Det hele er noget værre rod!!

WilliamsMorLise skriver:

Hej med dig!
Ja det syntes jeg også han er. Og det er virkelig ikke rette tidspunkt at være det på :-((

-Jeg håber på at få den fulde forældremyndighed. Og når jeg siger det mener jeg sleeet ikke at jeg skal bestemme fuldt over William og Faren ikke har noget at sku ha sagt. Faren har ligeså meget ret til at se ham som mig men alligevel føler jeg at jeg bare har lidt mere forældremyndighed over William end faren, da han slet ikke har været en del af noget som helt indtil videre. 

Jeg tror det kommer til at gå rettens vej. Det har han truet med mange gange. Så jeg må vente til han bliver fornuftig nok til at kunne snakke ordenlig med mig ;-((

forstår fuldt ud det er hårdt  og det er skide trist at det skal gå sådan som det gør

Hvis du får den fulde forældremyndighed kan i jo lave det sådan med hinanden efterfølgene at han kan få ham hver anden weekend hvis han self stadig ved ha noget med ham a gøre(som jeg både tror og håber). Bare fordi den ene har hele forældremyndigheden gør jo ikke at den anden overhovedet ikke må se barnet. Det kn også være i retten (hvis det kommer så langt) at du bliver "dømt" til hele forældremyndigheden , men at han stadig har krav på barnet måske 3 dage hver 14 dag.

føler virkelig med dig . KÆMPE  til dig

de-wett skriver:

forstår fuldt ud det er hårdt  og det er skide trist at det skal gå sådan som det gør

Hvis du får den fulde forældremyndighed kan i jo lave det sådan med hinanden efterfølgene at han kan få ham hver anden weekend hvis han self stadig ved ha noget med ham a gøre(som jeg både tror og håber). Bare fordi den ene har hele forældremyndigheden gør jo ikke at den anden overhovedet ikke må se barnet. Det kn også være i retten (hvis det kommer så langt) at du bliver "dømt" til hele forældremyndigheden , men at han stadig har krav på barnet måske 3 dage hver 14 dag.

føler virkelig med dig . KÆMPE  til dig

Hej med dig!

Det er rigtig trælst ja!!

Og som sagt: Jeg vil rigtig gerne ha' den fulde forældremyndighed! Og hvis jeg får den skal faren da Se lille willi ligeså emget som hvis vi begge havde den. Deførste måneder kan william jo ikke komme på weekend ved far pga. jeg skal amme, derfor har jeg sagt til "far" han er velkommen til at komme her ligeså tosset han vil. Hehe!!:-))

Men tak for din besked og KÆÆÆÆMPE til dig

Ranarupta skriver:

 

Hejsa

 Wow! Han er godt nok utrolig! Det kan du blandt andet takke hans mor for... 

Jeg synes, at det er rigtigt godt gået af dig, at du stadig tænker på, at William skal have kontakt til sin far, selvom faren egentlig modarbejder projektet.
Jeg kender slet ikke noget til procedurerne i dette tilfælde, men er det ikke noget med at kontakte statsforvaltningen (er det ikke dem, der håndterer samkvem/forældremyndighed?)?

Jeg sender dig en bunke kram - du er vist meget bedre tjent uden at være i et forhold med ham!!

 

Hej Karina!!

- Ja, du har ret... Jeg regner også med at kontakte dem og fortælle dem hvordan det hele står til. Det tror jeg også gavner for mig selv. :-))
Jeg håber egentlig bare det hele kommer til at gå og vi får et nogenlunde venskab!!!: ( Tak for din besked! Det varmer at nogle støtter mig. Kæmpe knus herfra!!<3

er ret sikker på at reglerne stadig er som de var da jeg fik min datter, hvis I ikke har boet sammen inden for x antal mdr. (mener det er 9-10) og det lyder det ikke som om I har - delt folkeregisteradresse, så vil du automatisk få tildelt den fulde forældremyndighed, han skal så søge om delt forældremyndighed og vil blive tildelt denne (medmindre de kan finde en evt. skadende årsag til hvorfor han ikke skulle).

Det er pisse hårdt at stå og være gravid og enlig, kæmpe med hormoner, følelser og en x, og selvom han bestemt ikke lyder som den mest modne fyr, så kan man også selv komme til at virke en smule egoistisk i sin måde at tænke på (og det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis er en negativ ting), du vil gerne have ham til at deltage, samtidig med at der er en masse følelser i klemme, så vil han have dig tilbage, så er han knap så sød når han skriver osv., det tager lidt tid at få adskilt de følelser omkring ham (som ham du var sammen med, havde følelser for engang, han du valgte at lave et barn med osv.) og med ham som skal være en del af JERES liv, men kun som dit barns far, for hvad kan man egentlig forvente af ham så.. 

