Det hele er noget værre rod!!

Hvis jeg var din ekskæreste ville jeg være mega forvirret 

Fair nok at du er sur over at han hopper rundt mellem andre piger, eller hvad han nu gør, men alligevel - du har jo slået op med ham  Jeg synes ikke du kan forvente at bare fordi at du er gravid, så SKAL han bruge tid sammen med dig. Sådan fungere det bare ikke. 

Men du siger at han ikke skal forvente at hører fra dig nogensinde igen, du vil ikke skrive mere og ikke fortælle ham når du skal føde, han ringer så derefter 5 gange og skriver en masse beskeder, men alligevel er det forkert af ham  Jeg kan sku godt forstå at han er forvirret, for du siger indirekte til ham at hvad han gør er forkert. Du tager jo ikke telefonen når han ringer.

Når du så lige synes at du gider at skrive til ham igen, så forventer du stadig at han svarer, selvom du ikke selv gør 

Ja, han opførsel når i har været nogen steder er barnlig og forkert, men jeg synes så sandelig at du er lige så barnlig.

Og nej, du får ikke bare den fulde forældre myndighed, der skal altså meget mere til. Og så vidt jeg kan læse, så interesserer han sig i faktisk at se sin dreng når du har født, I skal bare blive enige om hvor meget og hvornår, nu hvor du skal amme. Men du kan ikke holde ham fra sin søn.

I får delt forældremyndighed, hvis I har anmeldt ham som far - efter de nye regler skal der rigtig meget til, at du får fuld forældremyndighed.

Forældremyndighed har ikke noget med samvær at gøre. Han får ikke samvær mere end et par timer i starten (og du må sandsynligt være til stede), og når barnet er nogle år, kan man åbne op for, at han får mere og mere samvær, og mange steder ender det med, at faderen har barnet hver 2. weekend - men dette er kun, hvis han overholder de aftaler, der bliver nedskrevet i Statsforvaltningen.

Kirle skriver:

Jamen du er også gravid og skal et eller andet sted have lov til at leve med alle de graviditetshormoner og irrationaliteter som det også giver

Mere at du bør være klar over det.

Og du bør også huske at ja barnet har krav på en far eller som minimum et navn men faren har jo også ret til at fravælge hvis er. Desværre er der nogen som ender der. Ikke at jeg på nogen måde kan udtale om noget i jeres specifikke situation!

Men sålænge du er opmærksom på din irritation og vil arbejde med det når du får overskud så skal det nok gå

Man glemmer nemt som kvinde og gravid at kvinden bliver mor når hun ser de to streger mens manden først bliver far ved skanningerne eller ved barnets fødsel

Du har ret. Men alligevel: Syntes bare jeg har lagt mine følelser til side nu i alt for lang tid. Jeg har jo skrevet til ham sååå pænt mange gange &  (ang om vi skal snakke, ses og finde ud af noget om William) bedt ham svare på mine beskeder. OG han gør det bare ikke. Jeg har virkelig arbejdet med at skulle ligge alle mine følelser fra mig og min vrede og prøve at blive venner. men det bare såååå svært når jeg åbenbart er den eneste der gør det :-((

WilliamsMorLise skriver:

Hej med jer derude!!!

Først og fremmest vil ejg da lige sige at jeg syntes Baby.dk er helt vildt fedt. Har aldrig oplevet en side som denne. Sikke en masse gode råd, hjælp og dejlige mennesker der er herinde.. NÅR MEN!!!

Jeg er lidt forvirret, frustreret, deprimeret, ked af det (osv!) for tiden...
Det har faktisk stået på i 3 måneder... Dete hele er pga. mig og farens forhold & Farens opførsel. I får hele historien!
- Mig og faren til mig barn var kærester i 9 måneder. 3 uger inden vi slog op fandt jeg ud af at jeg var gravid. Vi var chokeret, men glade!!
Familien fik det at vide osv osv osv. Så begyndte jeg at skulle gå til scanninger og læger osv. Og der syntes jeg selvfølgelig farmand skulle med for det var jo en stor fælles ting. Men hver eneste gang vi var på hospitalet brokkede han sig over at vi skulle sidde og vente i et venteværelse for den tid kunne han sku da have brugt på sin skole, som han sagde! (tømmer uddannelse) En dag var vi til et møde omkring down syndrom. udover os var der kun folk på 22-30 år. Det var han heller ikke tilfreds med. Han blev så sur og irriteret at alle gloede på os. Og da vi var på vej ind af døren med alle de andre sagde han ligeså højt han kunne "hold kæft nogle gamle nogle vi skal til møde med. Jeg gider sku da ikke til møde med sådan nogle"... Han har altid været meget barnlig, umoden og selvglad. Han er 20 år og bor hjemme. Får lavet sin mad hver aften. Får ordnet sit værelse, og bliver kørt hvorhen han vil af sin kære mor.... Jeg mistede flere og flere følelser for ham. Efterfølgene var jeg KUN sur når jeg var sammen med ham. Jeg fik kvalme og blev sur hver eneste gang. Efter lidt tid slog jeg op. Og han tiggede og bedte om en ny chance. og det gjorder mig bare endnu mere sur. Den dag idag svare han ikke på mine beskeder. Han har hellere ville være ude og feste, være sammen med en masse piger, hygge sig med alle mulige andre end at komme med til scanninger, være sammen med mig og snakke om praktiske ting (barndåb osv).  Her for en måned siden prøvede vi igen for jeg ville jo gerne have William skulle have sin far og en rigtig familie, men jeg kunne mærke surheden kom tilbage og han opførte sig stadig som en på 10. Jeg havde brokket mig over at jeg ikke kunne lide at han opførte sig sådan. (havde sagt det til ham mange gange pænt! ihvertfald de første 10 gange) men vi slog op igen.. Og endnu engang tiggede han og bedte mig om at være sammen med ham og fortalte jeg var den eneste ene (selvom han i vores "pause") havde været sammen med en anden!! Men jeg afslog.... Vi skrev ikke sammen lidt tid, men jeg tog mig sammen til at skrive til ham nogle dage efter for at få et venskab op og kører for williams skyld. Men han svarede ikke. Sådan har det været i lang tid. Her forleden skrev jeg endelig at jeg ikke skriver til ham mere & han ikke skal regne med at hører fra mig igen. Ikke engang når jeg står og skal føde. Jeg gider iikke og orker ikke at kæmpe denne kamp alene mere. jeg skrev også at han kunne skrive til mig engang han var blevet voksen... Derefter ringede han 5 gange og skrev alle mulige beskeder. Nogle hadefulde andre tiggende om at jeg skulle tage mobilen. Jeg orkede ikke at snakke med ham ikke lige på daværende tidspunkt så jeg slog den på lydløs. Efter nogle timer skrev/ringede han ikke mere. Nu er det simpelthen det samme. Han skriver ikke. Kæmper ikke for at få venskabet op og kører og er sammen med alle mulige piger...
Til dem der ikke lige har læst alt dette^^ (forståeligt nok..... )
Han brokker sig over at han ikke kan få WIlliam vær eneste weekend lige efter han er blevet født! (pga. han skal ammes) Så han siger han vil gå i retten med det osv. Spørgsmål 1: Hvis faren og moren ikke er sammen hvem får så forældremyndigheden? Jeg har skrevet "farens navn" på papirene. Men der har ikke stået nogle om forældremyndigheden. Jeg vil virkelig gerne have forældremyndigheden da jeg ikke syntes at han bare skal komme og tage over efter graviditeten. Han har jo heller ikke rigtig været der?!?!
Spørgsmål 2: Hvad syntes i jeg skal gøre i denne situation. Det hele er så stressende og jeg ved ikke længere hvad der er rigtig og forkert at gøre at gøre i min situation?

Jeg ved godt det er en mega lang og forvirrende  tekst. Men det er første gang jeg har søgt hjælp hos nogle. Jeg har holdt det inde lang tid og nu havde jeg brug for at komme ud med det. Håber der er nogle der kan hjælpe! og jeg vil helst ikke hører noget med at det er syndt at sætte barn til verden når det er sådan imellem os osv. Det har jeg hørt rigeligt og jeg ved jeg nok skal give William et perfekt liv. Om det så er med eller uden Jonas!

der er nogen regler for forældremyndigheden, hvis i har boet sammen inden for 10 måneder bliver den delt ved jeg 
men du kan gå ind på din kommunes hjemmeside eller statforvaltningen og læse alle de regler der

det er godt nok en træls situation at stå i! jeg står selv i den samme så ved præcis hvordan du har det

du skal være velkommen til at skrive en privat besked hvis du vil snakke

WilliamsMorLise skriver:

Hej med jer derude!!!

