Trøstespisning

Hej damer. Denne her går mig meget på.

Jeg har fået oparbejdet et belønningssystem, der går ud på, at når børnene er lagt i seng, og der falder ro på herhjemme, så spiser jeg slik, kage osv. I nogle mængder, som ikke må betegnes for at være hensigtsmæssige!!..

Jeg prøvede at droppe det i en lille uge. Der blev dagene lange, jeg blev smådepri og syntes, at dagen var en kedelig trædemølle. I lørdags købte jeg igen noget slik, og humøret steg!

Når jeg så har spist det så bliver jeg så ked af, at jeg har ædt det. Kan mærke, at mit selvværd daler. Skuffer mig selv, og føler ikke, at jeg kan være mig selv bekendt. Gider ikke være den tykke mor, der gemmer sig.

Jeg har taget 7 kilo på siden jeg fødte. Det sætter sig – jeg har nok taget mere på, men har ikke vejet mig længe. Tør virkelig ikke. Det gør mig sindssyg meget på efterhånden.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan styre det. Det er pinligt at indrømme.  Er nok ved at indse, at det er et problem. Jeg vil bare ikke blive kæmpe stor inden jeg får gjort noget ved det. Jeg er for stor nu allerede. Dog ikke fed-fed.

Er der andre, som kender til det – og hvordan bryder man mønstret?

Min mor synes, at jeg skal gå til lægen, da jeg uden tvivl ikke spiser fordi, at jeg er sulten. Ved ikke om det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg føler mig jo ikke deprimeret. Tvært i mod jeg er hamrende lykkelig for mit liv med mine to små pomfritter. Det er bare latterlig hårdt. De starter heldigvis i dp om 2 uger.

Synes heller ikke jeg har energien til de store livsstilsændringer – måske det bare er en undskyldning.

Er det bare en barselsting?

Ved godt at vi ikke er ens, og vi nok spiser af forskellige årsager.

Hvad er jeres erfaringer – har i stået i det her? Hvad gjorde i?

Knus fra en lykkelige, men trøstespisende mor

Præcis det samme skete for mig med mine de to ældste...jeg fik først energi til at gøre noget da de var færdige med at amme....10 mdr. og 6 mdr. gamle...og kunne forestille mig at der med tvillinger vil gå lidt længere tid før der er energi.

Jeg tog en kold tyrker og valgte at sætte andet ind i stedet...feks at købe noget lækkert til mig selv, tøj, et blad, en film, bare noget jeg kunne hygge med og glæde mig til...og så købte jeg en mase frugt, og åd bare alt jeg kunne lige i den der overgangsperiode og så er det nemmere at trappe ned fra frugt end slik og kager.

Jeg har lidt siddet i det nu med eksamen og stress...sover dårligt og trøstespiser....så her er der røget 5 kilo på og jeg hader det...men det store overskud kommer nok først efter eksamen og når min ryg kan holde til jeg løber..

Men giv det lidt tid, og så tager du ellers fat om egne nosser og ændre dit mønster...det kan du sagtens, men altså,...hey, du er enlig mor med tvillinger, giv dig lige tid til at få energi og dit liv igen...

Knus til seje dig...

KaMa skriver:

Hej damer. Denne her går mig meget på.

Jeg har fået oparbejdet et belønningssystem, der går ud på, at når børnene er lagt i seng, og der falder ro på herhjemme, så spiser jeg slik, kage osv. I nogle mængder, som ikke må betegnes for at være hensigtsmæssige!!..

Jeg prøvede at droppe det i en lille uge. Der blev dagene lange, jeg blev smådepri og syntes, at dagen var en kedelig trædemølle. I lørdags købte jeg igen noget slik, og humøret steg!

Når jeg så har spist det så bliver jeg så ked af, at jeg har ædt det. Kan mærke, at mit selvværd daler. Skuffer mig selv, og føler ikke, at jeg kan være mig selv bekendt. Gider ikke være den tykke mor, der gemmer sig.

Jeg har taget 7 kilo på siden jeg fødte. Det sætter sig – jeg har nok taget mere på, men har ikke vejet mig længe. Tør virkelig ikke. Det gør mig sindssyg meget på efterhånden.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan styre det. Det er pinligt at indrømme.  Er nok ved at indse, at det er et problem. Jeg vil bare ikke blive kæmpe stor inden jeg får gjort noget ved det. Jeg er for stor nu allerede. Dog ikke fed-fed.

Er der andre, som kender til det – og hvordan bryder man mønstret?

