132319 skriver:
Ja, jeg kender godt følelsen, især efter første fødsel.
Det lyder underligt men jeg følte mig snydt for at jeg aldrig nåede at blive utålmodig 
Min søn er født 34+1 og min datter er født 36+6 og jeg er sådan lidt ærgerlig over at jeg aldrig fik lov til at prøve at ramme den gyldne terminsdato. Især fordi jeg havde to meget nemme graviditeter så de sidste henholdsvis 6 og 3 uger, kunne jeg sagtens have taget med 
Du skriver lige det som jeg tænker på sin vis...
Mine omstændigheder omkring fødslen af min søn har stort set været ligesom en normal fødsel... Foruden at jeg ikke måtte føde i vand, som jeg gerne ville, pga det var inden de 37 uger 
Så jeg har følt mig utrolig heldig i at have haft et rimelig "normalt" forløb selvom det tog røven på mig at vandet gik lige pludselig.. Jeg fik selv lov til at føde min søn - og det var uden smertestillende... Vi slap udenom Neonatal - dog kun med nød og næppe. Jeg fik ham op på maven osv osv. Idet jeg er offentligt ansat, så havde jeg 8 ugers graviditetsorlov - så jeg nåede at holde 4 ugers orlov inden fødslen...
jeg nåede dog ikke at blive utålmodig... Det lyder latterligt, men... Jeg nåede slet ikke den der frustration med at overveje at lave englehop for at sætte gang i fødslen. Jeg ville da gerne have gået bare et par uger længere, selvom jeg ikke er ked af som sådan over at min søn kom når han kom...
Så jeg kan kun forestille mig hvordan det må være for jer, som får akutte kejsersnit og forløb på neon afd.. Al respekt herfra!
Anmeld