piadas skriver:
Åh, hvor kan jeg også bare følge jer!
Jeg render stadig rundt i graviditetsbukser, fordi jeg ikke kan være i mine normale bukser
...jeg havde jo tabt mig 19 kg., inden jeg blev gravid og havde givet alt det tøj, der var blevet for stort til genbrug, for jeg skulle jo ikke være så stor igen
....hmm, ja så blev jeg jo så gravid og efterhånden som maven voksede indså jeg, at det kunne være fuldstændig lige meget, hvad man kom i munden - maven voksede alligevel, så man kunne jo lige så godt fylde munden med cola og chokolade!

Det endte jo så med, at jeg lige præcis tog 19 kg. på, og når man kun taber sig 7 kg. ved at føde, ja så mangler der altså stadig 12-13 kg. til jeg er tilbage ved udgangspunktet. Jeg regner stærkt med at komme derned igen - nu har jeg gjort den én gang, så kan jeg gøre det igen!
Det er bare træls, at skulle rende rundt i graviditetstøj, indtil kiloene er smidt igen, for det varer jo nok et par dage!!
Så jeg har faktisk forkælet mig selv lidt i formiddags!
Jeg har været ude for at købe lidt nyt tøj, så jeg i det mindste har lidt at gå i i mellemtiden!
Men ellers - ja, mit hår ligner lort, og jeg plejede at have make-up på på arbejde hver dag, men nu går jeg jo bare hjemme, så jeg gider ikke bruge en masse tid på at lægge make-up - Ida er vist ligeglad!
Jeg har samme problem som dig, Carina - mine negle flækker og kan ikke blive særligt lange, men når jeg er gravid får jeg de flotteste lange negle, men når jeg så har født - vupti og vi er tilbage ved de flækkede negle igen!
Lige nu har jeg dog alligevel klippet dem ultrakorte, for jeg synes, det er synd for Ida, hvis jeg kradser hende!
Og Sabrina - hvad sker der lige for det cola?!!
Jeg drak ikke vildt meget cola før, men nu ryger der vist næsten en liter ned om dagen!
Og jeg kan virkelig mærke, at jeg trænger til cola - jeg tror, min krop skal nedtrappes...er der noget der hedder cola-antabus?!
Endnu en cola-holiker. Det er jo vildt så meget ens hjerne kan crave sådan en åndssvag ting. Hvorfor er den ikke lisså vild efter løbeture og broccoli? Hmmm
Men fedt med nyt tøj - det kan altid hjælpe lidt på humøret.
Hvor er det bare super flot at du har tabt så mange kilo. Selvfølgelig skal du nok komme derned igen, når det nu blir forår og skønt vejr som man rent faktisk har lyst til at komme ud i