ville gå 1½ år inden at det lykkes mig at blive gravid.

vi trode faktis ikke at jeg kunne blive gravid, for jeg har en sygdom i underlivet, hvor mange kvinder som har den sygdom ikke kan blive gravid. pga af den. men da jeg skulle til tjek på skejby for min sygdom, så læge meget underlig ud i hovdet da han skannet mig.
for det viste sig så at jeg var gravig og ikke nok med det jeg var 2mdr. henne.

vi havde ikke selv mistanke om det, da jeg værken hvade morgen kvalme eller ondt i maven, og efter som min mens aldrig har været regl messig så tænket jeg ikke over det.

men efter jeg har født har min mens været regelmessig, ind til vider.:)

så min dejlige guldklump var helt klar planlagt. og meget ønsket(L)

Selvfølgelig var Oliver & Alexander planlagte men i starten lod de vente på sig... Prøvede allerede fra august 2000 at blive gravid og endelig lykkedes det og de kom til verden 11.marts 2003 ( 3 1/2 mdr. for tidligt. ) Livet er en dejlig gave. Der er no'en, som I kan lí I har ligget i en mave, den var lun at ligge i. Æg og sæd blev sammenblandet, og så var to børn på vej, svømmed rundt i fostervandet for en dag at blive dig og dig. Lægen lytted gennem røret, det var jer, han hørte på. Og han smiled, for i øret, hørte han jeres hjerte slå. Far og mor blev ved at spørge. Hvem er det, som er på vej? Maven voksed, I blev større, men I tænkte : Det er mig og mig! Indsvøbt i forsterhinder lå I i paradis, og det var så rart derinde, så I blev i månedsvis. Men når maver bli'r for tunge, og for stram den spændte hud, er det og om de små unge pluds'lig syn's, at de vil ud Og I glemmer alt det andet under fødslens store NU. Først så kommer kniven i forstervandet, og derefter kommer I ud! ( kejsersnit ) Og når først I så har skreget -var der bedre hvor I lå?- Bli'r I pudret målt og vejet og får egen dyne på. Livet er en dejlig gave, navnlig nu da I kom ud. Underet i kvindens mave er et under gjort af gud. Over jer står himlen åben. Gud har fulgt jer på jeres vej. Derfor bær de jer til dåben. Præsten si'r: Gud elsker jer! Vandet på det lille ho'de ord som trodser al forstand. Sådan hjælper Gud det gode op af livets forstervand (L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L)(L) Det gør ondt bare at tænke på alt alt det I var igennem Det gør ondt at det gjorde ondt på jer, at vi ikke kunne hjælpe Det gør ondt at tage stilling til livet jeres liv. Det gør ondt at huske slanger, sprøjter, dåb. Det gør ondt længslen efter at holde kramme, kysse og trøste. Det gør ondt at se jeres ar høre jeres gråd Det gør ondt at tro alt er slut definitivt slut Det gør ondt med usikkerheden hvordan skal det gå Det gør ondt at tænke på de nætter hvor vi klamrede os til håbet Det gør ondt erindringen om den lange køretur efter en ambulance Det gør ondt ikke at kunne tale med nogen for hvem forstod Det gør ondt at det stadig gør så ondt. Det gør godt at se jer smile, pludre kæmpe, trille, le. Åh, hvor gør det godt at se jer nu..... Jeg elsker jer Oliver & Alexander....

hvor er det dog et fantastisk digt twinboys!!! bliver helt varm om hjertet når du taler om dine drenge; hvor må du elske dem højt (L)(L)
(H)

fik helt kuldegysninger af dit digt.. hvor er det bare smukt skrevet!!!
skriver selv digte... men har faktisk aldrig skrevet et om mikkel... (?)

og svar til trine.. hmm både og.. jeg havde smidt p pillerne.. vi var enige om at hvis jeg blev gravid så var den velkommen.. og hvis jeg ik gjorde så var det også okay.. blev dog gravid på et meget uheldigt tidspunkt.. men vi var super glade og kunne ik få armene ned.
så efter nyheden jeg fik ved lægen.. har mikkel aaaaltid været et ønskebarn for mig.. vi har begge altid villet være unge forældre.
jeg var 19 da jeg blev gravid og fødte da jeg blev 20. gift da jeg ventede mig mikkel 19 år gammel

Christian Julius var meget planlagt... Eller det vi sige at det at blive gravid var planlagt, men det lod vente på sig..

Troede aldrig at det ville lykkes...

Men efter vi havde prøvet et godt stykke tid, så købte vi hus og ordnede en masse på det og inden vi havde set os om, ja så lå der en baby i min mave (L)

Sådan kan det gå (L)

Min graviditet var planlagt sådan da, stoppede med p-piller 1/1-08 da jeg fik det dårligt af dem. Begyndte at bruge gummi, så jeg fik en normal mens cyklus ingen, hvilket jeg ikke havde haft i den tid jeg tog piller. i Marts besluttede vi at begynde at prøve regnede med det ville tage ½-1 år om at lave en lille.
Så kunne jeg også nå at få den skinne ud der sidder i mit kraveben.
Og måske nå at finde et job så jeg ikke var på kontanthjælp.
Men sådan skulle det ikke være.
Første gang vi havde ubeskyttede sex.(L)
Tja nu venter vi os :$
Glæder os meget.
jeg var lige blevet 28år og min mand var 27år nu også 28år, så helt unge er vi vel ikke ?(?)
Vil dog sige vi valgte at få abort da vi var 17år, ville på en måde gerne have beholdt barnet, men var i en meget ustabil periode af vores liv.
Så det vist godt nok at vi ventede.

Sara var vel også lidt planlagt, vi gjorde hvertfald ikke oget for at undgå en graviditet.
Vi havde kun været sammen lidt over en måned da jeg blev gravid, havde ikke regnet med, at det ville gå så stærkt.

Sara er virkelig ønsket, og vi har det super skønt alle 3, men vi snakker da nogle gange om, at det måske ar lidt halvtosset det vi havde gang i :)

Her er alle 3 planlagt.

Lige inden jeg blev 18 år bestemte jeg mig for at jeg endelig gerne ville ha et barn, så sage til kærsten som jeg havde været sammen med i 1 år at nu smed jeg p-pillerne og hvis han ikke ville være far skulle han bruge gummi;) og jahh 1-1½ måned efter jeg var blevet 18 viste tæsten positiv.
og først der begyndte vi at lede efter hus(vi boede stadig hjemme ved vores forældre)