telefonisk kontakt mellem far og barn?

wamse skriver:

Min datter har jo stort set kun telefonisk kontakt med hendes far. Han har rent fysisk været sammen med hende 5 gange siden oktober måned, og de 4 af gangene er det mig, der har kørt vejen til ham. 

Men han skal ringe 2 gange i ugen, for at genetablere en form for tryghed igen, men vores datter "gider" ham simpelthen ikke, når han ringer. Hun vil max snakke med ham i 2 minutter, og det er endda højt sat nogen dage. Så nu begynder far at trække sig lidt ud af, at ville ringe, for han mener at 2 gange i ugen er meget. Men bliver det mindre end det er nu allerede, så får de jo slet ikke den fortrolighed, der skal til, når han jo også har søgt samvær med pigen.

Nogen ideer til, hvordan jeg kan hjælpe hende i det her? Skal det bare være okay, at hun ikke rigtig gider at snakke med ham, men så forsvinder stort set alt kontakt med far? 

Jeg er ikke i tvivl om, at hun elsker ham, og vi snakker om ham, når hun selv tager initiativ til det.

Skal vi bare prøve med at det kun er den ene gang i ugen i stedet for, at han ringer?

jeg synes også helt klart hun skal vide det er okay at hun ikke vil. men jeg synes at du skulle prøve snakke med hende om hvad der evt gør at hun ikke vil, ved ikke lige hvor gammel hun er?

- men er helt sikker på at med tiden skal det nok komme. held og lykke til jer

Tak for svaret

Der ligger endnu ikke en aftale via statsforvaltningen, for vi venter på en afgørelse fra dem af.

Hun bliver 5 om 14 dage.

Jeg prøver at sige til ham så, at vi kan forsøge med 1 gang i ugen, og så se, om det skulle hjælpe på hendes lyst til at snakke med ham. 

Lyder fornuftigt Har læst flere af dine indlæg - Øv for en omgang I har været igennem, håber det bliver godt nu hvor afgørelsen falder snart

Lucas og Mathilde <3 skriver:

jeg synes også helt klart hun skal vide det er okay at hun ikke vil. men jeg synes at du skulle prøve snakke med hende om hvad der evt gør at hun ikke vil, ved ikke lige hvor gammel hun er?

- men er helt sikker på at med tiden skal det nok komme. held og lykke til jer

Tak for dit svar 

Hun bliver 5 år om 14 dage. Jeg har forsøgt at spørge ind til grunden til, hvorfor hun ikke gider ham, og det eneste hun siger er at han keder hende 

Altså der ligger jo en masse svigt og brudte aftaler bag deres forhold, så hun er jo ikke at fortænke i at hun har lidt svært ved, om han nu også bliver der nu. Men i og med han har søgt samvær fastlagt nu, så er hun jo bedre rustet ved at kende ham en smule bedre nu, hvis han skulle få tildelt samvær. 

Jeg skriver til ham, at vi prøver hans model, med kun at ringe 1 gang i ugen, og så har hun muligheden for at ringe til ham, hvis hun har lyst.

madagaskar skriver:

Lyder fornuftigt Har læst flere af dine indlæg - Øv for en omgang I har været igennem, håber det bliver godt nu hvor afgørelsen falder snart

Tak skal du have

Ja det har været og er til tider en hård tur det her. Det ville være rart med en afgørelse fra statsforvaltnigen, så vi kunne gå videre ud fra det.

wamse skriver:

Tak for svaret

Hun har allerede muligheden for at måtte ringe til ham, når hun har lyst, men det gider hun slet ikke. Sidst hun ville det, var d. 25 december, hvor han faktisk ikke orkede at snakke med hende, fordi han var træt, og kl var 10.30 om formiddagen. der blev hun bare så ked af det, så siden der har hun ikke ønsket at ringe ham op.

Jeg har indtil nu 100% bakket hende op i, at når hun ikke gider at snakke med ham, så skal hun heller ikke. Men kan godt se, at så forsvinder alt kontakt mellem far og datter, for der er intet hun har lyst til at fortælle. Hendes farmor døde i sidste uge, og hun havde mulighed for at snakke med far om det, men det gad hun heller ikke. 

jeg tænkte bare - er du sikker på at det er fordi hun ikke gider?

Du siger at hun blev ked af det d. 25. december fordi han ikke magtede hende. det kan godt give en følelse af svigt for et sensitivt barn og så kan det jo godt være hun helt automatisk lige passer på sig selv - ingen kontakt = ingen afvisning = ingen ked af dethed (sådan tænker hun måske?)

Tror da du skal forklare far at det den 25. ikke var ok - og forklare din datter at far elsker hende rigtig meget 

Nu kender jeg jo ikke hele historien, men tror du skal tænke over/undersøge om det reelt set er fordi han ikke interesserer hende eller om hun er bange for at føle sig afvist af hendes far igen

til dig

Giraffen skriver:

jeg tænkte bare - er du sikker på at det er fordi hun ikke gider?

