Trøstespisning

Milka skriver:

jeg er først ved at få bugt med problemet nu -- og for mit vedkommende kræver det psykologhjælp. i takt med at jeg får bearbejdet bagvedliggende issues, sker der endelig noget på trøstespisningsfronten: jeg har kvittet alt det søde, fået bedre styr på mine madportioner og er begyndt at løbetræne. og vægten er endelig -- meget langsomt -- begyndt at falde.

som enlig mor til tvillinger har jeg tilsidesat mig selv i DEN grad. man kan næsten ikke andet hvis det skal fungere. så hvorfor ikke forkæle sig selv når ungerne sover, det fortjener man fandme! det er bare allerhelvedes uhensigtsmæssigt 

pøj pøj -- tingene bliver meget nemmere når ungerne kommer i dp 

Det er nemlig det. Man tilsidesætter sig selv fuldstændig. Sidst jeg barberede ben var juleaften. Det er altså ikke fordrende for at holde af sig selv!!

Jeg kan heller ikke lade være at tænke på, om der er bavedliggende problemer her. Føler mig jo lykkelig og glad for de små, men alt er ikke rosenrødt, og mit liv har været MEGET hårdt før jeg fik børn.

Når de er startet i DP, må jeg mærke efter om, hvad det handler om. Prøve at finde mig selv igen.

Fedt, at du har fået knækket cirklen. Ens børn er altså også lettere at takle, hvis man selv synes, at man er en skøn kvinde/mor.

132319 skriver:

Jeg sad den anden dag og overvejede at oprette præcis den samme tråd, det kunne lige så godt være mig du har beskrevet!

 

Jeg er alene med mine to børn og når de er puttet klokken senest 20, tager Fanden i mig og så ÆDER jeg også bare!  

Jeg tror det handler om to ting; For det første spiser vi aftensmad ret tidligt, mellem 17-18 og jeg er simpelthen bare sulten igen når de er lagt og jeg har brugt en masse krudt på det.

For det andet, handler det om at jeg lige som dig, skal belønne mig selv.   "Jeg har jo gået rundt hele dagen" "Jeg er træt og falder i søvn hvis jeg ikke bæller denne her cola" osv. 

 

Det eneste der hjælper for mig, er at jeg ikke har skidtet i huset. Jeg er blevet bedre til at handle når jeg er stopmæt, så ser flødebollerne eller chipsene ikke så attraktive ud. Jeg spiser stadig om aftenen, men så er det en gulerod, et æble eller et stykke knækbrød med ost på 

Alternativet er for mig at gå i seng samme tid som ungerne og hvor fantastisk er det lige at gå i seng klokken 20 hver dag? 

 

Du får et kram herfra, jeg ved præcis hvordan det er! 

Præcis! Så sidder der altså flere enlige mødre rundt om i landet og køre sukker ind, når de små sover.

Jeg plejer at spise, når de er lagt i seng kl. 19. Når jeg laver noget rigtig lækkert, så kan jeg godt undgå sukkeret. Hvis jeg bare får en leverpostejsmad eller havregrød (sker tit!), så er jeg virkelig et let offer for chokolade.

Det med at spise aftensmad med børnene fungerer ikke endnu. 2 børn, som skal fodres og klager, som er de blevet sultet i 3 uger overlader ikke tid til at jeg spiser. Bagefter er der bad og/eller pusling. God nat flaske osv. Gider ikke stresse maden der.

dorthemus skriver:

Kender det, kender det, kender det!!

Har lige turbuædt en pose chips MED dip ...og nød det ikke engang.

Mit humør er jo helt nede i øjeblikket og så stiger min lyst til det usunde der gir et hurtigtigt humør fix.

Enten tager du en kold tyrker og holder dig fra alt sukker og fede ting...den fæørste uge er hårdest, tro mig! Så har kroppen renset ud og du får energi igen.

Eller også tager du den mere skånsomme version, og tillader dig selv ET LILLE stykke ckokolade hver dag...og ikke fra en plade så du kommer til at spise mere

Pssst..Den kolde tyrker virker bedst i det lange løb

Ja, jeg kender jo egentlig godt vejen frem. AFHOLDELSE. Det er bare så skide svært. Speicelt, når jeg bare bliver "sur mor".

Kan virkelig retfærdiggøre mit indtag ved, at jeg er en mere overskudsmad. Nynner mig igennem hele aftenritualet, når jeg ved, at jeg bare skal ROCKERHYGGE med chokoalde, pc'er og god serie i tv.

Hmm, tænker at jeg måske skulle lave noget mere lækkert og sundt aftensmad, som jeg så kunne glæde mig til. Og selvfølgelig frugt.

