Er bange for at dø!!

Ja jeg har bare brug for at skrive det er, jeg har ikke snakket med nogen om mine tanker sådan rigtig før. Jeg lider virkelig af stor døds angst og jeg tænker på døden hver dag og bliver ret deprimeret over det, ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det dårlige tankemønster jeg er kommet ind i og har været lige siden 2007 så vidt jeg husker. Jeg ser alting i billeder inde i hovedet og nogen gange kommer der bare sådan nogen flash billeder af noget ubehageligt fx. døde mennesker, kirkegårde, kister, store knive, alt muligt sindsygt som jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Der er også 5 mennesker der er døde som jeg kender inden for de sidste 2år.

Og idag ringede jeg til lægen for at høre på en celleprøve jeg fik taget for et stykke tid siden, og så stillede sekretæren mig ind til lægen og han fortalte så der var celleforandringer og de vil tage en ny prøve igen i slutningen af august.  SHIT det hjælper bare slet ikke på den dødsangst altså. Er bare i kuldkælderen. Det eneste der holder mig oppe er min drenge, som jeg elsker så meget og jeg er så bange for at jeg skal forlade dem før tid, vil jo ikke gå glip af deres liv. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens humør med mit deprimerende indlæg. Kram mulle

Jeg synes at det lyder som om at du ville have rigtig godt af at gå til en psykolog, så du kan få hjælp til at bearbejde din dødsangst... Og måske finde ud af hvorfor den fylder så meget i din hverdag...

Få evt en henvisning af egen læge, så er det lidt billigere...

Mht celleprøver skal du tage det heeeelt roligt. Hvis der var noget alarmerende i det var du blevet sendt videre med det samme, og havde ikke fået lov at vente helt til august. 

Derudover er der rigtig mange mennesker der lever med celleforandringer, uden at det nogensinde udvikler sig... Og der er endda en del, hvor det går i sig selv igen efter et stk tid...

Så lad være at panikke over det, men tag et smut til lægen og forklar om dine tanker - og lad lægen berolige dig mht den celleprøve også. Tag evt din mand, en veninde eller et andet familiemedlem med, så der er et sæt ører mere til at holde styr på info. Det kan være svært at huske det hele selv når man er bange og nervøs...

synes ikke jeg vil gå uden at sende et  det kunne være du skulle snakke med lægen om det...

Ja jeg har tænkt på at komme til en psykolog, men fandt ud af det kostede 900kr i timen  Men hvis man kan få en henvisning så det er billigere så er det da virkelig værd at gøre, for jeg trænger bare sådan til at få talt, grædt ud over alle de frustrationer og tanker om død og alskinds forfærdeligheder i mit hovede. Øv hader at være ked af det og bange, jeg vil gerne lære at være glad hele tiden og ikke bare se glad ud men rent faktisk også føle det.

mullesmith2 skriver:

Ja jeg har tænkt på at komme til en psykolog, men fandt ud af det kostede 900kr i timen  Men hvis man kan få en henvisning så det er billigere så er det da virkelig værd at gøre, for jeg trænger bare sådan til at få talt, grædt ud over alle de frustrationer og tanker om død og alskinds forfærdeligheder i mit hovede. Øv hader at være ked af det og bange, jeg vil gerne lære at være glad hele tiden og ikke bare se glad ud men rent faktisk også føle det.

Hvis man får en henvisning fra lægen dækker det vidst 50%

mullesmith2 skriver:

Ja jeg har bare brug for at skrive det er, jeg har ikke snakket med nogen om mine tanker sådan rigtig før. Jeg lider virkelig af stor døds angst og jeg tænker på døden hver dag og bliver ret deprimeret over det, ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det dårlige tankemønster jeg er kommet ind i og har været lige siden 2007 så vidt jeg husker. Jeg ser alting i billeder inde i hovedet og nogen gange kommer der bare sådan nogen flash billeder af noget ubehageligt fx. døde mennesker, kirkegårde, kister, store knive, alt muligt sindsygt som jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Der er også 5 mennesker der er døde som jeg kender inden for de sidste 2år.

Og idag ringede jeg til lægen for at høre på en celleprøve jeg fik taget for et stykke tid siden, og så stillede sekretæren mig ind til lægen og han fortalte så der var celleforandringer og de vil tage en ny prøve igen i slutningen af august.  SHIT det hjælper bare slet ikke på den dødsangst altså. Er bare i kuldkælderen. Det eneste der holder mig oppe er min drenge, som jeg elsker så meget og jeg er så bange for at jeg skal forlade dem før tid, vil jo ikke gå glip af deres liv. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens humør med mit deprimerende indlæg. Kram mulle

mullesmith2 skriver:

Ja jeg har bare brug for at skrive det er, jeg har ikke snakket med nogen om mine tanker sådan rigtig før. Jeg lider virkelig af stor døds angst og jeg tænker på døden hver dag og bliver ret deprimeret over det, ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det dårlige tankemønster jeg er kommet ind i og har været lige siden 2007 så vidt jeg husker. Jeg ser alting i billeder inde i hovedet og nogen gange kommer der bare sådan nogen flash billeder af noget ubehageligt fx. døde mennesker, kirkegårde, kister, store knive, alt muligt sindsygt som jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Der er også 5 mennesker der er døde som jeg kender inden for de sidste 2år.

