Jeg tør ikke :(

karina pigen skriver:

jeg spurgte om jeg ik måtte komme i fuld nakose og fik svaret NEJ, og forklaring at det er meget sjældent de gør det fordi det k er godt for barnet!!

snakkede med min jordmor om det efter jeg havde født og samme svar.

jeg føler mig snyd, 12 timer!!! det er fandem længe og det sætter sine spor, felix er meeeeegt trygheds søgende og fik af vide det var grundet vores adskillelse!!!!

men igen nu er jeg pisse bange for nåle og synes at få lagt den der epiral var et helved  det var værre end veer , pressveerene.. så fuld narkose for at undgå det . var da en tanke værd..måske

Ja måske... Ville også synes at det var rædselsfuldt at være fra mit lille myr så længe, og være groggy og måske dårlig når jeg endelig så ham...

Hvis man nægter epidural, bliver de nød til at overgive sig og give fuld narkose... Ud skal ungen jo, og hvis det er det eneste moderen vil være med til, så bliver det sådan for de kan ikke tvinge en...

MEN skulle jeg komme i den situation, håber jeg virkelig at jeg har "nosser" til at få den epidural... For min egen skyld og mandens og især baby´s...

Maja_4000 skriver:

Ligeså snart jeg var blevet syet sammen og flyttet over i sengen .. Der gik vel .. Max 20 minutter .. I mellemtiden sad hendes far lige ved siden af mig med hende , Så jeg både kunne se , røre , høre , tude osv. :b

Min kæreste synes det var fantastisk , at han måtte holde hende først !

Havde virkelig frygtet at der ville gå enormt lang tid, men er virkelig gladeligt overrasket over dit svar! 

Tak

Holbæktrunten skriver:

Præcis - ud skal baby nok komme... Sådan tænker jeg også, tror at det er derfor at jeg har sat alle fødselstanker i bero...

Jeg kan jo i virkeligheden hverken gøre til eller fra... Prøver også ihærdigt at overbevise mig selv om at kvinder har født børn i tusinder af år, så selvfølgelig kan jeg også - er en bredhoftet madame, så chancerne skulle være rimelige 

Meeen, selvom der reklameres for at en fødsel er en stor og fantastisk oplevelse, har jeg endnu ikke hørt om at den skulle være decideret behagelig... (bortset fra de der amerikanere der reklamerer for "orgastiske fødsler, haha)

Altså ligefrem behagelig vil jeg heller ikke kalde en fødsel, måske nærmere en befrielse?? Ej, selvfølgelig gør det ondt at føde, men det er virkelig også en fantastisk oplevelse Håber det hele kommer til at gå som du ønsker det

Janni. skriver:

Har ingen guldkorn til dig men synes lige jeg kan fornemme at du trænger til et stort varm 

Tusind tak for krammet! Ja det trænger jeg vidst lidt til 

Holbæktrunten skriver:

Ja måske... Ville også synes at det var rædselsfuldt at være fra mit lille myr så længe, og være groggy og måske dårlig når jeg endelig så ham...

Hvis man nægter epidural, bliver de nød til at overgive sig og give fuld narkose... Ud skal ungen jo, og hvis det er det eneste moderen vil være med til, så bliver det sådan for de kan ikke tvinge en...

MEN skulle jeg komme i den situation, håber jeg virkelig at jeg har "nosser" til at få den epidural... For min egen skyld og mandens og især baby´s...

epiral og rygmavs er ik det samme og det er rygmavs man bruger til kejsersnit  men de begge bliver lagt samme sted samme måde og har man fået epiral under forløbet bliver rygmavs  bare lagt i det "hul" man allerede har..hehe

jeg gik igennem en helt alm. fødsel forløb..veer, pressveer. men efter 3½ time presveer og han ik var kommet ned på bunden blev det til akut kejsersnit.

og tror godt de kan nægte dig fuld narkose..du kan jo helle rik nægte et akut kejsersnit hvis de vurder at det er det der skal ske. de tænker jo på barnet!!

Caroline86 skriver:

jeg fik selv pks. pga. en uk baby der IKKE kunne vendes (hun sad fastunder mine ribben.. av av av)

1. du kan læse min fødselsberetning her. Jeg var LIVSENS angst og tudbrølede i flere dage da jeg fik at vide jeg skulle have pks. Sædefødsel var udelukket for mig da hun som sagt sad fast under mine ribben (hun havde aftryk i kraniet fra mine ribben, da hun kom ud)... Jeg endte med at få en helt fantastisk oplevelse og jeg havde ikke synderlige problemer bagefter. Jeg Droppede det smertestillende efter 1½ døgn og jeg gik ture med barnevognen osv efter et par dage Selvfølgelig skulle jeg være lidt ekstra forsigtigt med at løfte etc. men det var ikke besværligt for mig

2. Jeg forstår ikke at de siger du ikke har plads i dit bækken til en sædefødsel? Hvis der ikke er plads med rumpen først er der heller ikke plads med hovedet først Det man frygter ved en sædefødsel er at man føder numse og kroppen fint og at hovedet så ikke kan komme ud! For det er emmervæk svært at putte babyen op igen for at få den ud med aks Når du har født 2 gange før, og baby ikke virker for stor til at du skulle kunne føde en hovedstilling uden problemer, så synes jeg du skal tale med jm om at give det forsøget hvis du virkelig ikke kan forlige dig med pks!

