Lige som under en normal graviditet vokser moderkagen ved en molagraviditet ind i livmodervæggen, ofte dybere.
Efter en normal abort nedbrydes eller afstødes resterne af moderkagevævet af sig selv i løbet af nogle uger.
I nogle tilfælde kan moderkagevævet fra en molagraviditet gendanne sig efter en udskrabning. Der vil således begynde at dannes HCG, en graviditetstest vil være positiv, og du vil atter få graviditetssymptomer og evt. blødning. Det er derfor vigtigt at følge en kvinde, der har haft en molagraviditet. Det gøres ved rutinemæssige kontroller i seks måneder for at sikre, at der ikke gendannes unormalt moderkagevæv.
Der tages en blodprøve hver uge, indtil HCG er mindre en det lavest målelige (mindre end 10) 3-4 uger efter udskrabningen, herefter hver måned.
I kontrolperioden må du ikke blive gravid igen. Du skal derfor bruge prævention i kontrolperioden, som f.eks. p-piller, kondom eller pessar (ikke spiral).