Jeg ville overveje hvilken rolle du ønsker han skal spille (alt det med samværet er en kamp, som simpelthen er for tidligt at tage), forklar ham at du ønsker at han skal lære sit barn at kende, at I begge skal reelt set finde ud af hvordan virkeligheden er med et lille barn (og ikke kun som I havde forestillet jer - for virkeligheden er oftes meget anerledes end forestillingen) og så skriv nogle konkrete ting ned - så I har nogle aftaler på plads, spørg ind til hvad han egentlig gerne vil med til til og med at barnet er kommet til verdenen, måske vil han gerne med til fødslen - måske har han slet ikke gjort sig nogle tanker om det, lav en aftale der fungere for jer begge (hvis du ikke vil have ham med - hvilket du dog bør være sikker på, så aftalt evt. at han er med på hospitalet og er udenfor - så han også "ser" sit barn "komme til verdenen", det tror jeg personligt vil være det første lille skridt for ham til en forståelse af hvort stort det her er, og hvor meget det kræver af jer, og måske vil jeres barn sætte pris på at I (uanset om han er på stuen når du føder eller ej) at i begge var der da jeres barn kom til verdenen.)

men summasummarum, find ud af hvad I hver især ønsker af den anden til og med fødslen og lav nogle faste aftaler..

Jeg syntes det er helt okey når aftalerne er lavet, så han har noget konkret at forholde sig til, at du så siger at du kun kontakter ham hvis der sker noget, da du og barnet har brug for ro, og at han kan kontakte dig med henblik på de aftaler I har indgået.. 

Knus fra Jane

N&J skriver:

er ret sikker på at reglerne stadig er som de var da jeg fik min datter, hvis I ikke har boet sammen inden for x antal mdr. (mener det er 9-10) og det lyder det ikke som om I har - delt folkeregisteradresse, så vil du automatisk få tildelt den fulde forældremyndighed, han skal så søge om delt forældremyndighed og vil blive tildelt denne (medmindre de kan finde en evt. skadende årsag til hvorfor han ikke skulle).

Det er pisse hårdt at stå og være gravid og enlig, kæmpe med hormoner, følelser og en x, og selvom han bestemt ikke lyder som den mest modne fyr, så kan man også selv komme til at virke en smule egoistisk i sin måde at tænke på (og det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis er en negativ ting), du vil gerne have ham til at deltage, samtidig med at der er en masse følelser i klemme, så vil han have dig tilbage, så er han knap så sød når han skriver osv., det tager lidt tid at få adskilt de følelser omkring ham (som ham du var sammen med, havde følelser for engang, han du valgte at lave et barn med osv.) og med ham som skal være en del af JERES liv, men kun som dit barns far, for hvad kan man egentlig forvente af ham så.. 

Jeg ville overveje hvilken rolle du ønsker han skal spille (alt det med samværet er en kamp, som simpelthen er for tidligt at tage), forklar ham at du ønsker at han skal lære sit barn at kende, at I begge skal reelt set finde ud af hvordan virkeligheden er med et lille barn (og ikke kun som I havde forestillet jer - for virkeligheden er oftes meget anerledes end forestillingen) og så skriv nogle konkrete ting ned - så I har nogle aftaler på plads, spørg ind til hvad han egentlig gerne vil med til til og med at barnet er kommet til verdenen, måske vil han gerne med til fødslen - måske har han slet ikke gjort sig nogle tanker om det, lav en aftale der fungere for jer begge (hvis du ikke vil have ham med - hvilket du dog bør være sikker på, så aftalt evt. at han er med på hospitalet og er udenfor - så han også "ser" sit barn "komme til verdenen", det tror jeg personligt vil være det første lille skridt for ham til en forståelse af hvort stort det her er, og hvor meget det kræver af jer, og måske vil jeres barn sætte pris på at I (uanset om han er på stuen når du føder eller ej) at i begge var der da jeres barn kom til verdenen.)

men summasummarum, find ud af hvad I hver især ønsker af den anden til og med fødslen og lav nogle faste aftaler..