Først og fremmest vil ejg da lige sige at jeg syntes Baby.dk er helt vildt fedt. Har aldrig oplevet en side som denne. Sikke en masse gode råd, hjælp og dejlige mennesker der er herinde.. NÅR MEN!!!

Jeg er lidt forvirret, frustreret, deprimeret, ked af det (osv!) for tiden...
Det har faktisk stået på i 3 måneder... Dete hele er pga. mig og farens forhold & Farens opførsel. I får hele historien!
- Mig og faren til mig barn var kærester i 9 måneder. 3 uger inden vi slog op fandt jeg ud af at jeg var gravid. Vi var chokeret, men glade!!
Familien fik det at vide osv osv osv. Så begyndte jeg at skulle gå til scanninger og læger osv. Og der syntes jeg selvfølgelig farmand skulle med for det var jo en stor fælles ting. Men hver eneste gang vi var på hospitalet brokkede han sig over at vi skulle sidde og vente i et venteværelse for den tid kunne han sku da have brugt på sin skole, som han sagde! (tømmer uddannelse) En dag var vi til et møde omkring down syndrom. udover os var der kun folk på 22-30 år. Det var han heller ikke tilfreds med. Han blev så sur og irriteret at alle gloede på os. Og da vi var på vej ind af døren med alle de andre sagde han ligeså højt han kunne "hold kæft nogle gamle nogle vi skal til møde med. Jeg gider sku da ikke til møde med sådan nogle"... Han har altid været meget barnlig, umoden og selvglad. Han er 20 år og bor hjemme. Får lavet sin mad hver aften. Får ordnet sit værelse, og bliver kørt hvorhen han vil af sin kære mor.... Jeg mistede flere og flere følelser for ham. Efterfølgene var jeg KUN sur når jeg var sammen med ham. Jeg fik kvalme og blev sur hver eneste gang. Efter lidt tid slog jeg op. Og han tiggede og bedte om en ny chance. og det gjorder mig bare endnu mere sur. Den dag idag svare han ikke på mine beskeder. Han har hellere ville være ude og feste, være sammen med en masse piger, hygge sig med alle mulige andre end at komme med til scanninger, være sammen med mig og snakke om praktiske ting (barndåb osv).  Her for en måned siden prøvede vi igen for jeg ville jo gerne have William skulle have sin far og en rigtig familie, men jeg kunne mærke surheden kom tilbage og han opførte sig stadig som en på 10. Jeg havde brokket mig over at jeg ikke kunne lide at han opførte sig sådan. (havde sagt det til ham mange gange pænt! ihvertfald de første 10 gange) men vi slog op igen.. Og endnu engang tiggede han og bedte mig om at være sammen med ham og fortalte jeg var den eneste ene (selvom han i vores "pause") havde været sammen med en anden!! Men jeg afslog.... Vi skrev ikke sammen lidt tid, men jeg tog mig sammen til at skrive til ham nogle dage efter for at få et venskab op og kører for williams skyld. Men han svarede ikke. Sådan har det været i lang tid. Her forleden skrev jeg endelig at jeg ikke skriver til ham mere & han ikke skal regne med at hører fra mig igen. Ikke engang når jeg står og skal føde. Jeg gider iikke og orker ikke at kæmpe denne kamp alene mere. jeg skrev også at han kunne skrive til mig engang han var blevet voksen... Derefter ringede han 5 gange og skrev alle mulige beskeder. Nogle hadefulde andre tiggende om at jeg skulle tage mobilen. Jeg orkede ikke at snakke med ham ikke lige på daværende tidspunkt så jeg slog den på lydløs. Efter nogle timer skrev/ringede han ikke mere. Nu er det simpelthen det samme. Han skriver ikke. Kæmper ikke for at få venskabet op og kører og er sammen med alle mulige piger...
Til dem der ikke lige har læst alt dette^^ (forståeligt nok..... )
Han brokker sig over at han ikke kan få WIlliam vær eneste weekend lige efter han er blevet født! (pga. han skal ammes) Så han siger han vil gå i retten med det osv. Spørgsmål 1: Hvis faren og moren ikke er sammen hvem får så forældremyndigheden? Jeg har skrevet "farens navn" på papirene. Men der har ikke stået nogle om forældremyndigheden. Jeg vil virkelig gerne have forældremyndigheden da jeg ikke syntes at han bare skal komme og tage over efter graviditeten. Han har jo heller ikke rigtig været der?!?!
Spørgsmål 2: Hvad syntes i jeg skal gøre i denne situation. Det hele er så stressende og jeg ved ikke længere hvad der er rigtig og forkert at gøre at gøre i min situation?

