Er bange for at dø!!

mullesmith2 skriver:

Jeg har siden 2007 haft det sådan her og det er kun blevet værre efter jeg fik børn.

Men det er netop min pointe, det tager nogen gange år - fordi sorgprocessen er blevet afbrudt, især hvis man ikke arbejder med det - og det at det er blevet værre efter du har fået børn (nu er de ikke så gamle endnu) anser jeg ikke for værende mærkeligt, jeg havde 1½ års tid hvor jeg frygtede for min datters liv pga. min fortid og jeg har det fint med min fortid i dag her 13 år efter. 

Problemet er bare at der er forskel på hvorfor og hvor søde lægerne er ift. at tilbyde fx. psykologhjælp, jeg har angstanfald (og kunne kun få hjælp for det der udløste dem i 1½ år efter) derefter måtte jeg selv betale hvis jeg skulle have psykologhjælp, og den besked jeg fik af min læge dengang (lidt hård) var at havde jeg bare været ked af det og haft angst - men ikke anfald, så havde hun ikke kunne tilbyde mig andet end piller, så jeg skriver det mere fordi jeg da håber på at din læge lytter til dig, men også for at give dig et alternativ hvis lægen ikke gør, og der mener jeg stadig, ud fra det du skriver, at du ikke nædvendigvis har gennemarbejdet din sorg fra dengang og den så er eskaleret til noget langt mere alvorligt - men man vil jo forsøge at arbejde med det der skaber/skabte problemet frem for symtomerne.  

Jeg håber du finder den hjælp du behøver.. 

N&J skriver:

Men det er netop min pointe, det tager nogen gange år - fordi sorgprocessen er blevet afbrudt, især hvis man ikke arbejder med det - og det at det er blevet værre efter du har fået børn (nu er de ikke så gamle endnu) anser jeg ikke for værende mærkeligt, jeg havde 1½ års tid hvor jeg frygtede for min datters liv pga. min fortid og jeg har det fint med min fortid i dag her 13 år efter. 

Problemet er bare at der er forskel på hvorfor og hvor søde lægerne er ift. at tilbyde fx. psykologhjælp, jeg har angstanfald (og kunne kun få hjælp for det der udløste dem i 1½ år efter) derefter måtte jeg selv betale hvis jeg skulle have psykologhjælp, og den besked jeg fik af min læge dengang (lidt hård) var at havde jeg bare været ked af det og haft angst - men ikke anfald, så havde hun ikke kunne tilbyde mig andet end piller, så jeg skriver det mere fordi jeg da håber på at din læge lytter til dig, men også for at give dig et alternativ hvis lægen ikke gør, og der mener jeg stadig, ud fra det du skriver, at du ikke nædvendigvis har gennemarbejdet din sorg fra dengang og den så er eskaleret til noget langt mere alvorligt - men man vil jo forsøge at arbejde med det der skaber/skabte problemet frem for symtomerne.  

Jeg håber du finder den hjælp du behøver.. 

Jeg havde ikke noget at sørge over dengang!! Og det er heller ikke bare sorg der gør jeg har det sådan her, det er tydeligt at mærke. Jeg er bare bare træt af at være bange for mine egne tanker, det giver jo ingen mening. Det er iøvrigt ikke nogen særligt nære relationer dem jeg skrev der er døde, det er bare nogen jeg ved hvem er, jeg sørger ikke over deres død, jeg tænker bare på dem og døden og at det engang sker for mig.. altså døden.

Jeg vil anbefale dig Angstforeningens hjemmeside. Der findes mange former for angst, og angstanfald kan bryde ud i stressede perioder eller efter følelsesmæssig ubalance. Nogle bærer på gamle traumer, andre har bare fået angsten som følgesvend af uforklarlige årsager. Det kan være helt normalt, at din hjerne går bananas og finder på de grimmeste billeder, sygdomme osv. Det vigtige er at få snakket med en professionel om det, så du får nogle redskaber til at være mere i harmoni med dig selv, tænke gode tanker og bremse angsten, når den kommer. Det er ikke meningen, at man skal gå rundt og være angst hver dag, og man skal sige nej til, at angst styrer ens liv. Hjernen kan godt lære at tage over, hvis den har de rigtige redskaber. Alle har ret til at nyde live ubeklymret, også dig!

mullesmith2 skriver:

Ja jeg har bare brug for at skrive det er, jeg har ikke snakket med nogen om mine tanker sådan rigtig før. Jeg lider virkelig af stor døds angst og jeg tænker på døden hver dag og bliver ret deprimeret over det, ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det dårlige tankemønster jeg er kommet ind i og har været lige siden 2007 så vidt jeg husker. Jeg ser alting i billeder inde i hovedet og nogen gange kommer der bare sådan nogen flash billeder af noget ubehageligt fx. døde mennesker, kirkegårde, kister, store knive, alt muligt sindsygt som jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Der er også 5 mennesker der er døde som jeg kender inden for de sidste 2år.

