telefonisk kontakt mellem far og barn?

Min datter har jo stort set kun telefonisk kontakt med hendes far. Han har rent fysisk været sammen med hende 5 gange siden oktober måned, og de 4 af gangene er det mig, der har kørt vejen til ham. 

Men han skal ringe 2 gange i ugen, for at genetablere en form for tryghed igen, men vores datter "gider" ham simpelthen ikke, når han ringer. Hun vil max snakke med ham i 2 minutter, og det er endda højt sat nogen dage. Så nu begynder far at trække sig lidt ud af, at ville ringe, for han mener at 2 gange i ugen er meget. Men bliver det mindre end det er nu allerede, så får de jo slet ikke den fortrolighed, der skal til, når han jo også har søgt samvær med pigen.

Nogen ideer til, hvordan jeg kan hjælpe hende i det her? Skal det bare være okay, at hun ikke rigtig gider at snakke med ham, men så forsvinder stort set alt kontakt med far? 

Jeg er ikke i tvivl om, at hun elsker ham, og vi snakker om ham, når hun selv tager initiativ til det.

Skal vi bare prøve med at det kun er den ene gang i ugen i stedet for, at han ringer?

Hun skal helt klart have at vide at det er helt ok, hvis hun ikke vil snakke med far så meget når han ringer. Tror det har modsatte virkning hvis hun skal snakke med ham i f.eks 5 min.

Hun skal fortælle og lytte til det hun har lyst til og så er det ligesom det.

Måske i skal gøre det mere impulst, så hvis hun en dag snakker om ham, jamen så hør om hun har lyst til at ringe til ham? Og så kun have en fast dag?

Vingummien skriver:

Hun skal helt klart have at vide at det er helt ok, hvis hun ikke vil snakke med far så meget når han ringer. Tror det har modsatte virkning hvis hun skal snakke med ham i f.eks 5 min.

Hun skal fortælle og lytte til det hun har lyst til og så er det ligesom det.

Måske i skal gøre det mere impulst, så hvis hun en dag snakker om ham, jamen så hør om hun har lyst til at ringe til ham? Og så kun have en fast dag?

Tak for svaret

Hun har allerede muligheden for at måtte ringe til ham, når hun har lyst, men det gider hun slet ikke. Sidst hun ville det, var d. 25 december, hvor han faktisk ikke orkede at snakke med hende, fordi han var træt, og kl var 10.30 om formiddagen. der blev hun bare så ked af det, så siden der har hun ikke ønsket at ringe ham op.

Jeg har indtil nu 100% bakket hende op i, at når hun ikke gider at snakke med ham, så skal hun heller ikke. Men kan godt se, at så forsvinder alt kontakt mellem far og datter, for der er intet hun har lyst til at fortælle. Hendes farmor døde i sidste uge, og hun havde mulighed for at snakke med far om det, men det gad hun heller ikke. 

wamse skriver:

Tak for svaret

Hun har allerede muligheden for at måtte ringe til ham, når hun har lyst, men det gider hun slet ikke. Sidst hun ville det, var d. 25 december, hvor han faktisk ikke orkede at snakke med hende, fordi han var træt, og kl var 10.30 om formiddagen. der blev hun bare så ked af det, så siden der har hun ikke ønsket at ringe ham op.

Jeg har indtil nu 100% bakket hende op i, at når hun ikke gider at snakke med ham, så skal hun heller ikke. Men kan godt se, at så forsvinder alt kontakt mellem far og datter, for der er intet hun har lyst til at fortælle. Hendes farmor døde i sidste uge, og hun havde mulighed for at snakke med far om det, men det gad hun heller ikke. 

Måske det er det hun vil? Selvom hun elsker ham, så er det ikke sikkert hun vil ham lige nu. Og var jeg blevet afvist i en telefon samtale med min far i den alder, så tror jeg godt jeg kunne finde på det samme, og holde ham lidt på afstand.
Hun er jo godt klar over hun er blevet skuffet en del gange nu, måske hun selv siger fra nu?

Vingummien skriver:

Måske det er det hun vil? Selvom hun elsker ham, så er det ikke sikkert hun vil ham lige nu. Og var jeg blevet afvist i en telefon samtale med min far i den alder, så tror jeg godt jeg kunne finde på det samme, og holde ham lidt på afstand.
Hun er jo godt klar over hun er blevet skuffet en del gange nu, måske hun selv siger fra nu?

Er det så en god idé, at lade ham nøjes med at ringe 1 gang i ugen, og så se, hvad hun siger til det? For så skal det jo bare afprøves.

Afgørelse fra statsforvaltningen må godt snart falde, for så ved jeg jo om hun skal til at have samvær med ham eller ej.

mamiolvi skriver:

måske hun kunne syntes det var fedt at skype med ham ... Så kan hun se ham samtid med hun snakker..
Det har vi brugt meget da mine børns papfar rejste meget med sit arbejde...

Tak for svaret 

Det har vi også afprøvet, men det gider hun heller ikke. Han kunne ikke finde ud af, at koncentrere sig om samtalen med hende, og han skulle lave alt muligt andet imens, så det mistede hun totalt lysten til.

Jeg tænker, at det umiddelbart er smart at tage det i hendes tempo (både varighed af samtale og hyppighed af opringninger). Jeg kan ikke helt huske hvor gammel din datter er, men jeg tænker at du måske kunne forsøge med 1 gang i ugen og så måske holde en mulighed åben for at I kan ringe op til far, hvis hun lige pludselig får lyst.

Er det på jeres eget initiativ, at I ringer 2 gange om ugen eller ligger der en aftale om det i statsforvaltningen (frivillig eller tvungen)? Hvis der foreligger en aftale, så skal du være opmærksom på at få dem ind over ændringen eller få far til at bekræfte at han er enig i ændringen.

wamse skriver:

Er det så en god idé, at lade ham nøjes med at ringe 1 gang i ugen, og så se, hvad hun siger til det? For så skal det jo bare afprøves.

Afgørelse fra statsforvaltningen må godt snart falde, for så ved jeg jo om hun skal til at have samvær med ham eller ej.

Måske i en periode ja, for så får hun ham lidt på afstand, men samtidig får hørt lidt fra ham, og så op på 2 igen hvis det er det begynder at gå bedre.

Ja, det må man håbe, det andet her er da ikke til at holde ud for jer

madagaskar skriver:

Jeg tænker, at det umiddelbart er smart at tage det i hendes tempo (både varighed af samtale og hyppighed af opringninger). Jeg kan ikke helt huske hvor gammel din datter er, men jeg tænker at du måske kunne forsøge med 1 gang i ugen og så måske holde en mulighed åben for at I kan ringe op til far, hvis hun lige pludselig får lyst.

Er det på jeres eget initiativ, at I ringer 2 gange om ugen eller ligger der en aftale om det i statsforvaltningen (frivillig eller tvungen)? Hvis der foreligger en aftale, så skal du være opmærksom på at få dem ind over ændringen eller få far til at bekræfte at han er enig i ændringen.

Tak for svaret

Der ligger endnu ikke en aftale via statsforvaltningen, for vi venter på en afgørelse fra dem af.

Hun bliver 5 om 14 dage.

Jeg prøver at sige til ham så, at vi kan forsøge med 1 gang i ugen, og så se, om det skulle hjælpe på hendes lyst til at snakke med ham.