Jeg tør ikke :(

karina pigen skriver:

hvad er det der gør dig bange??

jeg fik akut kejsersnit, og har intet slemt at sige om det

hvis det er ik fordi jeg ved man skal ha lagt den der bedøvelse så kunne jeg godt finde på at gøre det planlagt.. nu har eg jo arret i forvejen!!!

Altså bedøvelsen røre mig faktisk ikke, den havde jeg nok fået alligevel

Jamen kan bare ikke helt forholde mig til det der med ikke "selv at skulle føde" ved ikke om du kan følge mig? Det skræmmer mig fra vid og sans..

Anonym skriver:

Er virkelig glad for at hører at du ikke har haft smerter ved det, det beroliger mig da en lille smule. Hvor lang tid gik der før du holdte baby i dine arme? Nu har jeg jo været "vant" til at få baby i armene med det samme, så frygter lidt min reaktion der..

Ligeså snart jeg var blevet syet sammen og flyttet over i sengen .. Der gik vel .. Max 20 minutter .. I mellemtiden sad hendes far lige ved siden af mig med hende , Så jeg både kunne se , røre , høre , tude osv. :b

Min kæreste synes det var fantastisk , at han måtte holde hende først !

Augusta11 skriver:

Jamen, det er da virkelig helt forståeligt! Hvem tør i det hele taget føde - ja, sådan er der andre, der har det - fået fjernet visdomstænder eller holde foredrag for 100 mennesker?!? Det er da slet ikke nogen naturlig situation, men den skal bare gennemstås med eller uden tårer og angst. Jeg tror, at det er ret normalt, at man får det sådan og går fuldstændig i panik-baglås.

Prøv at tale med din jordemoder om det, måske har hun nogle teknikker, som du kan bruge for at hidse det hele lidt ned. Og hvis det stadig er helt umuligt, så kan du måske bede om at blive lagt i fuld narkose. Måske mister du så de første timer med den lille, men det er så det. Før i tiden kom kvinder altid i fuld narkose, og hverken de eller babyerne fik mén af det.

Ja, her fra min side er jeg panikangst for at skulle føde almindeligt, så tænk på at du er så meget mere modig end mange andre...

 

 

Tja, du har nok ret

Altså tanken om fuld narkose gør virkelig bare det hele værre, kan ikke holde tanken ud om ikke at kunne hører og se bebs som en af de første..

Tak hvor er du sød

Anonym skriver:

Kan sagtens forstå dig, sådan havde jeg det også første gang!! Jo det vil nok forsøge at vende bebs, men samtidig ved jeg jo så også at det ikke er så tit at det lykkes

Ja selvfølgelig kommer det hele til at gå, men det er mere det er med hvordan.. Altså er jo ikke i tvivl om at bebs nok skal komme ud på den ene eller den anden måde

Præcis - ud skal baby nok komme... Sådan tænker jeg også, tror at det er derfor at jeg har sat alle fødselstanker i bero...

Jeg kan jo i virkeligheden hverken gøre til eller fra... Prøver også ihærdigt at overbevise mig selv om at kvinder har født børn i tusinder af år, så selvfølgelig kan jeg også - er en bredhoftet madame, så chancerne skulle være rimelige 

Meeen, selvom der reklameres for at en fødsel er en stor og fantastisk oplevelse, har jeg endnu ikke hørt om at den skulle være decideret behagelig... (bortset fra de der amerikanere der reklamerer for "orgastiske fødsler, haha)

Holbæktrunten skriver:

jo, man kan godt få fuld narkose.... tro mig, har tjekket :0)

Men netop de ulemper du beskriver er det der taler imod... Er bange for at jeg ville føle mig snydt, hvis ikke jeg så min lille noah med det samme han kom ud... 

Min problem er at jeg er rædselsslagen for den der rygmarvsbedøvelse... Kan slet ikke have tanken om at de skal stikke noget ind i min ryg... Tanken om at de roder rundt i min mave er heller ikke så rar, men det er klart bedøvelsen der afskrækker mig...

jeg spurgte om jeg ik måtte komme i fuld nakose og fik svaret NEJ, og forklaring at det er meget sjældent de gør det fordi det k er godt for barnet!!

snakkede med min jordmor om det efter jeg havde født og samme svar.

jeg føler mig snyd, 12 timer!!! det er fandem længe og det sætter sine spor, felix er meeeeegt trygheds søgende og fik af vide det var grundet vores adskillelse!!!!

men igen nu er jeg pisse bange for nåle og synes at få lagt den der epiral var et helved  det var værre end veer , pressveerene.. så fuld narkose for at undgå det . var da en tanke værd..måske

Har ingen guldkorn til dig men synes lige jeg kan fornemme at du trænger til et stort varm 

jeg fik selv pks. pga. en uk baby der IKKE kunne vendes (hun sad fastunder mine ribben.. av av av)

1. du kan læse min fødselsberetning her. Jeg var LIVSENS angst og tudbrølede i flere dage da jeg fik at vide jeg skulle have pks. Sædefødsel var udelukket for mig da hun som sagt sad fast under mine ribben (hun havde aftryk i kraniet fra mine ribben, da hun kom ud)... Jeg endte med at få en helt fantastisk oplevelse og jeg havde ikke synderlige problemer bagefter. Jeg Droppede det smertestillende efter 1½ døgn og jeg gik ture med barnevognen osv efter et par dage Selvfølgelig skulle jeg være lidt ekstra forsigtigt med at løfte etc. men det var ikke besværligt for mig

2. Jeg forstår ikke at de siger du ikke har plads i dit bækken til en sædefødsel? Hvis der ikke er plads med rumpen først er der heller ikke plads med hovedet først Det man frygter ved en sædefødsel er at man føder numse og kroppen fint og at hovedet så ikke kan komme ud! For det er emmervæk svært at putte babyen op igen for at få den ud med aks Når du har født 2 gange før, og baby ikke virker for stor til at du skulle kunne føde en hovedstilling uden problemer, så synes jeg du skal tale med jm om at give det forsøget hvis du virkelig ikke kan forlige dig med pks!