Jeg syntes det er helt okey når aftalerne er lavet, så han har noget konkret at forholde sig til, at du så siger at du kun kontakter ham hvis der sker noget, da du og barnet har brug for ro, og at han kan kontakte dig med henblik på de aftaler I har indgået.. 

Knus fra Jane

Heej Jane!!

Du skriver bare rigtig mange gode ting. Det har hjulpet en del oggivet mig en masse og tænke over. (undskyld jeg ikke lige svare så meget, men der er rigtig meget jo. Hehe)

- Ang. Fødsel.  Ja, jeg ved godt det er egoistisk og måske forkert MEN
jeg har valgt han ikke skal med til fødslen, da jeg syntes det er alt for intenst at han skal med derind. Det virker simpelthen sååå forkert for mig. Jeg har sagt til ham at han kan vente udenfor rummet og kan komme ind lige bagefter.

WilliamsMorLise skriver:

Heej Jane!!

Du skriver bare rigtig mange gode ting. Det har hjulpet en del oggivet mig en masse og tænke over. (undskyld jeg ikke lige svare så meget, men der er rigtig meget jo. Hehe)

- Ang. Fødsel.  Ja, jeg ved godt det er egoistisk og måske forkert MEN
jeg har valgt han ikke skal med til fødslen, da jeg syntes det er alt for intenst at han skal med derind. Det virker simpelthen sååå forkert for mig. Jeg har sagt til ham at han kan vente udenfor rummet og kan komme ind lige bagefter.

Håber da du kan bruge det, jeg havde desværre en "far" som ikke ville være med til noget af det, men vi snakkede stadig størstedelen af graviditeten og ved at alt bestemt ikke er ligetil mens man går med en baby i maven og en overdosis af graviditeteshormoner.. 

Vi er jo alle forskellige, og syntes at du har fundet en god løsning mht. fødslen, dette giver dig jo også muligheden for at hive ham ind hvis du midtvejs ændrer mening, jeg ville rigtig gerne have haft min datters far med, istedet havde jeg mine forældre med (begge - da jeg ikke regnede med at jeg ville skænke dem en tanke, og ikke syntes min far skulle snydes for at det at se sit barnebarn komme til verdenen), der var så mange mennesker derinde (mænd og kvinder) at jeg faktisk ikke tænkte over det - tror vi var oppe på en 8-9 stykker på et tidspunkt.. , den eneste som jeg gerne ville have der, var der jo ikke desværre og den oplevelse kan han aldrig få igen, og det kan min datter heller ikke, men det var også fordi det var rigtigt for mig, nogle af pigerne (enlige) herinde har valgt slet ikke at have dem på hospitalet fx. pga. stress og ligende og det har jo været rigtig for dem.. 

Hvor lang tid er der til du skal føde??

N&J skriver:

Håber da du kan bruge det, jeg havde desværre en "far" som ikke ville være med til noget af det, men vi snakkede stadig størstedelen af graviditeten og ved at alt bestemt ikke er ligetil mens man går med en baby i maven og en overdosis af graviditeteshormoner.. 

 

Vi er jo alle forskellige, og syntes at du har fundet en god løsning mht. fødslen, dette giver dig jo også muligheden for at hive ham ind hvis du midtvejs ændrer mening, jeg ville rigtig gerne have haft min datters far med, istedet havde jeg mine forældre med (begge - da jeg ikke regnede med at jeg ville skænke dem en tanke, og ikke syntes min far skulle snydes for at det at se sit barnebarn komme til verdenen), der var så mange mennesker derinde (mænd og kvinder) at jeg faktisk ikke tænkte over det - tror vi var oppe på en 8-9 stykker på et tidspunkt.. , den eneste som jeg gerne ville have der, var der jo ikke desværre og den oplevelse kan han aldrig få igen, og det kan min datter heller ikke, men det var også fordi det var rigtigt for mig, nogle af pigerne (enlige) herinde har valgt slet ikke at have dem på hospitalet fx. pga. stress og ligende og det har jo været rigtig for dem.. 

Hvor lang tid er der til du skal føde??

Jeg har Termin her d. 2. Maj.

Ja syntes også det er det bedste at han er lige udenfor rummet. Jeg bestemmer at han ikke skal med til fødslen som jo er en stor ting, så jeg må give mig lidt og sige at han kan komme ind ligebagefter.
Jeg er også lidt træls over hans mening ang. besøgende. Han vil have at hans forældre (skilsmisse barn!! dvs hans 4 forældre) skal komme ind lige bagefter. Det er jeg lidt irriteret over. Jeg tror egentlig bare jeg har brug for min mor & søster (jeg ved jeg lyder ynkelig) bagefter da jeg kan forstille mig det er en hård ting at skulle igennem. Så jeg tror altså jeg siger til ham at de kan komme dagen efter ...