Mai-pigen skriver:

Uha uha, hvor kan jeg nikke genkendende til dit indlæg! Jeg var alene med min den første (han er 8 nu), og dengang havde jeg jo rig mulighed for at trøstespise, der var jo ikke nogen mand til at sende "anklagende" øjne..

Jeg har dog, på trods af manden præsteret at udrette det samme denne gang! Når ungerne er puttet, skal jeg/vi gerne ha noget lækkert at smovse i...det er rigtig dumt og bliver så hurtigt til en super dårlig vane!! Et mønster der er meget meget svært at bryde...

Sommetider er det som om man slet ikke kan tænke på andet, før man har fået det slik,kage eller hvad det nu er...

Vi er begyndt lidt herhjemme at spise frugt i stedet for, det skal dog helst være skåret i stykker, så det er lidt lækkert, vi er meget vilde med melon og ananas...

Så mit råd vil nok være at lave en tallerken med mundrette stykker frugt og grønt.. Og ved godt det er nemmere sagt end gjort..

 

 

Frugt er vejen frem. Har bare aldrig været den store frugtnyder. Har det ikke rigtig i mig. Må se om jeg kan finde noget, der kan vække interessen lidt. Altså chokoladefondue ville være dejligt, men så går ideen jo lidt af..

Mathias Villads skriver:

Uha, hvor jeg kender alt til det...

Jeg har bare en tendens til belønningsystemet på alle områder... når børnene er lagt eller hvis jeg synes det har været en stresset uge... generelt er jeg alt for god til at belønne mig selv, men jeg har også haft et hårdt liv med mange situationer, som har været hårde psykisk... så derfor har belønningsystemet fået indtog i min hverdag, men tror det afholder mig fra at gå helt fra forstanden og at jeg kan nyde min hverdag...

Jeg har også PCOs og det er en evig kamp med den sukkerafhængighed... jeg spiser lidt M&M´s med nødder, da dem må man gerne få lidt af eller bare riste nogle nødder på panden... og lidt gør tricket for mig... derimod hvis jeg forbyder mig selv en masse, har det modsat effekt.... selvom frugt ikke er så godt til pco, så ville jeg gøre det alligevel, måske bare en overgang...

 

Min liv har også været hårdt. Første gang jeg trøstespiste var jeg omkring 19 år. Min daværende kæreste blev alvorlig syg. Det valgte jeg så at æde væk!! Tog 15 kilo på. Det røg dog af på knap et par mdr., da jeg opdagede, hvad pokker jeg havde gang i.

Siden har jeg styret det okay..

Jeg har købt peanuts netop fordi, at det er bedre end andet, når man har pco. Synes bare ikke rigtig, at det er lækkert.

 

Det er nemlig det. Man tilsidesætter sig selv fuldstændig. Sidst jeg barberede ben var juleaften. Det er altså ikke fordrende for at holde af sig selv!!

Jeg kan heller ikke lade være at tænke på, om der er bavedliggende problemer her. Føler mig jo lykkelig og glad for de små, men alt er ikke rosenrødt, og mit liv har været MEGET hårdt før jeg fik børn.

Når de er startet i DP, må jeg mærke efter om, hvad det handler om. Prøve at finde mig selv igen.

Fedt, at du har fået knækket cirklen. Ens børn er altså også lettere at takle, hvis man selv synes, at man er en skøn kvinde/mor.

mit liv var også hårdt før. det var ligesom om, at da jeg blev gravid og fik børn, ja, så blev jeg plukket ud af mit gamle liv fordi nu var der INGEN fokus på mig selv mere, og al tiden (og mere til) gik med de små. men så kommer ungerne i institution og pludselig sad jeg der alene med al min chokolade og alle mine gamle problemer. knap så hyggeligt.

jeg har også været bange for at give pigerne dårlige madvaner! det har nok været den største motivation for mig til at grow the fuck up 

KaMa skriver:

Det er nemlig det. Man tilsidesætter sig selv fuldstændig. Sidst jeg barberede ben var juleaften. Det er altså ikke fordrende for at holde af sig selv!!

Jeg kan heller ikke lade være at tænke på, om der er bavedliggende problemer her. Føler mig jo lykkelig og glad for de små, men alt er ikke rosenrødt, og mit liv har været MEGET hårdt før jeg fik børn.

Når de er startet i DP, må jeg mærke efter om, hvad det handler om. Prøve at finde mig selv igen.

Fedt, at du har fået knækket cirklen. Ens børn er altså også lettere at takle, hvis man selv synes, at man er en skøn kvinde/mor.

må lige skynde mig at sige at jeg ikke siger at du skal grow the fuck up (det skal jeg) 

Hej Karina...

