Er SÅ skuffet og ked af det ! :(

Tina&Martin skriver:

Åhhhh hvor er det da bare surt at få at vide så sent.

Men tror du ikke lille pige ikke har stået fast og så tosset videre efter sidste jordemoder besøg, så hun selv har vendt sig igen??

Min venindes pige stod nemlig ikke fast, dog lå hun rigtigt, men hun skulle ligge sig ned hvis vandet gik så de kunne holde øje med det gik som det skulle.

Ja, det skal jeg så ikke kunne sige.. :?

SussieThyssen skriver:

Først skal du have et trøsteknus

Og så vil jeg lige sige til dig, at dit barn jo godt kan have vendt sig siden sidste gang, du var hos jordemoder også uden du har opdaget det, så jeg synes ikke du skal være gal på hende, men lade tvivlen komme hende til gode.
Den bette kan nemlig sagtens lave det nummer, om natten når du sover, hvor der er mest plads i livmoderen...så det ved man helt ærligt ikke.

Og så vil jeg sige at mht det at føde selv...så skal du nøje tænke over hvor langt du vil gå.
For hvis du tager det valg, så er der en stor chance for, at du alligevel ender i kejsersnit og forinden så har udsat dig selv og barnet for en masse unødige smerter, og barnet for stress, hvilket ikke er nogen særlig god start.
Med et kejsersnit, går det let og du vil hurtigt have dit barn i armene, og ikke have en masse fysiske og psykiske ting at slås med ud over det med såret i maven.
Og så vil jeg også fortælle dig at et PK faktisk er en dejlig ting.
Man kan jo vælge mellem fuld narkose og kun rygmarvsblokade, og ved det ene sover du jo så gennem hele forløbet, men er ret hurtigt fit for figt bagefter, ved det andet får du så hele oplevelsen med på operationsstuen.
Ved narkosen, går der 3-4 timer som du naturligvis ikke får med, men det skal man så afgøre med sig selv om det er den måde man vil det. Ved blokkaden kan du få barnet i armene med det samme.

Men jeg synes ikke du skal fortvivle, hvis du senere vil have flere børn, så får du forhåbentligt nok chancen til at føde selv.
Personligt har jeg prøvet begge dele, og jeg synes, at PK er noget af det bedste jeg har oplevet, men det er jo så øjnene det afhænger af.

Men op med hovedet...tænk dig godt om, og tag så dit valg ud fra hvad du føler vil være bedst.

Kærligst
Sussie

Nej Sussie man kan ikke vælge fuld narkose ved ks. Det kan være man kunne det i gamle dage men ikke idag. Ved at de stadig praktisere fuld narkose i England bl.a. og det undrer mig, når man er gået væk fra det i skandinavien.

For der er jo en god grund til at man er gået væk fra det. Nemlig at moderen kan opleve en følelsesmæssig distance til det lille barn netop fordi man ikke har oplevet fødslen.

SussieThyssen skriver:

Først skal du have et trøsteknus

Og så vil jeg lige sige til dig, at dit barn jo godt kan have vendt sig siden sidste gang, du var hos jordemoder også uden du har opdaget det, så jeg synes ikke du skal være gal på hende, men lade tvivlen komme hende til gode.
Den bette kan nemlig sagtens lave det nummer, om natten når du sover, hvor der er mest plads i livmoderen...så det ved man helt ærligt ikke.

Og så vil jeg sige at mht det at føde selv...så skal du nøje tænke over hvor langt du vil gå.
For hvis du tager det valg, så er der en stor chance for, at du alligevel ender i kejsersnit og forinden så har udsat dig selv og barnet for en masse unødige smerter, og barnet for stress, hvilket ikke er nogen særlig god start.
Med et kejsersnit, går det let og du vil hurtigt have dit barn i armene, og ikke have en masse fysiske og psykiske ting at slås med ud over det med såret i maven.
Og så vil jeg også fortælle dig at et PK faktisk er en dejlig ting.
Man kan jo vælge mellem fuld narkose og kun rygmarvsblokade, og ved det ene sover du jo så gennem hele forløbet, men er ret hurtigt fit for figt bagefter, ved det andet får du så hele oplevelsen med på operationsstuen.
Ved narkosen, går der 3-4 timer som du naturligvis ikke får med, men det skal man så afgøre med sig selv om det er den måde man vil det. Ved blokkaden kan du få barnet i armene med det samme.

