Føler mig snydt

Ihhh, hvor jeg forstår dig! Du er SLET ikke alene! Fødte for 3½ år siden 33+0, uden varsel gik vandet....Og netop den følelse - at føle sig snydt - har fyldt SÅ meget! Jeg føler ikke, at jeg ved, hvad det er at være RIGTIG gravid, hvad det er at føde rigtigt (selvom jeg fødte selv), hvordan amningen normalt kommer i gang.....Og så den mere forbudte - at føle sig snydt for det sidste stykke tid med orlov INDEN barnet kommer! (Derudover blev jeg snydt for en tur til Barcelona med min mand. Vi skulle have været afsted den dag fødslen gik i gang)

Det kan være RIGTIG svært for andre at forstå. Jeg fik jo en velskabt, dejlig pige ud af det, det hele gik jo godt!..... Derfor er det dejligt med et forum som Baby.dk, hvor man altid kan finde nogen, som ved hvad det handler om.

Det er helt legalt og normalt at føle, som du gør! Det kan sagtens føles som en sorg, at blive snydt for det sidste stykke tid af sin graviditet!

 

Du er bestemt ikke alene. Jeg fødte første gang ved AKS i uge 31+5, syntes ikke jeg var blevet tyk, havde været sygmeldt i 1 uge, var slet ikke begyndt at gøre noget klar endnu. Havde dog fået bestilt barnevogn, men ikke mere end lige ;O)

Her anden gang, håbede jeg på at få lov til at 1. blive tyk og besværet 2. føde selv 3 . nå at gå hjemme og hygge mig inden(gå på barsel) 4. at komme hjem HURTIGT(var indlagt i uger) 5. at ha´ barnet hos mig hele tiden.

Fik opfyldt alle krav, 1. tog 15 kg på - og klagede mig, havde elefant fødder 2. blev sat igang og fødte selv i uge 38+5 3. holdt ferie inden barslen - gik 9 uger før 4. sad hjemme i sofaen 4 timer efter fødslen 5. fik hende op på maven lige efter fødslen - gav hende kun væk, da hun skulle vejes.

Maja84 skriver:

tusind tak for svar, et sted rart man ikke er ene, men ja kan sagtens følge dig, selvom det ikke er så meget, og man føler jo ikke man burde klage i forhold til så mange andre i den her gruppe, er vores søn jo sen premature, alligevel synes jeg da det er hårdt

Nej, der er desværre andre forældre, der står i hårde situationer, men det er stadig hårdt.
Jeg synes, at det sværeste er, at man ikke ved, om der kommer senfølger af det. Og i så fald, hvor alvorlige de bliver...

Maja84 skriver:

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

Det kan jeg sagtens forstå 

 

Jeg var selv oveni meget vred på den lille stakkel jeg havde født. Det var ikke let, og følelsen af at være snydt kommer nok til at hænge ved endnu.

Det går over, eller bliver mindre. Man kan jo aldrig få tiden tilbage igen, hvorfor jeg tror man vil blive ved med at føle sig snydt på et eller andet plan. Her snart to år senere kan jeg stadig føle mig en smule snydt.

Det er helt iorden, og ikke noget du skal være flov over.

 

Kæmpe kram Jo

Du er absolut ikke alene.

Har selv været hele følelsesmøllen igennem, og det dukker stadig op i mig en gang i mellem selvom min søn snart er 11 mdr.

I sær fødslen føler jeg mig Rigtig snydt for, Fik akut kejsersnit i uge 33+3.

Synes du skal give dig selv lov til at være ked af det. tror det er den eneste måde du kan bearnejde det på!

 

Først og fremmest et kæmpe kram

Jeg fødte også min datter da jeg var 32+0. Kan huske jeg synes tiden inden jeg fødte og efter var utrolig stressende, og glæden blev vendt til angst. Alle de sygeplejersker og læger under fødslen, og så det hun ikke kom op og ligge hos mig, men fik hundrede slanger og alverdens ting på sig lige da hun kom ud. Godt nok fødte jeg naturligt, men det var ikke en drømmefødsel. Var slet ikke forberedt. Kunne også godt have tænkt mig og gå tiden ud, og som alle rigtig blive "stor", samt at føle nu man bare 100 % procent parat.. Havde overhovedet intet klar, så det skulle vi også have ordnet.

