Altså nogle gange hvis mit overskud ikke eksisterer så kan jeg godt komme til at skælde hende ud, men jeg har det bare SÅ dårligt med det bagefter. Men for det meste får hun bare lov til at græde færdig/rase ud for det er da helt i orden at hun bliver vred. Det skal hun have lov til. Hun får mange nej'er på en dag og jeg kan sgu godt forstå hvis hun bliver frustreret. Mit nej er et nej og forbliver et nej, men hun må godt brokke sig over det. Hun bliver jo god igen. Og når hun finder ud af at jeg ikke giver mig er det nemmere for hende at finde ud af næste gang jeg siger nej. F.eks havde hun et FLIP uden lige hvor hun bare SKREG i 15min fordi hun ikke måtte spise youghurt sammen med hendes hovedpude. Hun skreg så meget hun var ved at kaste op, men til sidst gav hun mig puden og kom op i sin stol og spiste. Dagen efter skulle hun lige prøve igen og så sagde jeg igen at hun ikke skulle have sin pude med og så lagde hun den fra sig og kom op og fik morgenmad. Og sådan er det med flere ting. Men ja jeg har da nogen hysteri-anfald til gode. 
hmm. når jeg læser alle jeres svar kan jeg se at vores problem ligger et helt andet sted. de hysteriske anfald har vi også, men der er jeg som dig og giver mig ikke.
nej, pigerne piver, klynker, smågræder. over ingenting. jeg kan ikke holde det ud!! og når den ene starter, begynder den anden også. der virkelig tale om en kædereaktion og det er frygteligt!!
de har også lagt mærke til det i vuggestuen. når pigerne ser mig ud af vinduet jubler de og bliver glade men når jeg kommer derind begynder de på deres ynk og klynk. argh!!
Anmeld