Overvægt og gravid?

Fenja09 skriver:

Jeg har også ekstra på sidebenene, og det tog os ca 3 år at blive gravide, men skal lige tilføje, at vi aldrig har lagt skema for ÆL osv. Jeg smed p-pillerne og derfra så vi tiden an. Er helt sikker på at psyken også spiller en meget stor rolle.

Jeg er idag 26+0

Har en veninde som fik lavet en masse undersøgelser fordi hende og kæresten ikke kunne få børn ( de har stadig ikke fået) - hun er også overvægtig og fik af vide på daværende tidspunkt at hendes æggestokke var gået i dvale pga fedme. Hun har nu tabt sig nogle kilo, og æggestokkene "sover" ikke længere, men de har stadig ikke haft gevinst med de to gyldne streger.

Hvis man bliver undersøgt på fertilitetsklinik har man større sandsynlighed for at finde ud af om man ikke kan blive gravid på overvægt eller om det skyldes noget andet.

/Fenja

 

jeg fik af vide af gynækologen at jeg skulle tage de kilo jeg vejede og så regne mig frem til 10% af det.. det var den vægt jeg gerne skulle smide førend han mente at det ville lykkedes for os..

jeg har så PCo oveni som forstærkes af min overvægt...

var nemt med 10% da det blev 10 kg.. jeg tabte 6 kg og vi startede på hormoner og det lykkedes at blive gravid ved anden ægløsning... som var det første æg der var stort nok...

tog os ca. 1 år i alt fra jeg smed pillerne til jeg blev gravid men var også igennem en læge der ikke ville lytte når jeg sagde at der var noget galt indeni...

Sof skriver:

Det tog min søster over 1½ år og det var først da hun nåede dertil hvor hun tænkte at de nok bare ikke skulle have børn, så de købte lille bil, 2 værelses lejlighed og sparede op til at gøre bilen fin og stylet og så gik der 3 måneder og vupti, så var hun gravid med min skønne nevø, som nu er 3 år  Så stylingsopsparingen blev brugt på barnevogn osv., den lille bil skiftet ud med en station wagon og den 2 værelses ejer med en 3 værelses leje.

Jeg er overbevist om at hvis man har svært ved det i forvejen af den ene eller anden grund, så spiller psyken meget mere ind end ellers, men det er også svært at lade være med at tænke over det

 

Held og lykke med det hele, håber du snart har 2 fine streger

Wampires skriver:

jeg fik af vide af gynækologen at jeg skulle tage de kilo jeg vejede og så regne mig frem til 10% af det.. det var den vægt jeg gerne skulle smide førend han mente at det ville lykkedes for os..

jeg har så PCo oveni som forstærkes af min overvægt...

var nemt med 10% da det blev 10 kg.. jeg tabte 6 kg og vi startede på hormoner og det lykkedes at blive gravid ved anden ægløsning... som var det første æg der var stort nok...

tog os ca. 1 år i alt fra jeg smed pillerne til jeg blev gravid men var også igennem en læge der ikke ville lytte når jeg sagde at der var noget galt indeni...

Held og lykke!

Anonym skriver:

Tillykke méd den lille spire Må jeg spørger hvad det er for nogle hormoner du fik? Var det igennem lægen eller?

nej det var netop efter at have haft et hysterisk anfald overfor en af lægerne i vores lægehus dengang at de sagde okay hvis det kan gøre dig mere rolig (= få dig til at smutte herfra) så sender vi dig til gynækolog...

og det første han gjorde var at få en blodprøve som viste PCO...

da jeg så ikke havde haft mens i 8 mdr i træk skulle jeg først have Provera for at fremprovokere en blødning så vi kunne "kickstarte" en cyklus som han sagde...

dernæst skulle jeg have Pergotime for at modne æggene da det er der min hormonubalance ligger... PCO er hormonubalance der gør at man ikke har en regelmæssig cyklus...

så min gynækolog var min læge på det område helt frem til og med første scanning og at fortælle mig hvad jeg skulle huske af undersøgelser og hvornår det ville lande med de første og sådan... min egen læge sagde bare tillykke gav mig et papir med nogle tal på og så var det lige det...

Wampires skriver:

nej det var netop efter at have haft et hysterisk anfald overfor en af lægerne i vores lægehus dengang at de sagde okay hvis det kan gøre dig mere rolig (= få dig til at smutte herfra) så sender vi dig til gynækolog...

og det første han gjorde var at få en blodprøve som viste PCO...

da jeg så ikke havde haft mens i 8 mdr i træk skulle jeg først have Provera for at fremprovokere en blødning så vi kunne "kickstarte" en cyklus som han sagde...

dernæst skulle jeg have Pergotime for at modne æggene da det er der min hormonubalance ligger... PCO er hormonubalance der gør at man ikke har en regelmæssig cyklus...

så min gynækolog var min læge på det område helt frem til og med første scanning og at fortælle mig hvad jeg skulle huske af undersøgelser og hvornår det ville lande med de første og sådan... min egen læge sagde bare tillykke gav mig et papir med nogle tal på og så var det lige det...

Anonym skriver:

Sikke da en læge du har, han lyder da som om han ikke kan lig sit arbejde Oki, kunne da godt være jeg skulle ringe til min gyn og få en tid til en undersøgelse mere, sidst (for ca 7 mån siden) og høre hvad han siger... Kan da ikke skade

er skam også glad for at vi flyttede og fik en ny læge...

det var gået ned ad bakke de sidste 2 år med at få lægen til at lytte til os når vi sagde noget...

Anonym skriver:

Hvor var det da dejligt for dem Ja jeg tror helt sikkert at du har rat, i at psyken spiller en stor rolle, men som du også skriver så er det svært ikke og tænke på det. Også fordi at man synes bare man ser store flotte gravide maver overnalt, så på den måde bliver jeg også hele tiden mindet om at jeg ikke er gravid endnu...

Ja, man ser nemlig gravid, nyfødte og barnevogne overalt og det er ikke engang halvdelen af dem der virkelig er der, det meste er noget man bilder sig ind fordi man ønsker sig det barn så brændene. Jeg kan kun alt for godt sætte mig ind i det og det er SÅ hårdt. Der er f.eks. rigtig mange der ender med at måtte adoptere fordi intet lykkes og når de så har adopteret, så går der et stykke tid og så har de klaret en graviditet helt selv. Det er jo vildt at det kan lade sig gøre, men kroppen er en fascinerende skabning. 

Sof skriver:

Ja, man ser nemlig gravid, nyfødte og barnevogne overalt og det er ikke engang halvdelen af dem der virkelig er der, det meste er noget man bilder sig ind fordi man ønsker sig det barn så brændene. Jeg kan kun alt for godt sætte mig ind i det og det er SÅ hårdt. Der er f.eks. rigtig mange der ender med at måtte adoptere fordi intet lykkes og når de så har adopteret, så går der et stykke tid og så har de klaret en graviditet helt selv. Det er jo vildt at det kan lade sig gøre, men kroppen er en fascinerende skabning. 

Ja jeg har godt hørt om de par' der adoptere også få uger efter bliver de gravide , så ja du har rat, menneskedes krop er en skabning for sig

mange tak for dit svar