Graviditet » Gode råd

Gode råd til dig, der har aborteret
  • Forsøg at trøste dig selv med, at langt de fleste spontane aborter skyldes fejl eller misdannelser hos fosteret. Det gør ikke din situation mindre ulykkelig eller mindre uretfærdig, men det kan måske trøste, at spontane aborter er naturens måde at sortere de ulevedygtige eller syge fostre fra.
  • Giv dig selv lov til at have alle de følelser, du måtte få, også de negative og evt. knap så ”pæne” følelser som f.eks. misundelse over for gravide.
  • Giv dig selv lov til at hvile dig og få tænkt og snakket det hele igennem.
  • Tag imod den hjælp og støtte, du kan få fra familie og venner.
  • Ignorer, hvis folk kommer med ”kloge” bemærkninger om, hvorfor du har aborteret, hvordan du bør føle, hvordan du kommer videre etc., som ikke passer på dig. Du ved bedst selv, hvad der virker for dig.
  • Giv ikke op – langt de fleste bliver gravide igen og får sunde og raske børn efter en spontan abort.
  • Snak med lægen eller sygehuset og få svar på alle de spørgsmål, du måtte have, for at få en forklaring på, hvorfor det skete. Det er bedre at få klar besked end at gå i uvished og måske skyde skylden på dig selv.

Gode råd til kæreste, familie og venner til en kvinde, der har aborteretbr/>
  • Anerkend, at hun evt. er i krise, at hun føler sorg, og at det ikke er glemt efter en uge.
  • Vær der for hende, lyt til hende alt det, I orker. At snakke om oplevelsen er den bedste måde at komme videre på.
  • Hjælp evt. med praktiske ting, hvis hun ikke har overskuddet. Det kan skabe overskud til at komme videre, hvis hun ikke skal bekymre sig om praktiske gøremål.
  • Tag jer af evt. børn, så hun kan få hvilet sig.
  • Vis interesse. Spørg, hvordan det går, også efter to uger, to måneder, etc.
  • Accepter, hvis hun ikke har lyst til at snakke om sit tab. Måske har hun ikke behov for at snakke om det, måske er hun kommet videre.
  • Lad være med at komme med kommentarer som f.eks. ”der var nok noget galt med barnet, så det var godt det skete”, ”nu ved du da, at du kan blive gravid”, ”godt, at du ikke var længere henne”, ”I må bare op på hesten igen og få et nyt barn”, ”I har i det mindste allerede ét barn”, etc. Selv om disse udsagn kan virke meget logiske, fornuftige og medfølende for andre, kan en kvinde, der lige har aborteret, have svært ved at se noget fornuftigt eller ”godt” ved det faktum, at hun har mistet sit ufødte barn, sygt eller ej.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: