Jeg tør ikke :(

SussieThyssen skriver:

Hehe...det er faktisk ret dovent ikke!?! LOL

Og det super gode ved det er..at du kan både sidde og gå rimeligt normalt bagefter...man bløder normalt ikke ret meget, man er naturligvis øm, men det er nogle andre steder, og man er fri for syninger og bristninger i mellemkødet og andre steder
Man er måske også lidt længere om at opleve den der: Wau jeg er mor-følelse, men når den kommer, så kommer den også væltende. Hos mig kom den andendagen, hvor jeg sad og tudbrølede med min unge i armene, fordi det pludseligt gik op for mig at jeg skisme var blevet mor, samtidigt med at mælken løb til og hormonerne vendte

Men hvis jeg ikke var sådan en gammel kamel, men skulle have en mere..så ville jeg helt sikkert til hver en tid vælge kejsersnittet, for det er ganske enkelt bare det fedeste.

Haha, jo det er ski egentlig lidt dovent Hmm, måske det er derfor manden min synes at det er god idé med sådan et kejsersnit, det må jo passe lige til mig så 

Altså det der med at undvære bristningerne og syningerne er jo egentlig kun et plus!! Sidst lå jeg med kateter i 2 døgn grundet syningerne Dét kan jeg godt undvære igen

Er ikke i tvivl om at mor-følelsen nok skal komme lige så snart det er gået op for en at det rent faktisk er ens lille baby man sidder med der

En kamel ligefrem Hehe

Anonym skriver:

Haha, jo det er ski egentlig lidt dovent Hmm, måske det er derfor manden min synes at det er god idé med sådan et kejsersnit, det må jo passe lige til mig så 

Altså det der med at undvære bristningerne og syningerne er jo egentlig kun et plus!! Sidst lå jeg med kateter i 2 døgn grundet syningerne Dét kan jeg godt undvære igen

Er ikke i tvivl om at mor-følelsen nok skal komme lige så snart det er gået op for en at det rent faktisk er ens lille baby man sidder med der

En kamel ligefrem Hehe

Hehe...ja, der ser du...du er allerede ved at få humøret op.
Det skal nok gå

Jeps kamel=mig.
Jeg har jo 2 pukler, ikk !?!

SussieThyssen skriver:

Hehe...ja, der ser du...du er allerede ved at få humøret op.
Det skal nok gå

Jeps kamel=mig.
Jeg har jo 2 pukler, ikk !?!

Ja det tør da siges at jeg er 

Altid dejligt med lidt hjælp og støttende ord herinde fra 

Haha, ja det er jo selvfølgelig også en måde at det på 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar, jeg har lidt ala sådan som du beskriver der. Har lige fået en tid hos min jordemoder i morgen så jeg kan få snakket det hele igennem med hende, håber virkelig at hun kan hjælpe mig lidt..

Tak, det er meget muligt at jeg lige skriver til dig

Håber du får en rigtig god snak med din jordmoder imorgen, hun kan bedre se hvilket emner du kræser meget om og hvad du hele tiden hælder hen imod.

pøj pøj imorgen

Jeg kan sagens forstå dig.

Jeg er ellers en hård hund med en lang og voldsom sygehistorie bag mig (ekstrem mange operationer i maven).

Alligevel overskyggede angsten næsten, at jeg skulle se mine børn. Tanken om en nål i ryggen, være vågen og få dem hevet ud. Fy for pokker.

Jeg rystede af angst og var ved at stikke af fra operationsstuen. Min mor holdt mig kærligt men bestemt. Det hjalp!

Jeg synes, det var så uhyggeligt. Efterfølgende kan jeg på ingen måde forbinde smerte med det indgreb. Det gjorde SLET ikke ondt. Som i SLET IKKE!

Dagen efter havde jeg selvfølgelig ondt i såret.

Hele situationen med at blive bedøvet i ryggen var så angstprovokerende. Ville stadig være bange, hvis jeg skulle igen - selvom min erfaring siger mig, at der ikke er smerter forbundet med det.

