Tjuhl skriver:
øv, jeg blir ked af det her indlæg. både Mette og Karina og Katja har allerede skrevet rigtig godt om, at alle jo har mulighed for at starte en indsamling og dermed gøre noget ved det, hvis man synes nogen bliver glemt.
dét synes jeg man skal gøre! eller spørge nogen andre om de vil hjælpe een med at starte en indsamling fx. 
jeg har prøvet at lave 3 indsamlinger, en dobbeltindsamling til Tina og Michella i november og så denne nye til Anna i sidste uge. og på en enkelt aften kom der 1000 kr i puljen til Anna og det er da helt vildt og dejligt og jeg blir enormt glad for mange bække små, gør en stor å. og jeg har STOR forståelse for, at man nogle gange springer over (eller springer over generelt), det gør jeg selv nogle gange. Camilla skrev til mig ved denne indsamling, at det ville være dejligt bare at modtage et fødselsdagskort på sin fødselsdag, så man ved, at folk husker det. og jeg har tænkt på at starte sådan en tradition af flere omgange. jeg ELSKER fødselsdagskort!! og hvis folk vil være med på, at vi har sådan en pulje, gider jeg godt at være en af de hovedansvarlige for den. men det koster jo lidt moneter at sende 30-40 fødselsdagskort hvert år - og det er uden at regne ungernes fødselsdage med, så alle skal være med og lægge i puljen til det, jeg vil ikke stå for det selv, det har vi slet ikke finanserne til!
Idamaria skrev også til mig, at hun så gerne en dag også ville få en overraskelse i posten og der tænkte jeg, at ja - Idamaria har det godt. hun har et dejligt ægteskab, hun har nogle dejlige unger og hun er selv dejlig og ikke mindst sund og rask og så tænker vi ikke over, at en lille hilsen er rar at få alligevel.
samtidig vil jeg skrive, at der er flere der indikerer, at "det altid er de samme der får" og der synes jeg liiiiige vi skal klappe hesten. for SÅ mange indsamlinger har der virkelig ikke været på NS'en!! Mette (anna-jonas) har vist fået to gange og jeg har fået to gange i en stor indsamling. det er jo på ingen måde voldsomt mange gange eller noget. det er DEJLIGT, det skal der ikke herske tvivl om 
men, ofte får de fleste af os jo små ting af enkeltpersoner. så når vi skriver tak herinde, så gælder det ofte kun een eller 3-4 personer og ikke "alle NS'erne". og jeg nægter altså, at sidde og få dårlig samvittighed over, at der er nogen der har startet en indsamling til mig da jeg fødte Sol og at jeg desuden fik gaver til Sol da jeg holdt navngivningsfest for hende (og inviterede jer som gæster). jeg nægter at få dårlig samvittighed over alle de dejlige ting jeg modtager og har modtaget og jeg nægter at få dårlig samvittighed over de indsamlinger jeg selv starter og som jeg deltager i. for det står folk helt frit for at starte en indsamling til dem man synes trænger eller skal have! så istedet for at sidde og mokke over, at der er nogen der bliver glemt, så start en indsamling! 
Ja jeg har verdens mest perfekte liv og har ikke brug for at blive set...
Nej forstå mig ret...de andre skriver, at selvom man har det godt har man også brug for at blive tænkt på. Jeg ved godt, at der ikke er noget, der hedder de populære og de ikke-populære blandt navlerne, at der ikke er klikedannelser...og alligevel så bliver jeg nemt lidt ærgerlig, når der gives og gives og aldrig rigtig modtages....
Eller selvfølgelig modtages der herinde...ih det her er svært at skrive uden at blive misforstået... Jeg giver jo ikke i en forventning om at få retur, men fordi jeg har lyst til at være med i gaverne...jeg har ikke givet til alle gaver, men jeg har givet, når der har været økonomisk frirum (og det er der ikke voldsomt meget af, når man er studerende med to børn...heller ikke selvom man har en mand, der tjener forholdsvist godt...)...
Jeg mener bare, at man som "en af dem der ikke får" (nu misforstås jeg sikkert igen) kan få en følelse af, at der er et fællesskab skabt over pb eller andetsteds, som man måske ikke er en del af...at man bliver glemt i mængden, fordi man ikke har haft en traumatiserende barndom, et barn der er indlagt, en depression i bagagen, har kæmpet for sin graviditet eller andre ting...
Ja jeg er et ganske almindeligt menneske med en temmelig lykkelig barndom i bagagen, jeg har en dejlig mand og nogle dejlige piger....men jeg kæmper sgu alligevel for at holde hovedet ovenvande ind imellem...jeg har også bekymringer, og jeg har det også svært ind imellem - og når jeg har rygendes travlt, alle er syge, specialet er på kaosstadiet og og og...så får jeg ikke skrevet så meget.... måske er jeg for genert, når tingene er svære? Jeg fik ikke skrevet, at jeg skulle undersøges for hævet lymfekirtel i halsen - og pt venter vi på en ultralydsskanning af min mands testikler, da han har haft ondt...og har et par knuder, der dog ifølge lægen er harmløse åreknuder...men skal undersøges for en sikkerheds skyld... Måske er alting bare ikke altid så poleret, som det ser ud til? Vi er hele mennesker, der sidder ude bag skærmen og ingen lever det perfekte liv...
Jeg synes det er skidehamrende svært at få skrevet det her uden, at jeg misforstås for groft...
Og der er bestemt ingen der skal få dårlig samvittighed over noget som helst - hverken over gaver, der er modtaget eller indsamlet til!!! BASTA!!! Jeg elsker, at der gives gaver på kryds og tværs, når man føler for at give en gave - for så er gaver nu en gang bedst! Generelt kan jeg faktisk rigtig godt lide at give gaver....især til jer skønne kvinder, for jeg holder faktisk meget af jer! Også selvom jeg ikke hører til blandt de mest aktive navler...
Måske er jeg bare sårbar lige i øjeblikket...
Et indlæg der vist ikke gav meget godt med sig...men som jeg alligevel føler mig nødsaget til at skrive...og nu sidder jeg her og piver lidt over min egen middelmådighed.........