Jeg ved godt det er en mega lang og forvirrende  tekst. Men det er første gang jeg har søgt hjælp hos nogle. Jeg har holdt det inde lang tid og nu havde jeg brug for at komme ud med det. Håber der er nogle der kan hjælpe! og jeg vil helst ikke hører noget med at det er syndt at sætte barn til verden når det er sådan imellem os osv. Det har jeg hørt rigeligt og jeg ved jeg nok skal give William et perfekt liv. Om det så er med eller uden Jonas!

Jeg syntes måske i begge skulle være voksen nok til af få det snakke igellem om i skal være sammen eller ej er et sted nok spilt Medmindre i måske skal have hjælp af en anden voksen som en skrev.

Af du sms osv ham og så ikke svar tilbage fordi du ikke orker det syntes jeg så et sted også er barnligt.

Men på din sidste så er det måske enten af tag fat om de problemler i nu har også komme vider med eller uden ham som din kæreste.Måske skulle i finde udaf om i skal være kærester eller ej ind frem og tilbage.Man kan sig så meget når man blever uvenner kender det selv og man skal sgu passe på.

Mit ? er så elsker du ham eller elsker du ham pga i venter barn sammen hvis det er den sidste så syntes jeg ikke du skal gøre meget mere dog ville jeg nok sms hvis du ville have ham med til fødselen ellers ville jeg nok bare kontakte ham når søn er født.Ind det der frem og tilbage.For det syntes jeg i skal få styr på inden du har født.

Barndåb osv kan man tag når den tid kommer.Han kan jo selv holde en fest for sin søn eller hvis i kan samme er det jo godt.

Jeg mener bestemt hvis i ikke bor samme så får du alene forældremyndigheden medmindre i lave papir på den skal være fælles udover det får han ikke bare jeres søn på en weekend fra fødselen ad det gør de normalt første fra de er fyldt 2 år. Det har jeg været igellem med min datter..

Men alt mulig held og lykke håber i kan få løst det på en rolig og pæn måde som par eller ej.

Henriette

Rockertand skriver:

I får delt forældremyndighed, hvis I har anmeldt ham som far - efter de nye regler skal der rigtig meget til, at du får fuld forældremyndighed.

Forældremyndighed har ikke noget med samvær at gøre. Han får ikke samvær mere end et par timer i starten (og du må sandsynligt være til stede), og når barnet er nogle år, kan man åbne op for, at han får mere og mere samvær, og mange steder ender det med, at faderen har barnet hver 2. weekend - men dette er kun, hvis han overholder de aftaler, der bliver nedskrevet i Statsforvaltningen.

TrineLærke skriver:

Hvis jeg var din ekskæreste ville jeg være mega forvirret 

Fair nok at du er sur over at han hopper rundt mellem andre piger, eller hvad han nu gør, men alligevel - du har jo slået op med ham  Jeg synes ikke du kan forvente at bare fordi at du er gravid, så SKAL han bruge tid sammen med dig. Sådan fungere det bare ikke. 

Men du siger at han ikke skal forvente at hører fra dig nogensinde igen, du vil ikke skrive mere og ikke fortælle ham når du skal føde, han ringer så derefter 5 gange og skriver en masse beskeder, men alligevel er det forkert af ham  Jeg kan sku godt forstå at han er forvirret, for du siger indirekte til ham at hvad han gør er forkert. Du tager jo ikke telefonen når han ringer.

Når du så lige synes at du gider at skrive til ham igen, så forventer du stadig at han svarer, selvom du ikke selv gør 

Ja, han opførsel når i har været nogen steder er barnlig og forkert, men jeg synes så sandelig at du er lige så barnlig.

Og nej, du får ikke bare den fulde forældre myndighed, der skal altså meget mere til. Og så vidt jeg kan læse, så interesserer han sig i faktisk at se sin dreng når du har født, I skal bare blive enige om hvor meget og hvornår, nu hvor du skal amme. Men du kan ikke holde ham fra sin søn.

Hej trine!!

Jamen jeg har jo ikke sagt at vi SKAL være sammen. Jeg syntes bare vi skulle få et godt venskab for Williams skyld så han kan se at mor & far er gode venner. Han ville ikke med til diverse ting på hospitalet & han skrev aldrig til mig!! Han forventer jo bare at komme til lige efter fødslen. Syntes nu ikke det er fair!!
- At jeg ikke tog mobilen var da fordi jeg syntes det er underligt at jeg har skrevet 10000 gange til ham. Ringet 200000 gange til ham. og han har ikke svaret efterfølgene. Kan det så passe at når jeg endelig opgiver og venter på han gider mig & at ved første sms med hadefulde ord til mig efterfulgt af opkald skal svare?!!?

Men hver sin mening. :-))

WilliamsMorLise skriver:

Du har ret. Men alligevel: Syntes bare jeg har lagt mine følelser til side nu i alt for lang tid. Jeg har jo skrevet til ham sååå pænt mange gange &  (ang om vi skal snakke, ses og finde ud af noget om William) bedt ham svare på mine beskeder. OG han gør det bare ikke. Jeg har virkelig arbejdet med at skulle ligge alle mine følelser fra mig og min vrede og prøve at blive venner. men det bare såååå svært når jeg åbenbart er den eneste der gør det :-((

Det er også derfor at jeg minder dig om at der er en mulighed for at han vælger at fortsætte med at være en klaphat men også at han måske forsvinder. Det er uafklaret på nuværende tidspunkt.

Og det eneste du kan gøre er at fortsætte med at give de bedste betingelser for et samarbejde og så ellers sige så er det i statsforvaltningen hvis ikke kommunikationen bliver bedre.

Et råd vil også være fra min side af at stoppe med at tænke over hvad han laver og med hvem. Det er ikke længere din hovedpine. Det er et af lyspunkterne ved at slå op med en som det ikke fungerer med længere. Og du er gravid og skal snart have en vidunderlig baby! Så pyt med ham da

Da mig og min søns far gik fra hinanden en kort stund under graviditeten, undersøgte mig og min mor det med forældremyndighed.

Uanset hvad, så får i fælles forældremyndighed til at starte med. Men så længe barnet er under et år, kommer barnet til at bo hos sin mor. Og faren har ikke krav på at få barnet hjem, kun krav på samvær hjemme ved moren. Men hvis det er kommer man i statsamtet, hvis altså man ikke kan blive enige.

Henriette.S.J skriver:

Jeg syntes måske i begge skulle være voksen nok til af få det snakke igellem om i skal være sammen eller ej er et sted nok spilt Medmindre i måske skal have hjælp af en anden voksen som en skrev.

Af du sms osv ham og så ikke svar tilbage fordi du ikke orker det syntes jeg så et sted også er barnligt.

Men på din sidste så er det måske enten af tag fat om de problemler i nu har også komme vider med eller uden ham som din kæreste.Måske skulle i finde udaf om i skal være kærester eller ej ind frem og tilbage.Man kan sig så meget når man blever uvenner kender det selv og man skal sgu passe på.

Mit ? er så elsker du ham eller elsker du ham pga i venter barn sammen hvis det er den sidste så syntes jeg ikke du skal gøre meget mere dog ville jeg nok sms hvis du ville have ham med til fødselen ellers ville jeg nok bare kontakte ham når søn er født.Ind det der frem og tilbage.For det syntes jeg i skal få styr på inden du har født.

Barndåb osv kan man tag når den tid kommer.Han kan jo selv holde en fest for sin søn eller hvis i kan samme er det jo godt.

Jeg mener bestemt hvis i ikke bor samme så får du alene forældremyndigheden medmindre i lave papir på den skal være fælles udover det får han ikke bare jeres søn på en weekend fra fødselen ad det gør de normalt første fra de er fyldt 2 år. Det har jeg været igellem med min datter..

Men alt mulig held og lykke håber i kan få løst det på en rolig og pæn måde som par eller ej.

Henriette

 

Hej Henriette!!
Jeg syntes jeg har prøvet at være voksen og ansvarlig!! Jeg har jo gerne ville finde ud af det hele med ham for WIlliams skyld!! Jeg elsker ham ikke! Jeg er bange for at jeg virkelig bare hader ham, men den følelse skal virkelig forsvinde. Jeg vil jo gerne finde ud af tingene, men det kan man bare ikke når han ikke selv er villig til det!!