idamaria83 skriver:
Ja jeg har verdens mest perfekte liv og har ikke brug for at blive set...
Nej forstå mig ret...de andre skriver, at selvom man har det godt har man også brug for at blive tænkt på. Jeg ved godt, at der ikke er noget, der hedder de populære og de ikke-populære blandt navlerne, at der ikke er klikedannelser...og alligevel så bliver jeg nemt lidt ærgerlig, når der gives og gives og aldrig rigtig modtages....
Eller selvfølgelig modtages der herinde...ih det her er svært at skrive uden at blive misforstået... Jeg giver jo ikke i en forventning om at få retur, men fordi jeg har lyst til at være med i gaverne...jeg har ikke givet til alle gaver, men jeg har givet, når der har været økonomisk frirum (og det er der ikke voldsomt meget af, når man er studerende med to børn...heller ikke selvom man har en mand, der tjener forholdsvist godt...)...
Jeg mener bare, at man som "en af dem der ikke får" (nu misforstås jeg sikkert igen) kan få en følelse af, at der er et fællesskab skabt over pb eller andetsteds, som man måske ikke er en del af...at man bliver glemt i mængden, fordi man ikke har haft en traumatiserende barndom, et barn der er indlagt, en depression i bagagen, har kæmpet for sin graviditet eller andre ting...
Ja jeg er et ganske almindeligt menneske med en temmelig lykkelig barndom i bagagen, jeg har en dejlig mand og nogle dejlige piger....men jeg kæmper sgu alligevel for at holde hovedet ovenvande ind imellem...jeg har også bekymringer, og jeg har det også svært ind imellem - og når jeg har rygendes travlt, alle er syge, specialet er på kaosstadiet og og og...så får jeg ikke skrevet så meget.... måske er jeg for genert, når tingene er svære? Jeg fik ikke skrevet, at jeg skulle undersøges for hævet lymfekirtel i halsen - og pt venter vi på en ultralydsskanning af min mands testikler, da han har haft ondt...og har et par knuder, der dog ifølge lægen er harmløse åreknuder...men skal undersøges for en sikkerheds skyld... Måske er alting bare ikke altid så poleret, som det ser ud til? Vi er hele mennesker, der sidder ude bag skærmen og ingen lever det perfekte liv...
Jeg synes det er skidehamrende svært at få skrevet det her uden, at jeg misforstås for groft...
Og der er bestemt ingen der skal få dårlig samvittighed over noget som helst - hverken over gaver, der er modtaget eller indsamlet til!!! BASTA!!! Jeg elsker, at der gives gaver på kryds og tværs, når man føler for at give en gave - for så er gaver nu en gang bedst! Generelt kan jeg faktisk rigtig godt lide at give gaver....især til jer skønne kvinder, for jeg holder faktisk meget af jer! Også selvom jeg ikke hører til blandt de mest aktive navler...
Måske er jeg bare sårbar lige i øjeblikket...
Et indlæg der vist ikke gav meget godt med sig...men som jeg alligevel føler mig nødsaget til at skrive...og nu sidder jeg her og piver lidt over min egen middelmådighed.........
Det her indlæg lød MEGET pænere og sagde MEGET MERE præcist, hvad jeg egentlig tænkte (bortset fra at bekymringer og "nederlag" har forskellige årsager) ....Og Ida, jeg krydser og håber på det bedste, både svar på undersøgelser (især da), og din job-ansøgning, mv.
Jeg er nok også lidt blufærdig, når det gælder mine svære tanker og følelser.
Ikke hvis det handler om pigernes udvikling, eller mit studie/job, ferie, fødselsdage, tanker om vuggestue eller børnehave og sådanne ting. Men når det handler om, at jeg har det dårligt, græder eller syntes det hele bliver lidt for strammende og svært!
Og hvordan sulan skulle nogen så ane, at jeg evt. måtte have det sådan!?!? .....derfor forventer jeg det heller ikke.
det kræver nu nok, at man har givet sine svære historier, delt og "grædt sammen".... Ikke kun alene.
Men skulle det komme til noget om børnene, så bruger jeg Jer, altid. Og mine piger ville da heller aldrig blive indlagt, fejle noget alvorligt, have det svært eller være blevet bortført (jaja, overdrivelse fremmer forståelsen) uden at jeg ville komme til Jer!
Nå, men jeg ville egentlig bare omformulere langt størstedelen af mit indlæg før, og omskrive det til "DET SOM IDA SIGER!" 
