Føler mig snydt

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

Maja84 skriver:

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

Jeg kan sagtens genkende dine følelser...
Albert er født 34+5 og selvom det måske ikke er særligt meget for tidligt, så havde det en effekt på mig.
Jeg blev sat igang pga. svangerskabsforgiftning og det endte med AKS, fordi mit bækken er for småt.

Jeg er allermest ked af, at jeg ikke selv fik lov til at føde og dernæst at fødslen ikke gik igang af sig selv.
Ej, jeg er selvfølgelig mest ked af, at Albert kom for tidligt til verden.

Men jeg har accepteret det - selvom jeg nok aldrig kommer helt over det.
Tidligere kunne jeg tage tudeture, men det er røget mere og mere i baggrunden og det håber jeg også, at det vil hos dig.

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

Jeg tror det er helt naturlige følelser at stå med når man har født for tidligt. Jeg fødte selv mine tvillingepiger i uge 35. Og jeg har følt mig snydt for den sidste graviditetsperiode, at føde naturligt, at få mine babyer lagt op på maven efter fødslen osv.

Selvfølgelig skal fokus være på, at baby er sund og rask. Men alle har vel en romantisk forestilling om, hvordan en graviditet og fødsel skal forløbe, og den forestilling er blevet slået i stykker. Her snart fire år efter kan jeg stadig blive ramt af følelsen, men den glider mere og mere i baggrunden med tiden.

til dig.

Ranarupta skriver:

Jeg kan sagtens genkende dine følelser...
Albert er født 34+5 og selvom det måske ikke er særligt meget for tidligt, så havde det en effekt på mig.
Jeg blev sat igang pga. svangerskabsforgiftning og det endte med AKS, fordi mit bækken er for småt.

Jeg er allermest ked af, at jeg ikke selv fik lov til at føde og dernæst at fødslen ikke gik igang af sig selv.
Ej, jeg er selvfølgelig mest ked af, at Albert kom for tidligt til verden.

Men jeg har accepteret det - selvom jeg nok aldrig kommer helt over det.
Tidligere kunne jeg tage tudeture, men det er røget mere og mere i baggrunden og det håber jeg også, at det vil hos dig.

tusind tak for svar, et sted rart man ikke er ene, men ja kan sagtens følge dig, selvom det ikke er så meget, og man føler jo ikke man burde klage i forhold til så mange andre i den her gruppe, er vores søn jo sen premature, alligevel synes jeg da det er hårdt

helora skriver:

Jeg tror det er helt naturlige følelser at stå med når man har født for tidligt. Jeg fødte selv mine tvillingepiger i uge 35. Og jeg har følt mig snydt for den sidste graviditetsperiode, at føde naturligt, at få mine babyer lagt op på maven efter fødslen osv.

Selvfølgelig skal fokus være på, at baby er sund og rask. Men alle har vel en romantisk forestilling om, hvordan en graviditet og fødsel skal forløbe, og den forestilling er blevet slået i stykker. Her snart fire år efter kan jeg stadig blive ramt af følelsen, men den glider mere og mere i baggrunden med tiden.

til dig.

tusind tak, og ja du har helt ret, tror også det hele er gået så stærkt og det også har gjort noget, for var jo slet ikke forberedt på at skulle være mor lige der, havde godt på fornemmelsen jeg ikke ville gå tiden helt ud, men ikke at, det skulle være tidligere end de normale 14 dage før

Maja84 skriver:

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

Ved ikke hvordan det er at føde meget tidligt, men vil bare sende dig en kæmpe

Enayia skriver:

Ved ikke hvordan det er at føde meget tidligt, men vil bare sende dig en kæmpe

tusind tak

Der kan komme allemulige reaktioner på en for tidlig fødsel. Jeg kæmpede med dårlig samvittighed overfor mine piger. Jeg så dem først ordentlig efter et halvt døgn, og det var bla fordi jeg ikke pressede personalet til at lade mig komme ned til dem. Samtidig tog det mig nogle dage, før det rigtig gik op for mig, at de altså var kommet og var mine. Det havde jeg det utrolig dårligt med i perioder da de var små. Så du er ikke alene

www.stjerneleg.dk

MarianneSonne skriver:

Der kan komme allemulige reaktioner på en for tidlig fødsel. Jeg kæmpede med dårlig samvittighed overfor mine piger. Jeg så dem først ordentlig efter et halvt døgn, og det var bla fordi jeg ikke pressede personalet til at lade mig komme ned til dem. Samtidig tog det mig nogle dage, før det rigtig gik op for mig, at de altså var kommet og var mine. Det havde jeg det utrolig dårligt med i perioder da de var små. Så du er ikke alene

www.stjerneleg.dk

puha den følelse kender jeg godt, føler meget jeg har mistet en masse af den første dyrebare tid med min søn, selvom jeg jo godt et sted ved jeg ikke er skyld i det, men den er dælme svær. kan sagtens følge dig i din skyldfølelse så du er heller ikke alene der

Det er vist ret tydeligt på denne tråd at du bestemt ikke er den eneste der har haft de her følelser og det er vel også kun naturligt.

Nu har jeg godt nok ikke født endnu, men har til gengæld været sengeliggende siden 19+5 og skal være det frem til fødslen.

Jeg føler mig især snydt for den glade tid hvor man kan gå og vise maven frem og være stolt over det lille vidunder der er på vej. Da jeg blev sygemeldt kunne man dårligt se at jeg er gravid og det er vores første barn, så min oplevelse af at være gravid er jo ikke ligefrem positiv.

Vi ved samtidig at fødslen bliver ved kejsersnit fordi hun ligger med numsen nedad og ikke kan vende sig. Lige på det punkt føler jeg mig til gengæld ikke snydt, endnu i hvert fald. I stedet har det nærmest været en tryghed for os fordi vi har det mindre at bekymre os om. Vi ved at når jeg får veer er det bare direkte til sygehuset for at få kejsersnit og så skal vi ikke tænke mere over det.

Mht. tiden efter den lille er født kan vi da også mærke at det ikke er super fedt at gå og forberede sig på en lang indlæggelse med hvad dertil følger, men vi prøver i stedet at tænke positivt og glæde os over at vi i det mindste har muligheden for at forberede os bedst muligt, modsat de fleste andre der bare lige pludselig bliver forældre til et for tidligt født barn, af den ene eller den anden årsag.

Tanja