Og idag ringede jeg til lægen for at høre på en celleprøve jeg fik taget for et stykke tid siden, og så stillede sekretæren mig ind til lægen og han fortalte så der var celleforandringer og de vil tage en ny prøve igen i slutningen af august.  SHIT det hjælper bare slet ikke på den dødsangst altså. Er bare i kuldkælderen. Det eneste der holder mig oppe er min drenge, som jeg elsker så meget og jeg er så bange for at jeg skal forlade dem før tid, vil jo ikke gå glip af deres liv. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens humør med mit deprimerende indlæg. Kram mulle

Jeg er psykolog og vil lige slå fast hvilke muligheder du har for behandling.

Det er svært at sige hvilken angstlidelse du lider af, men det lyder da som om du har brug for hjælp både til angsten og til at bearbejde de mange belastende oplevelser, der har været i dit liv i løbet af de sidste år. Det er ikke ualmindeligt at man oplever at have kraftige psykiske reaktioner når man udsættes for ualmindelig opleveler, der ikke hører den normale hverdag til.

Du kan få henvisning til psykolog bla. hvis du har mistet en nær pårørende inden for 6 mdr, ved depression (18-37år) og så bliver det i fremtiden endvidere sådan at man som ung også kan få henvisning, hvis man lider af angst. Man skal betale ca de 308 kr pr gang, men kan få yderligere 100kr tilbage hvis man er medlem af danmark. Nogle klinikker har endvidere angstgrupper hvor prisen er lavere pr gang.

Alt efter hvor alvorlig angsten viser sig at være ved nærmere udredning kan det også være en mulighed at få hjælp i psykiatrien. Her kan man i nogle regioner bliver henvist til en offentlig angstklinik eller man kan blive henvist til almen amb. Behandling i psykiatrien er gratis ligesom det også er gratis at få opfølgning og medicinsk behandling hos en privatpraktiserende psykiater (dog er der her ofte megen ventetid)

Augusta11 skriver:

Jeg vil anbefale dig Angstforeningens hjemmeside. Der findes mange former for angst, og angstanfald kan bryde ud i stressede perioder eller efter følelsesmæssig ubalance. Nogle bærer på gamle traumer, andre har bare fået angsten som følgesvend af uforklarlige årsager. Det kan være helt normalt, at din hjerne går bananas og finder på de grimmeste billeder, sygdomme osv. Det vigtige er at få snakket med en professionel om det, så du får nogle redskaber til at være mere i harmoni med dig selv, tænke gode tanker og bremse angsten, når den kommer. Det er ikke meningen, at man skal gå rundt og være angst hver dag, og man skal sige nej til, at angst styrer ens liv. Hjernen kan godt lære at tage over, hvis den har de rigtige redskaber. Alle har ret til at nyde live ubeklymret, også dig!

 

 

Jeg kiggede på ocd klinikken odense hjemmeside igår og der er en test man kan tage og den printede jeg ud og fik lavet og så stod der man kunne sende det over til dem og så ville de vurdere hvilken behandling der skal til. Så har sendt det idag sammen med en beskrivelse af mig selv og hvordan jeg har det. Jeg scorede 19 ud af 24 point i testen, og var det over 8 var det behandlingskrævende. Jeg er heller ikke det mindste i tvivl om at jeg skal have hjælp til at bryde mine tankemønstre, jeg styre dem slet ikke selv mere og kan ikke skubbe dem væk.

baby84 skriver:

Jeg er psykolog og vil lige slå fast hvilke muligheder du har for behandling.

Det er svært at sige hvilken angstlidelse du lider af, men det lyder da som om du har brug for hjælp både til angsten og til at bearbejde de mange belastende oplevelser, der har været i dit liv i løbet af de sidste år. Det er ikke ualmindeligt at man oplever at have kraftige psykiske reaktioner når man udsættes for ualmindelig opleveler, der ikke hører den normale hverdag til.

Du kan få henvisning til psykolog bla. hvis du har mistet en nær pårørende inden for 6 mdr, ved depression (18-37år) og så bliver det i fremtiden endvidere sådan at man som ung også kan få henvisning, hvis man lider af angst. Man skal betale ca de 308 kr pr gang, men kan få yderligere 100kr tilbage hvis man er medlem af danmark. Nogle klinikker har endvidere angstgrupper hvor prisen er lavere pr gang.

