Er det helt normalt eller?

Henri84 skriver:

Det er træls fordi vi lige havde vænnet os til at det gik så fint! Vi havde vænnet os til at sove om natten igen!
Hun står så til at skulle skifte dp her d. 1., så det er vi vildt spndte på hvordan kommer til at gå (hun går i en anden by end hvor vi bor, og det hænger bare ikke særlig godt sammen transportmæssigt), men heldigvis skal hun ned i samme dp som hendes storebror, så hun har hendes storebror der, og hun kender stedet i forvejen.. Håber virkelig det kommer til at være til hendes fordel!
Jeg ved de i den dp hun skal skifte til, ikke er så meget sammen med andre udover legestue 1 gang i ugen, og det tror jeg bliver godt for hende, altså at de ikke enten har eller skal på besøg flere gange i ugen..
Jeg synes det er hårdt at hun er så sur og i dårligt humør hele tiden, og hele tiden søger mig, hun vil op, men når jeg så tager hende op så karter hun rundt fordi hun jo alligevel ikke kan finde ro til bare at slappe af ved mig..

Det kan jeg godt forstå, hvor må det være hårdt. Vi har stadig ikke hele nætter. Der skal så lidt til før hans nætter bliver med uro, gråd og maridt
Håber hun får det bedre når hun skal gå sammen med storebror

når din søn skal starte i pasningstilbud, kan det være en fordel at vælge vuggestue, hvor der er pædagoger så der kan holdes fokus på om der er noget. og så er hjælpen også lidt nærmere hvis det viser sig at han har brug for lidt ekstra omsorg eller at blive skærmet.

jeg syntes det er flot at du som mor er så opmærksom, og også villig til at se eventuelle problemer. så jeg tror på at alt nok skal gå, da det lyder til at du nok skal sørge for at din søn for den bedste hjælp.

lige for at slå det fast: jeg siger ikke at der er et problem med dit barn, men det er godt at se virkeligheden som den er

Puslingen skriver:

Okay, nu er jeg nød til at vide om det er helt normalt eller ej, da det er noget der går mig på.

Min søn kan ALDRIG finde ro. Han er altid i bevægelse. Han bliver hysterisk hvis man prøver at holde om ham og det er kropumuligt at have ham i autstolen mere end 10 min, derefter går han helt kold, han græder og græder indtil det går over i skrigen og han ikke kan trække vejret, han falder først til ro når han kommer ud af den og an bevæge sig frit igen. Han kravler selv i søvne. Han kan ikke bare sidde stille og slappe af, eller koncentre sig om den samme ting mere end et minut max. Han er alle steder, på samme tid. Det er også med til at gøre at han ikke kan finde roen til at sove, da han simpelthen ikke kan slappe af.
Han syntes på ingen måde heller at det er rart at blive nusset eller få masseret crem ind i huden. I det hele taget er berøring et problem, medmindre han selv tager intiativet til at blive holdt om og sådan.
Jeg kan sagtens bære rundt på ham og sådan det elsker han. Men hud mod hud nussen er ikke okay for ham.
Han er hyper sensetiv og har altid været tæt på mig og er det stadig, men det er på hans måde ellers skriger og græder han mens han sparker og ormer sigg væk.

Han er lige knap 11 mdr.
Er jeres børn lige sådan?

Spørg endelig ind til noget jeg ikke har fået med eller uforståeligt

Nu har jeg ikke læst alle svarene , men tænker om han kan have nået med de taktile sanser

http://www.sundhedsplejersken.info/media/7754/de%20sarte%20taktile%20sansesystemer

Eller om han er et højt sensitivt barn...

Moster Lagkage skriver:

når din søn skal starte i pasningstilbud, kan det være en fordel at vælge vuggestue, hvor der er pædagoger så der kan holdes fokus på om der er noget. og så er hjælpen også lidt nærmere hvis det viser sig at han har brug for lidt ekstra omsorg eller at blive skærmet.

jeg syntes det er flot at du som mor er så opmærksom, og også villig til at se eventuelle problemer. så jeg tror på at alt nok skal gå, da det lyder til at du nok skal sørge for at din søn for den bedste hjælp.

lige for at slå det fast: jeg siger ikke at der er et problem med dit barn, men det er godt at se virkeligheden som den er

Tak, ja jeg forsøger skam at have et reslistisk syn på tingene. Nej, det er jeg udemærket godt klar over, at du ikke kan udtale dig om
Som vores sundhedsplejeske siger, der er noget i vejen, men lad os for guds skyld ikke stemple ham med en diagnose, medmindre det er ekstrem nødvendigt. Det handler blot om at rumme ham.
Men nogen gange kan man også stirre sig blind på tingene og se noget som ikke er der. Derfor jeg havde behov for at spørger herinde

bullerbassen skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svarene , men tænker om han kan have nået med de taktile sanser

http://www.sundhedsplejersken.info/media/7754/de%20sarte%20taktile%20sansesystemer

Eller om han er et højt sensitivt barn...

Tak, vil kigge på det når jeg sidder ved min computer, min smartphone, er nemlig ikke så smart, at den kan åbne den fil