Ved hjælp af ny teknik er det muligt at fremstille langt mere detaljerede og afslørende billeder af fosteret end den todimensionelle teknik (2d), man anvender på de fleste fødesteder.
3d giver dybde og indtryk, så man ser billeder af fosteret, der ser næsten virkelige ud.
4d betyder, at der er bevægelse på billederne, så man ser sit barn bevæge sig i livmoderen, f.eks. ser barnet sutte på fingre, drikke fostervand, lave mimik, smile, klø sig i nakken, sparke med benene, etc.
Man kan benytte teknikken gennem hele graviditeten, men jo ældre fosteret bliver, jo mere baby-agtig ser det ud. Det bedste tidspunkt for en 3-4d-scanning er uge 24-33. Herefter bliver fosteret så stort, at det svært at få gode billeder.
Oftest skal man på en privat ultralydsklinik for at få en 3-4d-scanning. Til gengæld får man en fantastisk oplevelse samt billeder og video af sit ufødte barn med hjem.