Min mor synes, at jeg skal gå til lægen, da jeg uden tvivl ikke spiser fordi, at jeg er sulten. Ved ikke om det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg føler mig jo ikke deprimeret. Tvært i mod jeg er hamrende lykkelig for mit liv med mine to små pomfritter. Det er bare latterlig hårdt. De starter heldigvis i dp om 2 uger.

Synes heller ikke jeg har energien til de store livsstilsændringer – måske det bare er en undskyldning.

Er det bare en barselsting?

Ved godt at vi ikke er ens, og vi nok spiser af forskellige årsager.

Hvad er jeres erfaringer – har i stået i det her? Hvad gjorde i?

Knus fra en lykkelige, men trøstespisende mor

Hmm, tænker i første omgang om du er sikker på at det ikke er fordi at du bliver sulten? 

Næste tanke er sukkerafhængighed - det er skrækkeligt! Har selv været der.

Løsningsforslag fra mig kunne være at bytte kagen og slikket ud med noget sundere... Da jeg skulle vænne mig af med at æde 200g chokolade plus det løse i tidernes morgen, byttede jeg det ud med sundere alternativer... Fx lakrids, bolcher, sukkerfrie pastiller i stedet for chokolade... Og frugt - oceaner af lækker frugt. Stadig ikke voldsomt sundt pga frugtsukkeret og de mængder jeg indtog det i, men det var en god måde for mig at trappe ned på. 

I dag har jeg et normalt forhold til søde sager og frugt... Kan godt få lyst til chokolade osv, men det er sjældent. Jeg har en kurv i skabet med alle mulige søde sager i, for jeg ved at det sekend der mangler en eller anden ting i den er det LIGE PRÆCIS den jeg har lyst til, og så skal jeg bare ha den! Den der spiser mest fra min kurv er nu manden (og han er faktisk heller ikke slem). Sidst jeg ryddede ud i den, måtte halvdelen smides ud, pga udløbsdatoen

Jeg er nok ikke den bedste at spørge til råds, da jeg selv har disse dage. Mine er bare ikke hver dag/aften.

Jeg ville nok prøve ikke at købe slik og kager. Køb en pose gulerødder, skræl hale posen og lig dem i vand i køleskabet, så har du snack der er nem at gå til. Stil frugt på sofabordet (dovenskab længe leve) skal du vælge mellem slikket nede i butikken som du skal gå efter, eller frugten der står på sofabordet vælger flest frugten da den står inde for rækkevidde....

Falder du i med det usunde, så få ikke dårlig samvittighed, og sig det er lige meget. Hop på hesten igen, og sig: Nå, det er iorden. Men næste gang er det gulerødderne, blommerne, eller noget helt tredje.

Hvis det kan trøste har jeg en chokolade roulade til at stå på bordet fra i går. Den er ikke pakket ind efter jeg spiste over halvdelen i går, for nu er den absolut intet værd i forhold til da jeg spiste den frisk i går. Altså den  skal ud nu... (det er vammelt at kunne æde usundt sådan, men pyha det trøster)

Håber du kommer på hesten, og ligger bare lidt af det usunde på hylden, men husk mnan gerne må synde

Hejsa..

Fra én tvillingemor til en anden: JEG FORSTÅR DIG GODT  

Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Sådan havde jeg det nemlig også da drengene var små.

Jeg tror man spiser det usunde fordi man er SÅ TRÆT og det lige kort giver et energiboost. Man synes man har fortjent det efter en lang dag hvor man hele tiden tilsidesætter sine egne behov, ikke??

Det er sindsygt hårdt at have tvillinger og man er bare smadret når man når til aften og derfor er ens viljestyrke heller ikke helt som den burde være. Men det jeg prøvede at minde mig selv om var, at sukkeret kun giver et kort løft for så at sende en længere tilbage end man var. Man bliver ked af det og endnu mere træt fordi blodsukkeret ræser op og ned...

Jeg tror dog det bliver lettere for dig når de starter i dagpleje. Jeg syntes det var super skønt at få lidt tid hvor man har lov at være andet end mor og den bedste fornemmelse (bedre end sukker) er at få lov at savne dem. Få lov at glæde sig til at skulle være sammen når de kommer hjem. Det giver ekstra overskud og jeg må indrømme at jeg synes det er nemmere at gå på arbejde end det var at gå hjemme. Og mine drenge ELSKER dagpleje.

Jeg har ikke lige de helt store guldkorn til dig men tro på det bliver bedre. Og husk du er en super mor og et godt menneske selv om du falder i nogle gange. Men forsøger du at skille dig af med "din dårlige vane" så husk på at når man skal afvænnes fra sukker, så tager det ca 14 dage hvor humøret er påvirket og man kan få hovedpine osv. Men efter det får man det SKØNT... Du får mere energi, humør osv. Og kunne du så ikke købe noget vandmelon, jordbær eller andet sød frugt til at belønne dig med i sofaen når børnene er puttet.