Samtidig følte jeg en utrolig skyldfølelse, da jeg mente jeg var skyld i hun kom ud for tidligt.  Men jeg har efter mange samtaler og bearbejdelse lagt det bag mig.

Men på den anden side, blev jeg også meget tryg på alt det jeg gjorde inden jeg tog fra hospitalet, fordi jeg var blevet grundigt oplært.. Og hun fik det så godt!

Du er ikke alene

Maja84 skriver:

Ja stod i dag og skulle finde tøj i skabet, og der lå alt mit graviditetstøj, og pludselig vældede følelserne bare op i mig, blev rigtig ked af det, og følte mig bla enormt snydt for den sidste tid, med stor mave og masser af liv. Jeg elsker min søn, ingen tvivl om det, men alligevel føler jeg mig snydt og synes dælme der er mange følelser der vælter op i en både ang graviditet og fra fødslen og tiden efter. Nogle af jer der kender til dette, eller er jeg i ene båd

nej du ikke den eneste. jeg føler også sådan nogen gang. kan virkelig blive ked og trist og ville ønske jeg kan blive gravid igen for at for det sidste med i gravidteten

Du er helt sikkert ikke alene.

Mit vand gik i uge 30 og jeg fik akut kejsersnit i 33+4.

Jeg føler mig snydt for alle de forberedelser herhjemme. Den søde sidste ventetid, hvor man skulle vise maven frem og ikke mindst en naturlig fødsel.
Jeg var slet ikke klar i hovedet til det for alt gik pludselig så stærkt.

Så jeg føler 100 % også, at jeg blev snydt for meget.

Men håber det ikke går så galt næste gang.

Kram herfra

Blev helt glad da jeg læste dette indlæg (misforstå mig ikke), men jeg har præcis de samme følelser. Jeg fødte godt nok ikke vildt for tidligt, men var slet ikke forberedt! Jeg var sikker på at jeg minimum ville gå tiden ud eller over.. Jeg ville have termin her den 13 april og vil bare gerne over den dato. Virkelig underligt at man kan føle sig snydt på den måde. Min søn blev født 36+3 og var ikke ret stor.. Ammningen kom heller ikke op at køre, så ville ønske at jeg var gået tiden ud. Trods disse tanker skal jeg heldigvis bare kigge på min søn, så bliver humørt straks bedre

Rødhætte skriver:

Blev helt glad da jeg læste dette indlæg (misforstå mig ikke), men jeg har præcis de samme følelser. Jeg fødte godt nok ikke vildt for tidligt, men var slet ikke forberedt! Jeg var sikker på at jeg minimum ville gå tiden ud eller over.. Jeg ville have termin her den 13 april og vil bare gerne over den dato. Virkelig underligt at man kan føle sig snydt på den måde. Min søn blev født 36+3 og var ikke ret stor.. Ammningen kom heller ikke op at køre, så ville ønske at jeg var gået tiden ud. Trods disse tanker skal jeg heldigvis bare kigge på min søn, så bliver humørt straks bedre

Jeg må også sige, at nu hvor min søn, ligner en normal baby, og ikke primature, hjælper dte også gevaldigt på det hele, men det hele har været svært at sluge, er det jo nok for de fleste som føder før tid (før fulde 37 uger) og samtidig er der jo flere som siger, årh ja kunne da være gået meget værre, og så tidlig er han da eller ikke, er nemt at sige for folk som gik tiden ud, og som ikke havde barnet på neonatal eller fik en lille baby, med de problemer det medfører, selvom det er sent af et præmature barn at være. Kæmpe kram til dig, ved jo hvordan det er, men ja det hjælper lidt man ikke er ene, og der er nogle som deler ens tanker og følelser, og de "forbudte" af slagsen