For at gøre et langt svar kort (yeah right ) så er pks slet ikke så ringe som man går rundt og frygter MEN jeg synes du skal tale med jm om sædefødsel hvis det er det du helst vil! Hun vil også informere dig om ricisi osv...

Pøj pøj med din beslutning og din kommende fødsel!

Knus Caroline

P.s. vil du ikke forsøge en manuel vending? for så er det en god idé at forsøge allerede nu, inden h*n bliver alt for stor derinde! Jeg var til vendingsforsøg i uge 36+0...

Anonym skriver:

Altså bedøvelsen røre mig faktisk ikke, den havde jeg nok fået alligevel

Jamen kan bare ikke helt forholde mig til det der med ikke "selv at skulle føde" ved ikke om du kan følge mig? Det skræmmer mig fra vid og sans..

du har intet at frygte! det er da en underlig fornemmelse men det er da ik fedt at få ødelagt sit bækken det vil du kunne mærke laaaaaaaaaaaaaaaaang tid efter og måske heller ik godt for barnet i sidste ende..

Sanne og Nicklas skriver:

For 2 år siden endte min fødsel i et akut kejsersnit hvilket jeg på ingen måder ønskede og var lige som dig mega bange og hvis det ikke var gået så stærkt så var jeg løbet min vej.

Men i dag er jeg som sådan ikke bange for selve kejsersnittet, men det at de skal skære i mig kan jeg bare ikke have.

Selve kejsersnittet det lægger du slet slet ikke mærke til du er bedøvet rigtig godt og der er sådan en skærm oppe foran dit hovede så du ikke kan se hvad der sker.

jeg var øm i lang lang tid efter men er 110% sikker på det var fordi min krop var helt ud kørt efter sådan et cirkus jeg var igennem med veer i flere uger og så at jeg blev så bange da lægen spurgte om jeg ville havet et kejsersint hvor jeg jo svarede nej, men så vendte han lige det hele om og sagde at vi køre nu og så gik jeg jo i baglås.

Vil helt klar anbefale dig at få en snak med din jordmoder om det så hurtig som mulig jeg har lige været til en samtal med min jordmoder ang mit kommende fødselsforløb hvilket virkelig hjalp mig med at se lidt anderlede på det med at skulle føde selv.

Rigtg mange til dig du må endelig skrive til mig hvis du har brug for at lufte tankerne så skal jeg da gerne prøve at give dig den respons du har brug for.

 

Tusind tak for dit svar, jeg har lidt ala sådan som du beskriver der. Har lige fået en tid hos min jordemoder i morgen så jeg kan få snakket det hele igennem med hende, håber virkelig at hun kan hjælpe mig lidt..

Tak, det er meget muligt at jeg lige skriver til dig

Anonym skriver:

Okay, ved godt at det her for nogle bare lyder som noget pylder og noget fis og at der er mange andre der har det meget værre end mig, men det fylder enormt meget her, så har ikke rigtig brug for at få at vide at jeg er langt ude, eller hvordan man nu lige kan formulerer det

Var til en scanning i fredags, for at se hvordan bebs havde det, har ca. 4 uger igen. Bebsen har stået med hovedet nede i et lille stykke tid, men har nu bestemt sig for at vende sig så den ligger med rumpen ned ad, og den har valgt at plante sig virkelig langt nede

Skal til scanning igen om 2 uger hvor de skal se hvordan bebs ligger/sidder og fik at vide i fredags at jeg nok føder den dag, men at chancen for at jeg selv for lov til at føde er minimal. Jeg har ikke plads i mit bækken til at føde bebs med bagenden først så det bliver nok kejsersnit

Problemet er bare: Jeg tør ikke få kejsersnit!!! Alt i min krop skriger at det hele bare er helt forkert, og jeg kan slet ikke finde ud af at håndterer det lige nu, sidder bare og stortuder over det.

Er der nogle er jer dejlige damer der kan komme med lidt beroligende ord?? Det skal lige siges at jeg har født 2 gange før, så en "normal" fødsel skræmmer mig overhovedet ikke..

Først et stooort trøstekram!!

For ved du hvad..jeg har haft det helt helt som du..bare MODSAT.
Jeg HADER at føde og har været ved at tisse i bukserne af rædsel hvergang jeg skulle igennem det, så jeg ved hvad det vil sige at være bange.
Så nej..der er intet nedsættende at sige til din angst..sådan har du det nu engang.
Men..jeg har prøvet begge dele og selvom jeg intet kan gøre for at overbevise dig, så kan jeg da fortælle dig, at det er fedt at få kejsersnit.
Der er intet forkert ved det...man lægger sig ned og lader alle andre ordne arbejdet og får barnet udleveret.
Sådan..færdig pakkeløsning  
Så op med hovedet..det skal nok gå alt sammen.
Og naturligvis krydser jeg fingre for at frækkerten inde i din mave vender sig, så du får lov at føde normalt.

Kærligst
Sussie