telefonisk kontakt mellem far og barn?

Giraffen skriver:

Det lyder hvertfald til at hun har en fantastisk elskende og tilstedeværende mor og så ka det aldrig gå helt galt

Det er også synd at forvaltningen trækker ud - ka det så være at de slet ikke ska ha kontakt? 

hun lyder ellers som en sej lille dame, hvis hun mere har tænkt "hvis far ik gider så gider jeg da heller ikke"

Tusind tak skal du have 

Hans krav var almindelig samvær(altså hver anden weekend og hver anden jul, påske, efterårsferie, og 3 ugers sommerferie), mens jeg ønskede at samværet skulle stoppes i en periode, så der var mulighed for at hun kunne få lidt ro i livet, og at jeg havde fået nogle redskaber til at styrke hende på de områder hun har det svært. 

Han mente, at det ville være bedst at jeg ikke var i nærheden når de har samvær, fordi hun ser mig som hendes tryghed, og hvis jeg ikke er der, måtte hun jo blive nød til at bruge ham

Jeg ønsker helt klart at styrke hendes evner til at sige fra, for det er bare så nødvendig at være meget stærk på det område, når man som hun, er barn af en psykisk syg forældre. 

wamse skriver:

Tusind tak skal du have 

Hans krav var almindelig samvær(altså hver anden weekend og hver anden jul, påske, efterårsferie, og 3 ugers sommerferie), mens jeg ønskede at samværet skulle stoppes i en periode, så der var mulighed for at hun kunne få lidt ro i livet, og at jeg havde fået nogle redskaber til at styrke hende på de områder hun har det svært. 

Han mente, at det ville være bedst at jeg ikke var i nærheden når de har samvær, fordi hun ser mig som hendes tryghed, og hvis jeg ikke er der, måtte hun jo blive nød til at bruge ham

Jeg ønsker helt klart at styrke hendes evner til at sige fra, for det er bare så nødvendig at være meget stærk på det område, når man som hun, er barn af en psykisk syg forældre. 

helt sikkert!

Min far blev psykisk syg da jeg var omkring 17, det var også bare så svært at sige fra - og der var det rigtig vigtigt for mig at min familie (og især min mor) hele tiden gjorde mig det klart at hun 100% støttede mig ligemeget hvad jeg gjorde - at det ikke var min skyld - at jeg gerne måtte skære ham fra i en periode og alt det der, så kan ud fra min egen oplevelse kun sige at du gør det rigtige!

Og hvor må det være svært at I ikke selv kan bestemme, men at han faktisk har noget at skulle have sagt, hvis det kan påvirke om beslutningen i sidste ende bliver til din datters bedste