Trøstespisning

Heidi B skriver:

Hej Karina...

Kan fuldstændig nikke genkendende til det du skriver, og det har taget mig 4 år at tage mig sammen.

Jeg fik Jeppe og Mikkel i aug 06, og først i nov 10 begyndte jeg at gøre noget ved det. Synes ikke jeg havde overskuddet før. Og lullede mig ind i at jeg godt måtte veje for meget nu jeg havde fået to børn på en gang. Og Jesper synes jo jeg var dejlig allligevel.  I Jan 10 startede jeg op til håndbold, og kunne dårligt være i tøjet, og kunne næsten ikke løbe. Det gik rimeligt frem til sommerferien, og jeg besluttede så at jeg skulle starte op med løbetræning og kostændring, men der skete altid noget og så åd vi slik igen. MEN i nov 10 kom jeg til at tænk på at Ida(jespers datter) skulle konfirmeres i maj 11, og jeg VILLE være tyndere end Idas mor til festen. (nok en rigtig tøseting, og ikke noget jeg er stolt af. ), men det har hjulpet. Hele vinteren har jeg løbet, startede med at kunne gå/løbe 800 m, men kan nu løbe 5 km, og har tabt 14 kilo. (og er blevet tyndere end Idas mor. ) Jeg har taget mig selv i nakken, og spiser helt vild meget tyggegummi og i starten havde jeg købt børnetyggegummi, vingummi og lakrids når trangen kom. Når jeg kommer hjem efter en løbetur om aftenen tager jeg en smoothie og så har jeg sagt fra mht kage på jobbet. Det får vi nemlig tit. Så har jeg i hverdagen sat mit mad indtag i system, og spiser kun en portion til aftensmad.

MEN jeg har husket at det er ok at synde, for ellers ville jeg ikke overleve.

Men for mig handle det om motivation.

Måske et besøg hos læegen engang imellem hvor du skal vejes ville hjælpe???

Hvornår skal du starte på job???

Kh Heidi

Tak, Heidi. Rart at vide, at man har (haft) en partner in crime.

Jeg er blevet fyret, så jeg skal være arbejdsløs indtil jeg finder noget. Sådan som jeg har det lige nu må der gerne gå et par måneder. Har virkelig brug for at komme ned i gear.

Det med motivationen er helt rigtigt. Det er den jeg mangler rigtig meget. For til hvad nytte. Sidder jo bare her i lejlighed dag ud og dag ind. Motivationen kunne måske være at komme ud og møde andre. Evt. et 'fitness center' (havde ellers lovet at jeg ikke ville skrive så grimme ord herinde)..

Flot, at du har smidt 14 kilo - og sejt, at du blev tyndere end "eksen".

N&J skriver:

Jeg har haft samme problem, alt fokus var på Nikita og jeg overlevede på slik og chokolade, jeg syntes ikke det er blevet nemmere med tiden, desværre, men jeg gik også direkte igang med uddannelsee igen, og så skal der jo sødt til for at holde en vågen til at lave lektier

 

Jeg er kommet frem til at jeg ikke kan få det til at fungere optimalt under eksamesperioden, så jeg sætter ind på maden og så må træning og den store fysiske udfoldelse vente til sommer. 

Men jeg har sat mig det mål at jeg skal have tabt 30 kg inden jeg fylder 30 om 1 år og 1 mdr. Jeg har valgt (fordi jeg ikke er den store morgensmadspiser og faktisk bliver mere sulten af normal morgenmad) at kun spise frugt/grønt om morgenen indtil frokost 11-13, så prøver jeg at holde mig til de mere sunde snacks om dagen og så aftensmad, jeg laver mad hver dag - men det tog mig lang tid at komme ind i den vane.

Så kommer vi til aftenen - når Nikita er lagt (for jeg har bare lyst til noget sødt, er gammel ryger, så manglen af et eller andet når man har spist er nærmest uungåeligt, spiser jeg et bolsje eller en sunlolly (der er ikke så mange kalorier i igen) men det vigtigste er: Jeg spiser ikke efter kl. 20 - dvs. jeg når lige at få en is eller et bolsje, men heller ikke mere) så drikker jeg vand, og det er svært i starten, men jeg syntes personligt det er nemmere at forholde sig til - du må intet få færdig!! selvom det er hårdt, mit problem er så at den ryger hver gang jeg tager hjem til mine forældre - min far går også og småspiser og så gør jeg det også automatisk, så jeg skal have ordentlig kørt den vane ind inden jeg tager hjem til mine forældre igen - for jeg gider ikke tage mere på nu, jeg vil være en slank og lækker enlig mor.. 

