Øv, hvor er jeg ked af det

For pokker det lyde ikke sjovt, men afsted til lægen i morgen... Håber at han kan hjælpe jer...

Moni - Ved ikke helt hvad jeg skal skrive, men vil bare isge at jeg haar læst dit indlæg og føler med jer...

Monica skriver:

For pokker det lyde ikke sjovt, men afsted til lægen i morgen... Håber at han kan hjælpe jer...

Moni - Ved ikke helt hvad jeg skal skrive, men vil bare isge at jeg haar læst dit indlæg og føler med jer...

Tusind tak Monica, det var sødt af dig. Det varmer med alle jeres tanker

Knus fra Birgitte

Er han bare heeelt nede? Er det ikke ting der kan glæde ham? NM der griner, solen der skinner, dig? Anything?
Så længe der er minder eller faktiske ting der kan få smilet frem "er der stadig håb". I perioder er jeg bange for at jeg er deprimeret... men så længe jeg selv tænker tanken, og så længe der er noget der gør mig glad, så ved jeg at "depressionen" går over igen - oftest efter en nats uafbrudt søvn. Det er helt ufatteligt hvad søvnunderskud kan gøre ved et menneske! Er det mon sådan noget der plager din stakkels gemal?

Anyways, ville bare sige at jeg har læst dit indlæg, og føler med dig (det lød nedladende? Det er det bestemt IKKE).

Kæmpe omsorgskram fra Marie

Åh, BM, det må være SÅ hårdt. I må virkelig afsted til lægen og få alt den hjælp i kan!!!
Trøstekram - og skriv endelig, hvis du vil læsse af! Mener det!
Birgitte

Kære BM!

Hvor lyder det bare hårdt!
Det er hverken fedt at stå i eller være tilskuer til en depression.

Jeg håber at I får en god snak oppe lægen og måske nogle værktøjer og input til den videre proces.
Det må være rart at der snart bliver taget hul på bylden, så man kan begynde at komme igang med at bearbejde forløbet og komme ud af det igen.

Skriv endelig hvis du har brug for at læsse af.
Det hele kan godt blive lidt for meget en gang imellem.

Stor krammer og medfølende tanker herfra!

hrum.... øv øv, hva?? Godt i tager hånd om problemerne - det er bare så hårdt at gå og være ked og hakke på hinanden osv...- trust me, i know!!! krydser for i får en god snak ved lægen, så solen snart kan skinne på jer i mere end en forstand!!

Knuz fra Jannie

Eii noget røv - øv. Men da godt, han er modtagelig for noget hjælp af en eller anden art. Og ja, kender det bare så godt, det der med ikke at få løst tingene i tide og så brænder det sammen lige pludselig. Kæmpe krammer og brug os endelig her, hvis du får behov....

Hej BM

nu lever jeg jo med en mor der har en deprission og det er fandme ikke let.  til tider har jeg lyst til at sparke hende i røven og sige hun skal tage sig sammen og få sig et liv. Men men det blir det jo bare ikke bedre af. Hun har selv prøvet lidt forskellige former for terapi, men når det kommer for tæt på, så gir hun op. ØV. Jeg kan kun sige når i tager det så tidligt i opløbet - så er der virkelig håb for at i kan få bearbejdet det og komme ovenpå igen og det lyder som om du også virkelig er den støtte han har brug for nu.

Min mor har haft det lige siden jeg var lille, men det er først nu her da både min søster og jeg flyttede hjemmefra det blev rigtig slemt, tror det er fordi hun så ikke havde os hun skulle "bekymre" sig om mere. Men kun sig selv. Damen har jo intet selvtilid og det eneste hun går op i er deres hus som bliver renoveret forfra konstant.. det er de typiske tegn på deprission. Til tider kan vi slet ikke få fat i hende fordi hun har begravet sig i sin seng og ikke engang magter at se dagens lys.

BM, det er så hårdt at være pårørende. Derfor må du til hver en tid ringe eller skrive..  Så kan vi skælde ud sammen selvom vi intet får ud af det andet end at komme af med det. Jeg ved godt at jeg ikke lever sammen med min mor og det må være endnu hårdere for dig, også fordi i har NM.

BM jeg synes alligevel han er sej og har indset han har brug for hjælp. Det er bare så meget på rette spor. Nå jeg vil stoppe for nu. Ville egentlig bare fortælle at jeg kender lidt til hvordan du har det og give dig den største krammer.  

Susan

Det er så trist. Men hvor er det godt at han mander sig op og indser at han må have hjælp. Ikke alle mænd er i stand til det. Super godt gået af ham. Og dig. For det må godt nok være hårdt det der.

Tanker og knus fra Helle...

ivfmarie skriver:

Er han bare heeelt nede? Er det ikke ting der kan glæde ham? NM der griner, solen der skinner, dig? Anything?
Så længe der er minder eller faktiske ting der kan få smilet frem "er der stadig håb". I perioder er jeg bange for at jeg er deprimeret... men så længe jeg selv tænker tanken, og så længe der er noget der gør mig glad, så ved jeg at "depressionen" går over igen - oftest efter en nats uafbrudt søvn. Det er helt ufatteligt hvad søvnunderskud kan gøre ved et menneske! Er det mon sådan noget der plager din stakkels gemal?

Anyways, ville bare sige at jeg har læst dit indlæg, og føler med dig (det lød nedladende? Det er det bestemt IKKE).

Kæmpe omsorgskram fra Marie

Tusind tak for krammer og tanker og bare rolig, jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at du kunne finde på at være nedladende over for mig!  

Det betyder virkelig meget for mig og jeg blev helt vildt rørt og lykkelig, da jeg loggede på og så alle de søde hilsner fra jer allesammen.

Han er desværre rigtig langt nede i kulkælderen og det var netop det, at han ikke kunne finde glæde ved noget eller nogen som helst, der gjorde mig så ked af det.

Men heldigvis har han haft det lidt bedre i dag, fordi han har fået sat lidt ord på sine tanker og selv har fundet lidt mere ud af, hvordan han har det og hvorfor han har det sådan. Han er bla. rigtig ked af sit arbejde og heller ikke særligt tosset med at bo til leje hos min far og det kan jeg ved gud i himlen godt forstå.

Det er også pudsigt, at jeg lige pludselig føler mig helt ovenpå situationen igen. Jeg har længe gået og været møgirriteret på ham, fordi han var så fjern, ikke hørte efter og derfor gjorde alting forkert efter min opfattelse, men nu er der slet ikke noget tilbage af den vrede mere.
Nu kan jeg forstå ham, nu føler jeg, jeg ved, hvor jeg har ham igen, at vi har kontakt igen og så kan jeg hjælpe ham. Det er virkelig en lettelse!
Nu føler jeg mig action-packed på trods af influenza og er sikker på, at jeg er i stand til at passe både NM og hjælpe ham, til han får det godt igen og sådan har jeg ikke haft det længe.
Så der er bestemt bedre humør fra mine kanter og jeg er meget lettet over at være kommet til en situation, som jeg kan forholde mig til.

Knus fra Birgitte