Alt efter hvor alvorlig angsten viser sig at være ved nærmere udredning kan det også være en mulighed at få hjælp i psykiatrien. Her kan man i nogle regioner bliver henvist til en offentlig angstklinik eller man kan blive henvist til almen amb. Behandling i psykiatrien er gratis ligesom det også er gratis at få opfølgning og medicinsk behandling hos en privatpraktiserende psykiater (dog er der her ofte megen ventetid)

 

 

Det der med dem jeg kender der er døde de sidste 2år, burde slet ikke gå mig så meget på som det gør, da jeg slet ikke kendte dem så godt igen. Det er bare træls at jeg går og bliver så bange for selv at dø fordi de ikke var ret gamle dem der døde og det var tragiske måder de døde på nogen af dem. Jeg har ikke haft noget at være ked af dengang jeg startede med at føle mig underlig, så derfor forstår jeg ikke hvorfor jeg overhovedet har de tanker jeg har om død og uhyggelige ting. Jeg kan bare ikke skubbe tankerne væk og de er der hele dagen lang.

mullesmith2 skriver:

Ja jeg har bare brug for at skrive det er, jeg har ikke snakket med nogen om mine tanker sådan rigtig før. Jeg lider virkelig af stor døds angst og jeg tænker på døden hver dag og bliver ret deprimeret over det, ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det dårlige tankemønster jeg er kommet ind i og har været lige siden 2007 så vidt jeg husker. Jeg ser alting i billeder inde i hovedet og nogen gange kommer der bare sådan nogen flash billeder af noget ubehageligt fx. døde mennesker, kirkegårde, kister, store knive, alt muligt sindsygt som jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Der er også 5 mennesker der er døde som jeg kender inden for de sidste 2år.

Og idag ringede jeg til lægen for at høre på en celleprøve jeg fik taget for et stykke tid siden, og så stillede sekretæren mig ind til lægen og han fortalte så der var celleforandringer og de vil tage en ny prøve igen i slutningen af august.  SHIT det hjælper bare slet ikke på den dødsangst altså. Er bare i kuldkælderen. Det eneste der holder mig oppe er min drenge, som jeg elsker så meget og jeg er så bange for at jeg skal forlade dem før tid, vil jo ikke gå glip af deres liv. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens humør med mit deprimerende indlæg. Kram mulle

Sødeste....jeg ville også opsøge læge. Du har det da slet ikke godt, ven. Det er ikke meningen, at man skal gå rundt og være bange for at dø. Især ikke, når man er levende. VI har kun et liv og det skal leves mens vi er her! Men hvis man er bange som du, så er det vigtigt at få snakket om det med en prof - sin læge eller psykolog. 

Du skal jo have det godt og være glad, ikke?? 

Held og lykke!!! KRAM

mullesmith2 skriver:

Jeg kiggede på ocd klinikken odense hjemmeside igår og der er en test man kan tage og den printede jeg ud og fik lavet og så stod der man kunne sende det over til dem og så ville de vurdere hvilken behandling der skal til. Så har sendt det idag sammen med en beskrivelse af mig selv og hvordan jeg har det. Jeg scorede 19 ud af 24 point i testen, og var det over 8 var det behandlingskrævende. Jeg er heller ikke det mindste i tvivl om at jeg skal have hjælp til at bryde mine tankemønstre, jeg styre dem slet ikke selv mere og kan ikke skubbe dem væk.

Dødsangst kan have mange årsager og kan fx blive aktiveret når vi bliver forældre og oplever helt nye dimensioner af følelser. Der kan ligge mange ting til grund for angsten som er væsentlig at få frem og få arbejdet med. Nogle gange bliver tankerne også bare selvkørende og vi udvikler dysfunktionelle tankemønstre, som bliver mere og mere indgroede og invaliderende. Disse kan ændres og du kan lære at tackle din angst. Synes du skal ringe til din læge hurtigst muligt og høre om han evt kan henvise dig under punktet depression eller til psykiatrien. Lægerne er nogle gange tilbageholdende med at henvise til psykiatrien, men det skal det lære

 kender alt til dine tanker, siden jeg var 6-7 år har jeg tænkt på det næsten hverdag det er rigtigt hård og ville ønske jeg kunne have et billede eller viden omkring hvad ville der ske hvis jeg dør men jeg ved ingen ting og jeg er så bange, bange for af miste dem jeg elsker ogg dem der elsker mig....

Men vil sende dig en meget stor krammer

B&J skriver:

 kender alt til dine tanker, siden jeg var 6-7 år har jeg tænkt på det næsten hverdag det er rigtigt hård og ville ønske jeg kunne have et billede eller viden omkring hvad ville der ske hvis jeg dør men jeg ved ingen ting og jeg er så bange, bange for af miste dem jeg elsker ogg dem der elsker mig....

Men vil sende dig en meget stor krammer

Det er da uhyggeligt. Har du ikke fået hjælp??