Kh. Mia

KaMa skriver:

Hej damer. Denne her går mig meget på.

Jeg har fået oparbejdet et belønningssystem, der går ud på, at når børnene er lagt i seng, og der falder ro på herhjemme, så spiser jeg slik, kage osv. I nogle mængder, som ikke må betegnes for at være hensigtsmæssige!!..

Jeg prøvede at droppe det i en lille uge. Der blev dagene lange, jeg blev smådepri og syntes, at dagen var en kedelig trædemølle. I lørdags købte jeg igen noget slik, og humøret steg!

Når jeg så har spist det så bliver jeg så ked af, at jeg har ædt det. Kan mærke, at mit selvværd daler. Skuffer mig selv, og føler ikke, at jeg kan være mig selv bekendt. Gider ikke være den tykke mor, der gemmer sig.

Jeg har taget 7 kilo på siden jeg fødte. Det sætter sig – jeg har nok taget mere på, men har ikke vejet mig længe. Tør virkelig ikke. Det gør mig sindssyg meget på efterhånden.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan styre det. Det er pinligt at indrømme.  Er nok ved at indse, at det er et problem. Jeg vil bare ikke blive kæmpe stor inden jeg får gjort noget ved det. Jeg er for stor nu allerede. Dog ikke fed-fed.

Er der andre, som kender til det – og hvordan bryder man mønstret?

Min mor synes, at jeg skal gå til lægen, da jeg uden tvivl ikke spiser fordi, at jeg er sulten. Ved ikke om det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg føler mig jo ikke deprimeret. Tvært i mod jeg er hamrende lykkelig for mit liv med mine to små pomfritter. Det er bare latterlig hårdt. De starter heldigvis i dp om 2 uger.

Synes heller ikke jeg har energien til de store livsstilsændringer – måske det bare er en undskyldning.

Er det bare en barselsting?

Ved godt at vi ikke er ens, og vi nok spiser af forskellige årsager.

Hvad er jeres erfaringer – har i stået i det her? Hvad gjorde i?

Knus fra en lykkelige, men trøstespisende mor

Det kunne være noget jeg havde skrevet:0)

Jeg har haft det lige sådan siden jeg fik min datter - og det var tilbage i 2004............................................

Jeg var også alene mor - dog kun til en - og det du beskriver var min mand, min bedste ven, min omsorg til mig selv osv.

Jeg er faktisk ikke kommet ud af det endnu, det er stadig min belønning når ungerne er kommet ud at putte, at jeg trænger til et hurtigt "fix" osv.

Det er en afhængighed, og jeg er ikke kommet af med den endnu - trodt den også hænger over mig.

Jeg burde kunne lægge den fra mig nu jeg har mand - men jeg har ikke overskuddet. "Alene" med 3 børn en på 7 år, Anton på 1 år og Arthur på 1 mdr ( i dag, som desværre er et barn der bare skriger i et væk) så har jeg bare ikke overskuddet til at kæmpe mod min "bedste ven" slik,kage sodavand osv:0)

Det kommer nok en dag.

Knus
Christina, som virkelig ved hvordan du har det.

Eva. skriver:

Præcis det samme skete for mig med mine de to ældste...jeg fik først energi til at gøre noget da de var færdige med at amme....10 mdr. og 6 mdr. gamle...og kunne forestille mig at der med tvillinger vil gå lidt længere tid før der er energi.

Jeg tog en kold tyrker og valgte at sætte andet ind i stedet...feks at købe noget lækkert til mig selv, tøj, et blad, en film, bare noget jeg kunne hygge med og glæde mig til...og så købte jeg en mase frugt, og åd bare alt jeg kunne lige i den der overgangsperiode og så er det nemmere at trappe ned fra frugt end slik og kager.

Jeg har lidt siddet i det nu med eksamen og stress...sover dårligt og trøstespiser....så her er der røget 5 kilo på og jeg hader det...men det store overskud kommer nok først efter eksamen og når min ryg kan holde til jeg løber..

Men giv det lidt tid, og så tager du ellers fat om egne nosser og ændre dit mønster...det kan du sagtens, men altså,...hey, du er enlig mor med tvillinger, giv dig lige tid til at få energi og dit liv igen...

Knus til seje dig...

Ja, du har jo ret. Det handler nok om energi. Har bare angsten for at det går HELT galt.. synes allerede det er gået galt.

