Baby » Når amning føles hårdt

Det kan føles voldsomt at lægge krop til det lille barns konstante behov. Mange mødre oplever i denne periode at føle sig splittede mellem at elske deres barn overalt på jorden og have lyst til at være frie og uafhængige. De hyppige amninger både dag og nat kan tære på kræfterne, selvom moderen godt ved, at det er barnets behov, hun opfylder.

Måske hjælper det at tænke på, at denne periode er kort og at du om nogle få måneder har en anden frihed til at gøre nogle af de ting, du plejer. I mellemtiden kan du måske benytte dig af de muligheder, der er forenelige med amning og et spædbarn.

Nogle steder findes efterfødselsgymnastikhold, hvor alle mødre medbringer deres babyer. Visse steder i landet er der baby-bio, hvor brystbørn og mødre kan komme i biografen sammen. Måske er en mødregruppe noget for dig. Måske kan det hjælpe at investere i en babyslynge, så du kan komme lidt omkring og stadig amme, hver gang den lille beder om det.

Hvis du bor sammen med barnets far, kan det være en idé, at han overtager den lille, når han kommer fra arbejde. Måske er en halv times uforstyrret brusebad, lidt god bodylotion og en tur til postkassen nok til, at du føler dig klar til at være mor igen. Det er en anderledes rolle at være mor – det kan tage tid at vænne sig til den nye indentitet, som både påvirker sind, krop, parforhold og psyke.


Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: