Ja nu sidder jeg her i stolen, godt mørbanket og kan se far og lillebror snuer på sofaen, mens den stolte storebror er i DP.
Det hele starter natten til onsdag, lidt over midnat vågner jeg og har lidt ondt i lænden, jeg tænker det bliver endnu en urolig nat, af efterhånden mange, varmer mig en varmepude og hopper tilbage i kassen.
Efter 30 min. bliver jeg klar over det da vist er veer jeg har 
Lister mig ind i stuen og vugger på min store gymnastikbold, dette gør jeg resten af natten mens jeg får tømt harddisken for latterlige film, man alligevel ikke skal koncentrere sig for at se
Farmand står op kl. 05.15 og jeg siger til ham han godt kan melde afbud på jobbet, for jeg har veer.
- Han tager det hele med ophøjet ro og siger, :"Kunne du ikke i det mindste have sagt det INDEN jeg stod op, så kunne jeg jo have sovet længe 
" . Vi hjælpes ad med at få Liam gjort klar til DP.
Mens Morten kører Liam i DP ringer jeg til FG og aftaler jeg lige hurtigt kommer ind til et tjek kl. 08 (Jeg regner bestemt ikke med at skulle blive der, for alt taget i betragtning har veerne slet ikke været noget særligt!) .
På vej retur tager Morten dog mormor med, skulle en fødsel nu være fortstående (hun skulle også med.)
Kl. 08.00: Jeg kommer ind og til min store glæde står min egen jordemoder og tager imod mig + en jdm studerende.
Vi snakker lidt om hvordan natten er gået, og de føler og mærker så begge 2. De kigger på hinanden og smiler, ja den er god nok, 5 cm åben, vi finder en stue! (AAAAAHVAD for noget??? 
)
kl. 08.45: Jeg synes natten har været så nem, og trods en lang smertefuld fødsel med Liam trods EPI spørger jeg, om jeg må prøve at komme i badekar, i stedet for min forudbestilte EPI. - Det synes de begge er en rigtig god ide og karret bliver fyldt.
kl. 09.00: Kommer jeg i badekar med god effekt, ligger egentlig bare og hyggesnakker til kl. 10.15
kl. 10.20: Kommer jeg op og får taget vandet da der kun er kommet 1 cm mere i vandet. Desværre er vandet grønt som med Liam så jeg må ikke komme tilbage i karret. - NU breder panikken sig kan man roligt sige, jeg gik helt i baglås, jamen hvordan SKULLE jeg dog klare det uden nogen form for smertelindring, jeg får sagt at så kan hun dælme godt bestille den EPI alligevel, alt imens skræk og rædsel breder sig i kroppen!
kl. 10.40: Mærker de begge efter for at se om en EPI kan nåes, det kan den ikke, jeg er allerede 8 cm åben og panikken stiger i mig, pludselig presser det så voldsomt jeg intet kan gøre, og får råbt nu kommer han altså!
- Neeej svarer jdm, du er kun 8 cm åben, jeg smider mig om på ryggen, og vupti, UD skød lillebror til alles overraskelse, de stod og måbede i stor stil
kl. 10.48 er han født, 47 cm lang og 2980 gram .
Han er meget rødmosset over den hårde medfart, men ellers har vi alle det fantastisk godt 
Og Liam har bare taget det SÅ flot!!!