Før i tiden levede jeg for mig selv. Dvs. det var fordrende at være lækker. Skulle jo date osv.. hehe. Nu er det jo ren luksus, hvis jeg kommer i bad hver anden dag.... går stadig mine elastiske ventebukser osv.. Total white trailer trash!

KaMa skriver:

Hej damer. Denne her går mig meget på.

Jeg har fået oparbejdet et belønningssystem, der går ud på, at når børnene er lagt i seng, og der falder ro på herhjemme, så spiser jeg slik, kage osv. I nogle mængder, som ikke må betegnes for at være hensigtsmæssige!!..

Jeg prøvede at droppe det i en lille uge. Der blev dagene lange, jeg blev smådepri og syntes, at dagen var en kedelig trædemølle. I lørdags købte jeg igen noget slik, og humøret steg!

Når jeg så har spist det så bliver jeg så ked af, at jeg har ædt det. Kan mærke, at mit selvværd daler. Skuffer mig selv, og føler ikke, at jeg kan være mig selv bekendt. Gider ikke være den tykke mor, der gemmer sig.

Jeg har taget 7 kilo på siden jeg fødte. Det sætter sig – jeg har nok taget mere på, men har ikke vejet mig længe. Tør virkelig ikke. Det gør mig sindssyg meget på efterhånden.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan styre det. Det er pinligt at indrømme.  Er nok ved at indse, at det er et problem. Jeg vil bare ikke blive kæmpe stor inden jeg får gjort noget ved det. Jeg er for stor nu allerede. Dog ikke fed-fed.

Er der andre, som kender til det – og hvordan bryder man mønstret?

Min mor synes, at jeg skal gå til lægen, da jeg uden tvivl ikke spiser fordi, at jeg er sulten. Ved ikke om det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg føler mig jo ikke deprimeret. Tvært i mod jeg er hamrende lykkelig for mit liv med mine to små pomfritter. Det er bare latterlig hårdt. De starter heldigvis i dp om 2 uger.

Synes heller ikke jeg har energien til de store livsstilsændringer – måske det bare er en undskyldning.

Er det bare en barselsting?

Ved godt at vi ikke er ens, og vi nok spiser af forskellige årsager.

Hvad er jeres erfaringer – har i stået i det her? Hvad gjorde i?

Knus fra en lykkelige, men trøstespisende mor

Hej søde Karina....

Først vil jeg lige give dig et stort  for puha, det er faktisk modigt at dig at "sige" det HØJT.. jeg forstår godt, at du sætter hælene i nu, og gerne vil sætte en stopper for det... for med så meget andet, man ikke kan kontrollere, er det bare super uhyggeligt at opleve, at der er noget der driver en.... noget man ikke helt hundrede procent er herre over.... og så alligevel - det er man måske!!!

Jeg kan sagtens genkende den følelse.... dog ikke helt i samme grad. Belønningessystemet tror jeg er en meget naturlig måde at "overleve" på! Man kan klare MEGET mere, hvis man ved, at der venter en belønning!!! Selfølgelig er det bare et problem, hvis belønningen hver gang er søde sager!!!

Jeg har selv verdens sødeste tand, og kunne (hvis jeg gav mig selv lov) spise slik i ufattelige mængder HVER ENESTE DAG!!!

Hvordan man lige stopper er et super godt spørgsmål, som jeg ikke er sikker på, at jeg kan give dig svaret på!! Der ligger jo ofte nogle gemte årsager!!!

Jeg kunne forestille mig, at det hele bliver meget "lettere", når de skønne unger snart starter i DP....!! Du får pludselig en anden hverdag, og får mulighed for at savne de små pus helt enormt, men s de er væk fra dig!! Du får "styret" din crawing, når du kommer ud i "det virkelige liv" (lyder forkert... men du ved hvad jeg mener), og måske har du slet ikke behov for at trøste-spise/give dig selv belønninger, når du har været ude af hytten hele dagen!

Det er mega hårdt at få et barn - og endnu hårdere at få to (kan jeg forestille mig)!!! Der er intet at sige til, at du har brug for lidt trøst, støtte og hygge, når dine guldklumper er lagt i seng! Jeg kan selv mærke, at hvis jeg har været alene hjemme hele dagen, og hvis Martin heller ikke er hjemme om aftenen, så glææææder jeg mig til min hyggetid, når Wilma sover.... OG en belønning for, at jeg har tonset rundt hele dagen, og gået sukkerkold MINDST 100 gange i løbet af dagen.....!!! Det er som om, at man lige får 30 minutters ro i sjælen og nydelse mens man bare FRÅDER alt det, man godt ved, at man burde holde sig laaangt væk fra!!! 