Og idag ringede jeg til lægen for at høre på en celleprøve jeg fik taget for et stykke tid siden, og så stillede sekretæren mig ind til lægen og han fortalte så der var celleforandringer og de vil tage en ny prøve igen i slutningen af august.  SHIT det hjælper bare slet ikke på den dødsangst altså. Er bare i kuldkælderen. Det eneste der holder mig oppe er min drenge, som jeg elsker så meget og jeg er så bange for at jeg skal forlade dem før tid, vil jo ikke gå glip af deres liv. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens humør med mit deprimerende indlæg. Kram mulle

Jamen søde ven dog - puha et indlæg

Kan fortælle jeg har selv celleforandring, har fået foretaget keglesnit og venter som du ved tvillinge damerne. Det skal bare holdes øje med ikke andet. Selvfølgelig sker der intet

Jeg har selv gået til psykolog og via henvisning fra min læge skulle jeg "kun" betale 308 kr pr gang en time er 45 minutter. Jeg kan godt anbefale det sted jeg brugte men det kan du altid tænke over.

Sig endelig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig - lytter også gerne

fra mig

ulleby skriver:

Jamen søde ven dog - puha et indlæg

Kan fortælle jeg har selv celleforandring, har fået foretaget keglesnit og venter som du ved tvillinge damerne. Det skal bare holdes øje med ikke andet. Selvfølgelig sker der intet

Jeg har selv gået til psykolog og via henvisning fra min læge skulle jeg "kun" betale 308 kr pr gang en time er 45 minutter. Jeg kan godt anbefale det sted jeg brugte men det kan du altid tænke over.

Sig endelig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig - lytter også gerne

fra mig

Ja det er skidt med mine dumme tanker, snakkede med min moster igår og hun er siger at sådan som jeg forklare det så lyder det somom jeg har ocd. Der en en test på nettet som ocd klinikken i odense har lagt ud som man kan printe ud og udfylde, og det prøvede jeg så igår og hvis man score mere end 8 point skal man behandles og jeg scorede 19 point ud af 24  Er egentlig ikke bange for de celleforandringer mere, det er jo ikke noget der er så slemt. Der er åbenbart mange der har det kan jeg forstå. Uh var det ikke forfærdeligt at få lavet det der keglesnit? Min mor fik det lavet, kan huske hendes begyndte at bløde så kraftigt at hun belv indlagt

Jeg havde en angst for at alle ville dø fra mig, efter at have mistet 4 venner indenfor en meget kort periode.. Jeg tror det er en naturlig reaktion på den overvældende sorg og forskrækkelse det er at miste nogen som ikke naturligt var ved at være ved livets ende.. Men hvis du kan få tildelt noget professionelt hjælp ville det da være helt fantastisk fordi du så kan lære at arbejde med det. Hvis det ikke økonomisk kan lade sig gøre, så prøv at lån et par bøger om sorg og angst - ofte så er det lettere at få et overblik over noget man står i når det man føler beskrives af fagmennesker, og i nogle af de bøger med angst står der ofte nogle kognetive øvelser som man kan prøve, men det tager tid for sindet at komme sig over at miste - hvis man så mister igen og igen og igen, så er det næsten som om man ikke når aat komme sig (eller komme igennem sorgprocessen) 

Jeg kan huske meget lidt fra de år hvor jeg mistede mine venner - det hele står lidt i en tåge - jeg fik en spiseforstyrelse af det dengang, og har arbejdet enormt meget med mig selv - men det er også mange år siden efterhånden og det tog mig meget langt tid at turde slippe kontrollen og ikke frygte at der igen ville ske noget slemt hvis jeg gjorde.. 

N&J skriver:

Jeg havde en angst for at alle ville dø fra mig, efter at have mistet 4 venner indenfor en meget kort periode.. Jeg tror det er en naturlig reaktion på den overvældende sorg og forskrækkelse det er at miste nogen som ikke naturligt var ved at være ved livets ende.. Men hvis du kan få tildelt noget professionelt hjælp ville det da være helt fantastisk fordi du så kan lære at arbejde med det. Hvis det ikke økonomisk kan lade sig gøre, så prøv at lån et par bøger om sorg og angst - ofte så er det lettere at få et overblik over noget man står i når det man føler beskrives af fagmennesker, og i nogle af de bøger med angst står der ofte nogle kognetive øvelser som man kan prøve, men det tager tid for sindet at komme sig over at miste - hvis man så mister igen og igen og igen, så er det næsten som om man ikke når aat komme sig (eller komme igennem sorgprocessen) 

Jeg kan huske meget lidt fra de år hvor jeg mistede mine venner - det hele står lidt i en tåge - jeg fik en spiseforstyrelse af det dengang, og har arbejdet enormt meget med mig selv - men det er også mange år siden efterhånden og det tog mig meget langt tid at turde slippe kontrollen og ikke frygte at der igen ville ske noget slemt hvis jeg gjorde.. 

Jeg har siden 2007 haft det sådan her og det er kun blevet værre efter jeg fik børn.