Kan fuldstændig nikke genkendende til det du skriver, og det har taget mig 4 år at tage mig sammen.

Jeg fik Jeppe og Mikkel i aug 06, og først i nov 10 begyndte jeg at gøre noget ved det. Synes ikke jeg havde overskuddet før. Og lullede mig ind i at jeg godt måtte veje for meget nu jeg havde fået to børn på en gang. Og Jesper synes jo jeg var dejlig allligevel.  I Jan 10 startede jeg op til håndbold, og kunne dårligt være i tøjet, og kunne næsten ikke løbe. Det gik rimeligt frem til sommerferien, og jeg besluttede så at jeg skulle starte op med løbetræning og kostændring, men der skete altid noget og så åd vi slik igen. MEN i nov 10 kom jeg til at tænk på at Ida(jespers datter) skulle konfirmeres i maj 11, og jeg VILLE være tyndere end Idas mor til festen. (nok en rigtig tøseting, og ikke noget jeg er stolt af. ), men det har hjulpet. Hele vinteren har jeg løbet, startede med at kunne gå/løbe 800 m, men kan nu løbe 5 km, og har tabt 14 kilo. (og er blevet tyndere end Idas mor. ) Jeg har taget mig selv i nakken, og spiser helt vild meget tyggegummi og i starten havde jeg købt børnetyggegummi, vingummi og lakrids når trangen kom. Når jeg kommer hjem efter en løbetur om aftenen tager jeg en smoothie og så har jeg sagt fra mht kage på jobbet. Det får vi nemlig tit. Så har jeg i hverdagen sat mit mad indtag i system, og spiser kun en portion til aftensmad.

MEN jeg har husket at det er ok at synde, for ellers ville jeg ikke overleve.

Men for mig handle det om motivation.

Måske et besøg hos læegen engang imellem hvor du skal vejes ville hjælpe???

Hvornår skal du starte på job???

Kh Heidi

Jeg har haft samme problem, alt fokus var på Nikita og jeg overlevede på slik og chokolade, jeg syntes ikke det er blevet nemmere med tiden, desværre, men jeg gik også direkte igang med uddannelsee igen, og så skal der jo sødt til for at holde en vågen til at lave lektier

Jeg er kommet frem til at jeg ikke kan få det til at fungere optimalt under eksamesperioden, så jeg sætter ind på maden og så må træning og den store fysiske udfoldelse vente til sommer. 

Men jeg har sat mig det mål at jeg skal have tabt 30 kg inden jeg fylder 30 om 1 år og 1 mdr. Jeg har valgt (fordi jeg ikke er den store morgensmadspiser og faktisk bliver mere sulten af normal morgenmad) at kun spise frugt/grønt om morgenen indtil frokost 11-13, så prøver jeg at holde mig til de mere sunde snacks om dagen og så aftensmad, jeg laver mad hver dag - men det tog mig lang tid at komme ind i den vane.

Så kommer vi til aftenen - når Nikita er lagt (for jeg har bare lyst til noget sødt, er gammel ryger, så manglen af et eller andet når man har spist er nærmest uungåeligt, spiser jeg et bolsje eller en sunlolly (der er ikke så mange kalorier i igen) men det vigtigste er: Jeg spiser ikke efter kl. 20 - dvs. jeg når lige at få en is eller et bolsje, men heller ikke mere) så drikker jeg vand, og det er svært i starten, men jeg syntes personligt det er nemmere at forholde sig til - du må intet få færdig!! selvom det er hårdt, mit problem er så at den ryger hver gang jeg tager hjem til mine forældre - min far går også og småspiser og så gør jeg det også automatisk, så jeg skal have ordentlig kørt den vane ind inden jeg tager hjem til mine forældre igen - for jeg gider ikke tage mere på nu, jeg vil være en slank og lækker enlig mor.. 

Må hellere lige tilføje at min læge tilbød alm. kostvejledning (men jeg ved jo godt hvad jeg ikke skal spise) og ellers var der ikke noget til tros for at jeg ifølge bmi tallene vejer langt mere end jeg burde - så jeg har droppet den vej og prøver selv igen at gøre noget ved det. 

Milka skriver:

må lige skynde mig at sige at jeg ikke siger at du skal grow the fuck up (det skal jeg) 

Haha, sådan opfatter jeg det heller ikke.

Ja, det bliver mærkeligt at få sig selv tilbage. Mit problem lå mest omkring mænd, og dem er der vist heller ikke tid til, når de små er i dp. Mødte en anden enlig tvillingemor. Hendes børn er knap 2 år. Spurgte om hun datede. Hun glode dumt på mig og sagde: Om natten SOVER jeg!!! haha.