Da først børnene var ude, så må jeg nok sige, at jeg alligevel ikke forkuserede på at jeg blev opereret. Så var jeg total opslugt af, hvad der skete med dem - og at se dem

Sanne og Nicklas skriver:

Håber du får en rigtig god snak med din jordmoder imorgen, hun kan bedre se hvilket emner du kræser meget om og hvad du hele tiden hælder hen imod.

pøj pøj imorgen

Glæder mig meget til at få snakket med hende, så hun kan få forklaret/beroliget og ja, alt hvad hun nu kan

Tak

KaMa skriver:

Jeg kan sagens forstå dig.

Jeg er ellers en hård hund med en lang og voldsom sygehistorie bag mig (ekstrem mange operationer i maven).

Alligevel overskyggede angsten næsten, at jeg skulle se mine børn. Tanken om en nål i ryggen, være vågen og få dem hevet ud. Fy for pokker.

Jeg rystede af angst og var ved at stikke af fra operationsstuen. Min mor holdt mig kærligt men bestemt. Det hjalp!

Jeg synes, det var så uhyggeligt. Efterfølgende kan jeg på ingen måde forbinde smerte med det indgreb. Det gjorde SLET ikke ondt. Som i SLET IKKE!

Dagen efter havde jeg selvfølgelig ondt i såret.

Hele situationen med at blive bedøvet i ryggen var så angstprovokerende. Ville stadig være bange, hvis jeg skulle igen - selvom min erfaring siger mig, at der ikke er smerter forbundet med det.

Da først børnene var ude, så må jeg nok sige, at jeg alligevel ikke forkuserede på at jeg blev opereret. Så var jeg total opslugt af, hvad der skete med dem - og at se dem

Er glad for at hører at jeg ikke er alene!!!

Har det ligesom dig, det der med at ligge vågen imens de skærer i mig synes jeg ikke ligefrem er specielt tiltalende Men nu må jeg jo se hvad der sker, det kan jo ske at bebs vender sig så jeg bare går og er unødigt bekymret

Måske dette kan hjælpe:

http://altomboern.dk/node/358006

Ved hjælp af en urtecigar kan jordemoder vende fostre, som ligger omvendt i livmoderen...

Held og lykke.... *S*

Anonym skriver:

Det lyder virkelig som en super oplevelse du har haft Og også de efterfølgende dage, dejligt at læse

Ved ikke hvorfra de har den holdning med mit bækken, men har egentlig gået lidt ud fra at de havde styr på det de nu lavede?!?

Tusind tak for dit svar, skal til jordemoder i morgen for at snakke med hende om det, så håber vi sammen finder en passende løsning

Jo, jeg vil egentlig gerne at de forsøger at vende bebs, men det var ikke noget de havde tid til at snakke om i fredags

tag du en god snak med jm om det hele i morgen og fortæl hende om alle dine tanker! De plejer, heldigvis, at været meget obs på hvad mor ønsker og hvad der er bedst for mor og barn!

Det kan sagtens ske hun vil fraråde dig sædefødsel, men de skal i det mindste give dig en meget klar begrundelse for hvorfor det ikke ville fungere

Og mht. vendingsforsøg... Der kommer flere og flere studier frem om hvor meget lettere det bliver hvis man laver tidlig vending (36+) i stedet for at vente til senere, som man gør de fleste steder nu...

Jeg håber I kommer frem til en god løsning (hvis ikke den lille lømmel tager fusen på mor og vender hovedet ned ad helt af sig selv )

knus

Balinus skriver:

 

Måske dette kan hjælpe:

http://altomboern.dk/node/358006

Ved hjælp af en urtecigar kan jordemoder vende fostre, som ligger omvendt i livmoderen...

Held og lykke.... *S*

 

det virker ikke ret ofte, vil jeg bare tilføje

Jeg var selv i gennem amoxa behandling for at få vendt Laura...