For at gøre et langt svar kort (yeah right ) så er pks slet ikke så ringe som man går rundt og frygter MEN jeg synes du skal tale med jm om sædefødsel hvis det er det du helst vil! Hun vil også informere dig om ricisi osv...

Pøj pøj med din beslutning og din kommende fødsel!

Knus Caroline

P.s. vil du ikke forsøge en manuel vending? for så er det en god idé at forsøge allerede nu, inden h*n bliver alt for stor derinde! Jeg var til vendingsforsøg i uge 36+0...

Det lyder virkelig som en super oplevelse du har haft Og også de efterfølgende dage, dejligt at læse

Ved ikke hvorfra de har den holdning med mit bækken, men har egentlig gået lidt ud fra at de havde styr på det de nu lavede?!?

Tusind tak for dit svar, skal til jordemoder i morgen for at snakke med hende om det, så håber vi sammen finder en passende løsning

Jo, jeg vil egentlig gerne at de forsøger at vende bebs, men det var ikke noget de havde tid til at snakke om i fredags

SussieThyssen skriver:

Først et stooort trøstekram!!

For ved du hvad..jeg har haft det helt helt som du..bare MODSAT.
Jeg HADER at føde og har været ved at tisse i bukserne af rædsel hvergang jeg skulle igennem det, så jeg ved hvad det vil sige at være bange.
Så nej..der er intet nedsættende at sige til din angst..sådan har du det nu engang.
Men..jeg har prøvet begge dele og selvom jeg intet kan gøre for at overbevise dig, så kan jeg da fortælle dig, at det er fedt at få kejsersnit.
Der er intet forkert ved det...man lægger sig ned og lader alle andre ordne arbejdet og får barnet udleveret.
Sådan..færdig pakkeløsning  
Så op med hovedet..det skal nok gå alt sammen.
Og naturligvis krydser jeg fingre for at frækkerten inde i din mave vender sig, så du får lov at føde normalt.

Kærligst
Sussie

Tusind tak for dit svar og krammet Dejligt at der er en der nogenlunde ved hvordan jeg har det.

Haha. kan godt lide din måde at se det på, som en pakkeløsning, egentlig lidt en rar måde at stille det hele op på 

Anonym skriver:

Havde virkelig frygtet at der ville gå enormt lang tid, men er virkelig gladeligt overrasket over dit svar! 

Tak

Bare rolig

Anonym skriver:

Okay, ved godt at det her for nogle bare lyder som noget pylder og noget fis og at der er mange andre der har det meget værre end mig, men det fylder enormt meget her, så har ikke rigtig brug for at få at vide at jeg er langt ude, eller hvordan man nu lige kan formulerer det

Var til en scanning i fredags, for at se hvordan bebs havde det, har ca. 4 uger igen. Bebsen har stået med hovedet nede i et lille stykke tid, men har nu bestemt sig for at vende sig så den ligger med rumpen ned ad, og den har valgt at plante sig virkelig langt nede

Skal til scanning igen om 2 uger hvor de skal se hvordan bebs ligger/sidder og fik at vide i fredags at jeg nok føder den dag, men at chancen for at jeg selv for lov til at føde er minimal. Jeg har ikke plads i mit bækken til at føde bebs med bagenden først så det bliver nok kejsersnit

Problemet er bare: Jeg tør ikke få kejsersnit!!! Alt i min krop skriger at det hele bare er helt forkert, og jeg kan slet ikke finde ud af at håndterer det lige nu, sidder bare og stortuder over det.

Er der nogle er jer dejlige damer der kan komme med lidt beroligende ord?? Det skal lige siges at jeg har født 2 gange før, så en "normal" fødsel skræmmer mig overhovedet ikke..

Selve kejsersnittet synes jeg bestemt ikke var slemt....Og jeg er MEGET pyllert!! Kunne da mærke da de skubbede godt og grundigt da de skulle have hende ud, men det var ikke noget der gjorde ondt....

Det jeg synes var værst, var da de skulle bedøve mig, men nu er jeg bestemt heller ikke glad for nåle...og så synes jeg det var ubehageligt at mine ben var så tunge bagefter....

Jeg ville ikke være bange for at gøre det igen...

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar og krammet Dejligt at der er en der nogenlunde ved hvordan jeg har det.

Haha. kan godt lide din måde at se det på, som en pakkeløsning, egentlig lidt en rar måde at stille det hele op på 

Hehe...det er faktisk ret dovent ikke!?! LOL

Og det super gode ved det er..at du kan både sidde og gå rimeligt normalt bagefter...man bløder normalt ikke ret meget, man er naturligvis øm, men det er nogle andre steder, og man er fri for syninger og bristninger i mellemkødet og andre steder
Man er måske også lidt længere om at opleve den der: Wau jeg er mor-følelse, men når den kommer, så kommer den også væltende. Hos mig kom den andendagen, hvor jeg sad og tudbrølede med min unge i armene, fordi det pludseligt gik op for mig at jeg skisme var blevet mor, samtidigt med at mælken løb til og hormonerne vendte

Men hvis jeg ikke var sådan en gammel kamel, men skulle have en mere..så ville jeg helt sikkert til hver en tid vælge kejsersnittet, for det er ganske enkelt bare det fedeste.