Men jeg synes ikke du skal fortvivle, hvis du senere vil have flere børn, så får du forhåbentligt nok chancen til at føde selv.
Personligt har jeg prøvet begge dele, og jeg synes, at PK er noget af det bedste jeg har oplevet, men det er jo så øjnene det afhænger af.

Men op med hovedet...tænk dig godt om, og tag så dit valg ud fra hvad du føler vil være bedst.

Kærligst
Sussie

Tak for dine trøstende ord !

Jeg tænker bare, om der ikke er så småt nu at hun ikke vil have plads til at kunne vænne sig derinde ? Jeg ved selvfølgelig ikke om det er det der er sket... :?

Ja, netop som lægerne fortalte mig, så langt over halvdelen af de som vælger at føde sådan, ender med akut ks... og så vil jeg hellere være det besvær foruden... det er derfor jeg har fravalgt det, selvom jeg godt ved at det er mig som skal vælge hvad jeg vil.. men helt klart jeg jeg vil være "tilstede" når det foregår og ikke ligge under fuld narkose.. det vil jeg ikke gå glip af.. Men jeres trøstende ord har hjulpet meget på humøret.. Jeg ved godt at det ikke er så galt med ks, men når jeg nu sådan havde glædet mig til at skulle føde selv, er det lidt svært at skulle forholde sig og tage beslutning til lige pludselig.. men tak for dit indlæg

du skal være glad for at det er planlagt kejsersnit.. jeg blev udsat for akut kejsersnit.. og havde en time til at vende mig til tanken..

det er altså ikke så slemt..

til dig.. du får jo din guldklump ud til dig.. så kan det jo være ligemeget om hun kommer ud den ene eller den anden vej.. bare hun kommer ud og du ikke går i stykker af det..

og arret er simpelthen slet ikke særlig slemt.. faktisk slet ikke overhovedet.. de er så dygtige nu til dags at man ikke kan se det..  når det er helet og har fået hudfarve, hvlket jo tager lidt tid selvf...

lotchen skriver:

Øv at du har haft en dårlig oplevelse:/

Men synes du skal snakke med dem igen - og sige, at du er mest for at prøve en sædefødsel og så kan I tage fødslen som den kommer og ender den i kejsersnit, så gør den det,men så har I prøvet det andet.

Min veninde havde en sædefødsel som førstegangsgravid og det gik FINT - og fødselslægen sagde, at han synes det er så ærgerligt t folk bliver skræmt væk fra sædefødsler! Han sagde direkte, at medmindre der er en specifik grund, så kan sædefødsler være lige så lidt eller lige så meget risikofyldt som andre fødsler, det ved man ikke på forhånd...

På den igen - og god fødsel

Ja, jeg er selvfølgelig med på at det sagtens kan ende med en god og fin fødsel, selvom det er sædefødsel og jeg er førstegangs fødende.. men når jeg fra lægerne hører, at over halvdelen som vælger at føde sådan ender med akut ks, vil jeg helst undgå det.. også for at undgå barnet for en masse unødige smerter og stress, som Sussie også nævnte.. men mange tak for dit indlæg og trøstende ord

Jeg fødte min søn i sædefødsel, selvom de også rådede mig til kejsersnit først. Jeg fortalte dem, at jeg ville rigtig gerne prøve at føde selv, og fik også lov. Faktisk var de rigtig glade for min beslutning, da det altid er nemmere med en fødsel end en operation.

Min fødsel var en drømmefødsel. Det gik hurtigt, han kom fint ud og det hele løb bare derud af. Jeg var også førstegangsfødende, men fik lov af lige vel. Det betød bare rigtig meget for mig, at min søn selv valgte sin fødselsdag Jeg var SÅÅÅÅÅ meget i tvivl om hvorledes jeg skulle forholde mig til det hele, da jeg også tænkte på kejsersnittet, men ville bare, som dig, rigtig gerne føde selv. Men hvis du er 100% besluttet på KS, jamen så er det sådan det skal være

nu er jeg godt nok hverken gravid elller været igennem en fødsel endnu, men jeg har det lidt sådan, pt. at skulle jeg stå og vide at mit barn havde lagt sig på en måde som ikke var hensigtsmæssig, så havde jeg klart valgt KS... og dét synes jeg ikke er noget at ærge sig over, det vigtigste må vel være at barnet er sundt og raskt.

Dk_lady skriver:

Hej piger.

Jeg har lige brug for at komme ud med dette.