Du siger at hun blev ked af det d. 25. december fordi han ikke magtede hende. det kan godt give en følelse af svigt for et sensitivt barn og så kan det jo godt være hun helt automatisk lige passer på sig selv - ingen kontakt = ingen afvisning = ingen ked af dethed (sådan tænker hun måske?)

Tror da du skal forklare far at det den 25. ikke var ok - og forklare din datter at far elsker hende rigtig meget 

Nu kender jeg jo ikke hele historien, men tror du skal tænke over/undersøge om det reelt set er fordi han ikke interesserer hende eller om hun er bange for at føle sig afvist af hendes far igen

til dig

Det kan sagtens være, at hun gør det for at beskytte sig selv, det ville jo ikke være utænkeligt med deres historie, men det er næsten umuligt for mig, at skulle vide det med sikkerhed. Hvis han ringer, så ruller hun med øjnene og sukker over at skulle tale med ham, sådan rigtig teenage-agtigt. Ville rigtig gerne kunne støtte hende i at nå ud over det her punkt, uden på nogen måde at presse hende, for hendes følelser i det her, er altid okay at have. 

Jeg har forklaret min eks, at d. 25 bare slet ikke var i orden, og han fik endda af vide, at hun var rigtig ked af det, men han mente at hun måtte vente til om eftermiddagen, når han var udhvilet. 

Jeg har lige skrevet til ham at vi giver hans forslag en chance, så han kun ringer 1 gang i ugen, og at hun så kan ringe, hvis hun har lyst. Så håber jeg da, at de begger for noget ud af det, ellers må vi jo tage den op igen, og måske når der kommer en afgørelse fra statsforvaltningen omkring samvær, så skal vi jo uanset hvad, have fundet ud af en måde, at gøre det her på.

Det giver mig jo så et nyt dilemma 

Skal jeg fortælle hende, at far kun ringer 1 gang i ugen nu, og at hun gerne må ringe til ham, hvis hun har lyst, eller skal jeg bare lade det helt ligge nu, og måske lade hende selv mærke om hun over hovedet savner ham

wamse skriver:

Det giver mig jo så et nyt dilemma 

Skal jeg fortælle hende, at far kun ringer 1 gang i ugen nu, og at hun gerne må ringe til ham, hvis hun har lyst, eller skal jeg bare lade det helt ligge nu, og måske lade hende selv mærke om hun over hovedet savner ham

Jeg ville sige det til hende - om ikke andet så for at du selv ved at det er blevet sagt. Derefter ville jeg lade det ligge (med mindre hun selv ville tale om det) og så ville jeg holde øjnene åbne for alle signaler hun sendte ud i forbindelse med disse ændringer.

madagaskar skriver:

Jeg ville sige det til hende - om ikke andet så for at du selv ved at det er blevet sagt. Derefter ville jeg lade det ligge (med mindre hun selv ville tale om det) og så ville jeg holde øjnene åbne for alle signaler hun sendte ud i forbindelse med disse ændringer.

Jeg tager en lille snak med hende i aften så 

Indtil nu, har mindre kontakt, betydet at hun har været meget mere i ro med sig selv. Hun har ikke haft fysisk kontakt i en måned nu, og det er så tydeligt at mærke, hvor rolig hun er igen. 

wamse skriver:

Det kan sagtens være, at hun gør det for at beskytte sig selv, det ville jo ikke være utænkeligt med deres historie, men det er næsten umuligt for mig, at skulle vide det med sikkerhed. Hvis han ringer, så ruller hun med øjnene og sukker over at skulle tale med ham, sådan rigtig teenage-agtigt. Ville rigtig gerne kunne støtte hende i at nå ud over det her punkt, uden på nogen måde at presse hende, for hendes følelser i det her, er altid okay at have. 

Jeg har forklaret min eks, at d. 25 bare slet ikke var i orden, og han fik endda af vide, at hun var rigtig ked af det, men han mente at hun måtte vente til om eftermiddagen, når han var udhvilet. 

Jeg har lige skrevet til ham at vi giver hans forslag en chance, så han kun ringer 1 gang i ugen, og at hun så kan ringe, hvis hun har lyst. Så håber jeg da, at de begger for noget ud af det, ellers må vi jo tage den op igen, og måske når der kommer en afgørelse fra statsforvaltningen omkring samvær, så skal vi jo uanset hvad, have fundet ud af en måde, at gøre det her på.

Det lyder hvertfald til at hun har en fantastisk elskende og tilstedeværende mor og så ka det aldrig gå helt galt

Det er også synd at forvaltningen trækker ud - ka det så være at de slet ikke ska ha kontakt? 

hun lyder ellers som en sej lille dame, hvis hun mere har tænkt "hvis far ik gider så gider jeg da heller ikke"