WilliamsMorLise skriver:

Jeg har Termin her d. 2. Maj.

Ja syntes også det er det bedste at han er lige udenfor rummet. Jeg bestemmer at han ikke skal med til fødslen som jo er en stor ting, så jeg må give mig lidt og sige at han kan komme ind ligebagefter.
Jeg er også lidt træls over hans mening ang. besøgende. Han vil have at hans forældre (skilsmisse barn!! dvs hans 4 forældre) skal komme ind lige bagefter. Det er jeg lidt irriteret over. Jeg tror egentlig bare jeg har brug for min mor & søster (jeg ved jeg lyder ynkelig) bagefter da jeg kan forstille mig det er en hård ting at skulle igennem. Så jeg tror altså jeg siger til ham at de kan komme dagen efter ...

Der er vi igen meget forskellige, min søster gad heller ikke have besøg af andre end "hendes" familie, hvor hendes mands (pånær mor og lillebror) måtte vente til dagen efter, jeg derimod var bare så stolt og ville vise hende frem til alle der ville se, jeg var overvældet, men l¨stadig i en smerterus (fik mofin grundet skader under fødslen) og eroforisk rus over at være blevet mor.. men se til det, hvis du føler for selskabet kan du altid på dagen (det kommer jo også an på hvornår du føder på dagen) invitere hans familie ind, ellers må de jo vente, men hans mor vil nok gerne se sit barnebarn, men hun kan jo evt. vente med ham på gangen,. så er det ikke helt så overvældende for dig, og han har en at dele denne meget store og overvældende oplevelse med.. 

Held og lykke med fødslen til maj.. 

WilliamsMorLise skriver:

Hej med jer derude!!!

Først og fremmest vil ejg da lige sige at jeg syntes Baby.dk er helt vildt fedt. Har aldrig oplevet en side som denne. Sikke en masse gode råd, hjælp og dejlige mennesker der er herinde.. NÅR MEN!!!

Jeg er lidt forvirret, frustreret, deprimeret, ked af det (osv!) for tiden...
Det har faktisk stået på i 3 måneder... Dete hele er pga. mig og farens forhold & Farens opførsel. I får hele historien!
- Mig og faren til mig barn var kærester i 9 måneder. 3 uger inden vi slog op fandt jeg ud af at jeg var gravid. Vi var chokeret, men glade!!
Familien fik det at vide osv osv osv. Så begyndte jeg at skulle gå til scanninger og læger osv. Og der syntes jeg selvfølgelig farmand skulle med for det var jo en stor fælles ting. Men hver eneste gang vi var på hospitalet brokkede han sig over at vi skulle sidde og vente i et venteværelse for den tid kunne han sku da have brugt på sin skole, som han sagde! (tømmer uddannelse) En dag var vi til et møde omkring down syndrom. udover os var der kun folk på 22-30 år. Det var han heller ikke tilfreds med. Han blev så sur og irriteret at alle gloede på os. Og da vi var på vej ind af døren med alle de andre sagde han ligeså højt han kunne "hold kæft nogle gamle nogle vi skal til møde med. Jeg gider sku da ikke til møde med sådan nogle"... Han har altid været meget barnlig, umoden og selvglad. Han er 20 år og bor hjemme. Får lavet sin mad hver aften. Får ordnet sit værelse, og bliver kørt hvorhen han vil af sin kære mor.... Jeg mistede flere og flere følelser for ham. Efterfølgene var jeg KUN sur når jeg var sammen med ham. Jeg fik kvalme og blev sur hver eneste gang. Efter lidt tid slog jeg op. Og han tiggede og bedte om en ny chance. og det gjorder mig bare endnu mere sur. Den dag idag svare han ikke på mine beskeder. Han har hellere ville være ude og feste, være sammen med en masse piger, hygge sig med alle mulige andre end at komme med til scanninger, være sammen med mig og snakke om praktiske ting (barndåb osv).  Her for en måned siden prøvede vi igen for jeg ville jo gerne have William skulle have sin far og en rigtig familie, men jeg kunne mærke surheden kom tilbage og han opførte sig stadig som en på 10. Jeg havde brokket mig over at jeg ikke kunne lide at han opførte sig sådan. (havde sagt det til ham mange gange pænt! ihvertfald de første 10 gange) men vi slog op igen.. Og endnu engang tiggede han og bedte mig om at være sammen med ham og fortalte jeg var den eneste ene (selvom han i vores "pause") havde været sammen med en anden!! Men jeg afslog.... Vi skrev ikke sammen lidt tid, men jeg tog mig sammen til at skrive til ham nogle dage efter for at få et venskab op og kører for williams skyld. Men han svarede ikke. Sådan har det været i lang tid. Her forleden skrev jeg endelig at jeg ikke skriver til ham mere & han ikke skal regne med at hører fra mig igen. Ikke engang når jeg står og skal føde. Jeg gider iikke og orker ikke at kæmpe denne kamp alene mere. jeg skrev også at han kunne skrive til mig engang han var blevet voksen... Derefter ringede han 5 gange og skrev alle mulige beskeder. Nogle hadefulde andre tiggende om at jeg skulle tage mobilen. Jeg orkede ikke at snakke med ham ikke lige på daværende tidspunkt så jeg slog den på lydløs. Efter nogle timer skrev/ringede han ikke mere. Nu er det simpelthen det samme. Han skriver ikke. Kæmper ikke for at få venskabet op og kører og er sammen med alle mulige piger...
Til dem der ikke lige har læst alt dette^^ (forståeligt nok..... )
Han brokker sig over at han ikke kan få WIlliam vær eneste weekend lige efter han er blevet født! (pga. han skal ammes) Så han siger han vil gå i retten med det osv. Spørgsmål 1: Hvis faren og moren ikke er sammen hvem får så forældremyndigheden? Jeg har skrevet "farens navn" på papirene. Men der har ikke stået nogle om forældremyndigheden. Jeg vil virkelig gerne have forældremyndigheden da jeg ikke syntes at han bare skal komme og tage over efter graviditeten. Han har jo heller ikke rigtig været der?!?!
Spørgsmål 2: Hvad syntes i jeg skal gøre i denne situation. Det hele er så stressende og jeg ved ikke længere hvad der er rigtig og forkert at gøre at gøre i min situation?