Jeg er nu 39+4 og har været ved det sidste jordemoder besøg i dag. Idag var der så en studerende med som starter med at trykke mig på maven som de nu plejer. Efter lidt trykken - og jeg kan se at hun tvivler på noget - beder hun min jordemoder om at mærke efter, fordi hun mener at lillepigen ligger med numsen nedad. Jeg bliver lidt nervøs men er alligevel lidt rolig, da de ikke kan sige det med 100% sikkerhed. Min jordemoder siger at hun nu også bliver i tvivl og at det godt kan mærkes som et hoved jeg har øverst på maven. Da jeg var til jordemoder for 14 dage siden, fik jeg atvide, at hun lå med hovedet nedaf, altså som hun skulle og alt var fint. - det tror jeg selvfølgelig på.

Når jeg selv har mærket efter på maven, synes jeg godt at have fornemmet at hun lå med hovedet opad, men jeg har jo slet ikke været sikker i det, så jeg har selvfølgelig stolet på min jordemoder.

Jeg kommer op og bliver scannet efter og ganske nok bliver det bekræftet at hun ikke ligger som hun skal. Jeg snakker med to læger om hvad det betyder for mig og hvilket muligheder jeg nu har. Vi snakker om forsøg på vending, sædefødsel og kejsersnit. Jeg har jo hele tiden ville føde normalt, og har lidt frygtet kejsersnit, men indser at det desværre nok er dét det ender med. Som lægerne sortæller mig, så vil de gerne prøve at vende hende hvis jeg ansolut gerne vil prøve, men siger nej til dette, da chancerne for at det lykkes er minimale. Sædefødslen bliver også hurtig udelykket, idet jeg er første gangs fødende og de ikke kender mig nok til at kunne anbefale mig dette. Så det bliver planlagt kejsersnit.

Jeg er bare så skuffet og ked af det. Havde svært ved at holde tårene tilbage. Jeg er sur over, at jordemoderen siger at hun ligger som hun skal, og det viser sig at det ikke passer. Men der er jo ikke noget at gøre ved det.. Jeg er bare ked af det.. især fordi jeg sådan havde glædet mig til at skulle føde normalt..

Er der nogen der kan komme med et par trøstende ord ?

Din stakkel. Kan levende sætte mig ind i forvirringen! Da jeg ventede min 1. havde jeg først fået at vide at hovedet stod fast, men da jeg var i 38. uge (tror jeg det var), blev de pludselig i tvivl om hvorvidt hun lå den forkerte vej og blev sendt til scanning. De to timer jeg gik rundt og var i tvivl og forvirret over de dobbeltrettede beskeder var hæslige. For mit vedkommene viste det sig dog, at den første melding om at hovedet stod fast som det skulle, var den rigtige.

I dit tilfælde kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du har snakket med jordemødre/læger om den mulighed at det bette pigebarn kan finde på at vende sig (igen) inden fødslen? Der findes jo en del babyer der først vender sig og lægger sig rigtigt til rette når veerne sætter ind...

isabellamor skriver:

du skal være glad for at det er planlagt kejsersnit.. jeg blev udsat for akut kejsersnit.. og havde en time til at vende mig til tanken..

det er altså ikke så slemt..

til dig.. du får jo din guldklump ud til dig.. så kan det jo være ligemeget om hun kommer ud den ene eller den anden vej.. bare hun kommer ud og du ikke går i stykker af det..

og arret er simpelthen slet ikke særlig slemt.. faktisk slet ikke overhovedet.. de er så dygtige nu til dags at man ikke kan se det..  når det er helet og har fået hudfarve, hvlket jo tager lidt tid selvf...

 

Jeg er også glad for at jeg kan vænne mig til tanken og være forberedt på det, fremfor et akut ks.. Jeg håber også bare at aret bliver fint.. men vigtist af alt, er at barnet er sundt og rask. Det betyder alt.

jydeinden skriver:

nu er jeg godt nok hverken gravid elller været igennem en fødsel endnu, men jeg har det lidt sådan, pt. at skulle jeg stå og vide at mit barn havde lagt sig på en måde som ikke var hensigtsmæssig, så havde jeg klart valgt KS... og dét synes jeg ikke er noget at ærge sig over, det vigtigste må vel være at barnet er sundt og raskt.

Du har helt ret. Det vigtigste er at hun er sund og rask ! Det har hjulpet mig at læse en masse om det og høre om andres erfaringer med ks, så det hjælper da lidt på humøret.. havde bare ikke lige set det komme... Men tak for dit indlæg