 

Må hellere lige tilføje at min læge tilbød alm. kostvejledning (men jeg ved jo godt hvad jeg ikke skal spise) og ellers var der ikke noget til tros for at jeg ifølge bmi tallene vejer langt mere end jeg burde - så jeg har droppet den vej og prøver selv igen at gøre noget ved det. 

Det er nemlig det. Vi ved jo godt, hvad vi skal gøre rent mad- og motionsmæssigt. Det er sgu motivationen og det med at finde alternativer. Noget der kan afløse de dårlige vaner.

Må lieg se, om jeg kan bruge nogle af dine råd. Er dog ikke god til frys-selv-is. Kun da jeg var gravid.

KaMa skriver:

Hej damer. Denne her går mig meget på.

Jeg har fået oparbejdet et belønningssystem, der går ud på, at når børnene er lagt i seng, og der falder ro på herhjemme, så spiser jeg slik, kage osv. I nogle mængder, som ikke må betegnes for at være hensigtsmæssige!!..

Jeg prøvede at droppe det i en lille uge. Der blev dagene lange, jeg blev smådepri og syntes, at dagen var en kedelig trædemølle. I lørdags købte jeg igen noget slik, og humøret steg!

Når jeg så har spist det så bliver jeg så ked af, at jeg har ædt det. Kan mærke, at mit selvværd daler. Skuffer mig selv, og føler ikke, at jeg kan være mig selv bekendt. Gider ikke være den tykke mor, der gemmer sig.

Jeg har taget 7 kilo på siden jeg fødte. Det sætter sig – jeg har nok taget mere på, men har ikke vejet mig længe. Tør virkelig ikke. Det gør mig sindssyg meget på efterhånden.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan styre det. Det er pinligt at indrømme.  Er nok ved at indse, at det er et problem. Jeg vil bare ikke blive kæmpe stor inden jeg får gjort noget ved det. Jeg er for stor nu allerede. Dog ikke fed-fed.

Er der andre, som kender til det – og hvordan bryder man mønstret?

Min mor synes, at jeg skal gå til lægen, da jeg uden tvivl ikke spiser fordi, at jeg er sulten. Ved ikke om det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg føler mig jo ikke deprimeret. Tvært i mod jeg er hamrende lykkelig for mit liv med mine to små pomfritter. Det er bare latterlig hårdt. De starter heldigvis i dp om 2 uger.

Synes heller ikke jeg har energien til de store livsstilsændringer – måske det bare er en undskyldning.

Er det bare en barselsting?

Ved godt at vi ikke er ens, og vi nok spiser af forskellige årsager.

Hvad er jeres erfaringer – har i stået i det her? Hvad gjorde i?

Knus fra en lykkelige, men trøstespisende mor

Hej med dig

Først og fremmest vil jeg sige at jeg kender til det du skriver - da jeg gik hjemme på barsel nynnede jeg mig også igennem de trælse situationer hvis jeg vidste at der ventede mig noget "godt" senere OG kan da kun forestille mig at de MÅ være værre med 2 stk

Tror den første gode ting er at de 2 små skal starte i DP og du får lidt tid til DIG SELV om dagen - kom ud og løb en tur, ses med mennesker og få lavet en masse praktisk om dagen så eftermiddag bare står på hygge med dine 2 guldklumper

Om aftenen når de 2 er smuttet TROR jeg at sukkertrangen (igen) vil komme og her kunne du måske være en mulighed at invitere en veninden eller lign  i starten hvor det er svært!

OG dertil skal I jo hygge med noget og vi går sommeren i møde med MASSER af skønne frugter, vindruer, melon, jordbær, ananas og meget mere - PROBLEMET kan bare være at man IKKE LIGE GIDER at skylle og skære osv (så er det nemmere at åbne en pose slik )

MEN hvis du nu inviterede en veninde til aftenshygge er det MEGET nemmere at få skyllet og skåret frugterne mm.

1-2-3 er din sukkertrang meget mindre og du får nemmere ved at undvære det

 Håber du forstår hvad jeg mener og kan bruge det til lidt.