Jeg ved godt det er en mega lang og forvirrende  tekst. Men det er første gang jeg har søgt hjælp hos nogle. Jeg har holdt det inde lang tid og nu havde jeg brug for at komme ud med det. Håber der er nogle der kan hjælpe! og jeg vil helst ikke hører noget med at det er syndt at sætte barn til verden når det er sådan imellem os osv. Det har jeg hørt rigeligt og jeg ved jeg nok skal give William et perfekt liv. Om det så er med eller uden Jonas!

Nu har jeg ikke læst alle svar igennem, men forældremyndighed og samvær har intet med hinanden at gøre. I kan altså godt have fælles forældremyndighed og barnet bor hos dig. Forældremyndigheden har kun noget at sige i forhold til store beslutninger, som hvor skal barnet gå i skole, underskrifter på diverse offentlige papirer.

Hvad resten angår, så synes jeg at du skal lade være med at kontakte ham mere. Du har givet ham muligheden for at være med og den ønsker han ikke lige nu. Når det er sagt så synes jeg også du skal lade være dmed at bruge med energi på at tænke på hvad han laver, hvem han er sammen med osv. Du venter et lille barn lige om lidt, læg al din energi dér. Når du har født, kan du jo være den store og skrive til faren og så er det op til ham og han vil kontakte jer. Hvis han kommer og vil have samvær, så lad det gå gennem statsforvaltningen, så er det dem der sætter rammerne og I er fri for at diskutere hele tiden.

Held og lykke med det hele.

Knus Joan

WilliamsMorLise skriver:

Heej Jane!!

Du skriver bare rigtig mange gode ting. Det har hjulpet en del oggivet mig en masse og tænke over. (undskyld jeg ikke lige svare så meget, men der er rigtig meget jo. Hehe)

- Ang. Fødsel.  Ja, jeg ved godt det er egoistisk og måske forkert MEN
jeg har valgt han ikke skal med til fødslen, da jeg syntes det er alt for intenst at han skal med derind. Det virker simpelthen sååå forkert for mig. Jeg har sagt til ham at han kan vente udenfor rummet og kan komme ind lige bagefter.

Jane har helt ret i det hun skriver. Sørg også for at gemme al korrespondance - sms'er fra både ham og dig, mails osv., for så står du meget bedre, når/hvis det hele ender i SFV.

Held og lykke med det hele.