Hvis Martin er hjemme, så har jeg slet ikke samme behov for den slags...!!! Så laver vi en kop the... og ja måske spiser en småkage eller to til..... MEN SLET IKKE PÅ SAMME MÅDE... for jeg har jo HAM!!!

Ved ikek om det giver mening.... men det jeg prøver at sige er, at det måske er lidt mere "normalt" at have det sådan som du beskriver, når man er alene om tingene???!!! Altså det er jo en form for nydelse og tilfredsstillelse tænker jeg!!???

Ej... altså - det var noget af en smørre... og ved ikke, om jeg bevægede mig helt ud på dybt vand, men inde i mit hoved giver det vildt meget mening... heheh!!!

Jeg vil bare sige, at jeg tror at der e rmange, som har det på samme måde, og måske har du ret i, at det er en barselsting....!!!

RIGTIG stort  

Holbæktrunten skriver:

Hmm, tænker i første omgang om du er sikker på at det ikke er fordi at du bliver sulten? 

Næste tanke er sukkerafhængighed - det er skrækkeligt! Har selv været der.

Løsningsforslag fra mig kunne være at bytte kagen og slikket ud med noget sundere... Da jeg skulle vænne mig af med at æde 200g chokolade plus det løse i tidernes morgen, byttede jeg det ud med sundere alternativer... Fx lakrids, bolcher, sukkerfrie pastiller i stedet for chokolade... Og frugt - oceaner af lækker frugt. Stadig ikke voldsomt sundt pga frugtsukkeret og de mængder jeg indtog det i, men det var en god måde for mig at trappe ned på. 

I dag har jeg et normalt forhold til søde sager og frugt... Kan godt få lyst til chokolade osv, men det er sjældent. Jeg har en kurv i skabet med alle mulige søde sager i, for jeg ved at det sekend der mangler en eller anden ting i den er det LIGE PRÆCIS den jeg har lyst til, og så skal jeg bare ha den! Den der spiser mest fra min kurv er nu manden (og han er faktisk heller ikke slem). Sidst jeg ryddede ud i den, måtte halvdelen smides ud, pga udløbsdatoen

Det er ikke sult - men jeg er uden tvivl sukker afhængig. Jeg har også pco, og så bliver man "sukkernarkoman".

Det med frugt er så fesent, synes jeg. Dog må jeg gøre noget.

Det bliver lige kort. Har to små der hænger i mine ben og prøver at nå computeren.

 

2xlykke skriver:

Hejsa..

Fra én tvillingemor til en anden: JEG FORSTÅR DIG GODT  

Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Sådan havde jeg det nemlig også da drengene var små.

Jeg tror man spiser det usunde fordi man er SÅ TRÆT og det lige kort giver et energiboost. Man synes man har fortjent det efter en lang dag hvor man hele tiden tilsidesætter sine egne behov, ikke??

Det er sindsygt hårdt at have tvillinger og man er bare smadret når man når til aften og derfor er ens viljestyrke heller ikke helt som den burde være. Men det jeg prøvede at minde mig selv om var, at sukkeret kun giver et kort løft for så at sende en længere tilbage end man var. Man bliver ked af det og endnu mere træt fordi blodsukkeret ræser op og ned...

Jeg tror dog det bliver lettere for dig når de starter i dagpleje. Jeg syntes det var super skønt at få lidt tid hvor man har lov at være andet end mor og den bedste fornemmelse (bedre end sukker) er at få lov at savne dem. Få lov at glæde sig til at skulle være sammen når de kommer hjem. Det giver ekstra overskud og jeg må indrømme at jeg synes det er nemmere at gå på arbejde end det var at gå hjemme. Og mine drenge ELSKER dagpleje.

Jeg har ikke lige de helt store guldkorn til dig men tro på det bliver bedre. Og husk du er en super mor og et godt menneske selv om du falder i nogle gange. Men forsøger du at skille dig af med "din dårlige vane" så husk på at når man skal afvænnes fra sukker, så tager det ca 14 dage hvor humøret er påvirket og man kan få hovedpine osv. Men efter det får man det SKØNT... Du får mere energi, humør osv. Og kunne du så ikke købe noget vandmelon, jordbær eller andet sød frugt til at belønne dig med i sofaen når børnene er puttet.

Kh. Mia

Årh TAK. Så dejligt at blive forstået af en i samme båd.

Har lige to banditter i buksebenene, så må løbe igen. Vender tilbage til alle de gode indlæg.

Hvor er det dejligt, at blive forstået!